Off season 1

Da jeg ikke kunne få lov til at rejse til Spanien her i uge 15 (af SOS International) måtte vi finde på noget andet.
Sydpå ville vi, så det blev Møn!
Vi fandt et dejligt sted på Østmøn. Det kan udforskes lige her.og kan i allerhøjeste grad anbefales.

En ombygget bondegård, som nu fungerer som et charmerende bed and breakfast-sted. De første par dage var vi alene, men så kom der 4 hollændere, et helt ungt par og et par i deres "bedste" alder. De to unge mennesker skulle giftes på Stege rådhus, og "bryllupsfirmaet" alias The Wedding Planner havde booket dem ind på Bakkelund.
Jeg vidste godt, at Tønder modtog mange unge par, som ikke kunne blive gift i deres hjemland, men også Stege? Det var nyt for mig. De boede alle 4 i Holland, men den unge mand var italiener (ligesom sine forældre) og hans kæreste var inder, så de kunne ikke blive viet i Holland. Der findes åbenbart mange forskellige regler rundt omkring. De var godt tilfredse med hele konceptet på Møn. I næste uge flyver de unge til Indien og holder også bryllup der, forhåbentlig med lidt flere gæster end her, hvor kun hans forældre var med.
Læs mere på .Nonna on tour..............

Vi drog mod vest

Vi har endnu engang besøgt Cafe Druedahls. Første gang var faktisk også i marts måned. Det er beskrevet her. Denne gang fik vi middag.
Der var endnu mere gang i den denne gang end første gang. Det skyldes sikkert tidspunktet. Forretningsfolk i baren, middagsgæster i alle aldre, 4 strikkende og kaffedrikkende damer osv. Der var liv og en god atmosfære.
Endnu en Smartbox måtte lade livet. Vi havde været i Glostrup og Høje Tåstrup, og på vejen hjem besøgte vi Cafeen i Roskilde. Vi valgte Tartine (fransk for Tapas) og kunne få 5 forskellige småretter samt en dessert for pengene. Det var svært at vælge.
Serveringen blev indledt ved at vi fik lækkert, hjemmebagt brød, en tallerken med en skøn olie og en opfordring til at drysse noget af cafeens kryddersalt i olien. Vi nød at dyppe brødet med den seje krumme og sprøde skorpe i olien, mens vi ventede. Det smagte virkelig godt.

Desværre havde jeg glemt mit kamera, og disse billeder er taget med Husbondens telefon, så ikke alle retter blev foreviget! Øverst i højre hjørne er der appelsinmarineret gravad laks med dadelcreme og dagens suppe, som bestod af ærter, creme fraiche og mousserende vin. En fantastisk kombination. I nederste venstre hjørne har vi den samme laks og en laksetartar. Sidste billede viser efterretten. Vi havde valgt oste og oliven.
Desuden smagte vi saltkartofler med aïoli, prosciutto, and, kammuslinger med tern af valnødder, bacon og æble og kalvefilet. Dertil drak vi Cola (Husbonden) og vin (undertegnede) og en masse vand.
Alle retter var veltillavede og meget smagfulde. Stedet kan varmt anbefales.

Et par dage senere drog vi til det vestjyske, hvor vi besøgte to familier. Begge steder har jeg beskrevet tidligere, fx her
Vi overnattede der og nød det meget. Nød selskabet, den lækre mad, de øvrige gæsters tilstedeværelse (de fleste fra mediebranchen, hvor også vores værtinde og Husbonden slår og har slået deres folder) og sidst, men ikke mindst det skønne sted, hvor vores veninde bor.
Jeg er næsten blevet afhængig af den sunde Aroniadrik, som jeg har lært at kende der, og jeg drager faktisk altid hjem med et par flasker. En lille spids morgen og aften er skyld i, at jeg hverken har haft influenza, lungebetændelse eller været rigtig forkølet denne vinter, bilder jeg mig ind.

Katteburet er nu blevet færdigt. Det er temmelig stort, og kattehuset også. Fyldt med alverdens skønne ting for katte. Når alle katte er der, hvor de skal være, er der 11! Ejendommen ligger lige ud til vejen, og hvis kattene ikke var lukket inde, ville antallet hurtigt blive decimeret.

På den anden side af stuehuset er der kommet et fuglehus. Specialdesignet!

Flot er det blevet, ude og inde. Projekter er der dog stadigvæk mange af.
Et skønt døgn går hurtigt, og over middag drog vi videre. Vi havde en kaffeaftale ikke så langt derfra, og endnu engang kunne vi sætte os til et veldækket bord. En anden kær veninde var også inviteret, og snakken gik lystigt om dette og hint, en hel del om det, dengang, forestående bispevalg i Ribe. Det var mægtig hyggeligt, og henimod aften brød vi op, efter at have nydt et glas østrigsk Grüner Veltliner. Værten er østrigsk vinbonde, som har forpagtet vinmarker og heuriger ud. Derefter kørte vi mod øst, hentede en omgang sushi og stenede om aftenen.

Siden sidst

Som tidligere nævnt havde vi sønnen og hans familie på besøg i weekenden. De kom fredag til aftensmad og kørte igen søndag eftermiddag. Det er altid hyggeligt at have besøg af børn, svigerbørn og børnebørn.
Der er gang i de to piger, og tiden gik igen alt for hurtigt.
Legen foregik ude og inde, dog mest inde. Farfar havde en kasse med alle mulige små, sjove ting i: Anders And ting, kalder vi dem. De stammer fra den gang, han holdt bladet (det er ikke så mange år siden!). Der fulgte altid en lille ting med hvert blad. Pigerne fik lov at vælge 5 ting hver. De ligger i konkurrence om hvad som helst, og de er meget nøjeregnende med, at de får lige meget af alt.

Gennem disse briller kan man se som en flue. Hvis det er tilfældet, må man sige, at de set med vore øjne, ser utroligt dårligt!
En del tid gik med at lege med de små gaver, og ellers blev der spillet Ludo og Mastermind, set TV, gynget, gået tur med farfar og Kenzo, tegnet, snakket, spist. Kort sagt hygget.
Lørdag morgen var sønnen ude at løbe (han træner til halvmaraton), og svigerdatteren, børnebørnene og Husbonden tog ud til den lille havn på halvøen og kom hjem med en pighvar + stenbiderrogn til nabokonen.
Af udendørs aktiviteter var der ellers jagt på matriklen efter flotte grene, som kunne bringes med hjem til lejligheden på Bryggen og ramsløgsjagt i den nærliggende skov.

Da de skulle til at køre hjem og havde pakket sovesofaen sammen, satte sønnen sig på den med det resultat, at den brast sammen. De unge mennesker kunne hjælpe med at flytte den ud i traileren, ligesom de også kunne hjælpe Husbonden med at flytte havemøblerne ud fra deres vinterhi. Den stakkels mand kan ikke selv, da han har bøjet/brækket et par ribben for en måned siden. Da vi alligevel skulle til IKEA i går, kunne vi passende kigge efter sovesofaer, men desværre havde de ikke nogen, der passede ind. Den skal stå i et lille rum, så den må ikke fylde for meget. Vi leder videre.

Vores to søde børnebørn fra Bryggen. Vi håber, at de snart kommer igen. Den yngste bliver 4 i påsken, og den ældste er 7.

Lidt nyt fra matriklen:

Udsprunget kvædegren, de første violer, scillaer, renset pighvar, årets første ramsløgspesto og et hurtigt bagt rugbrød uden surdej. Til gengæld med skoldet rug. Alle tre dele smagte fortræffeligt. Pighvarren indeholdt en del rogn, som jeg pocherede og derefter smørstegte. Uhmmm, serveret med citron og salt er det virkelig godt.
Pestoen er wasabistærk! Man kan røre den op med fx græsk yoghurt, og så har man en god "sauce" til hvad som helst i det salte køkken.

Børnebørn og meget andet godt

I sidste weekend havde vi vores datter med børn på besøg. Hyggeligt og dejligt. Tiden gik med ingenting. Vi var lige et smut nede i byen, men ellers opholdt vi os på matriklen, men vejret indbød faktisk heller ikke til meget andet.
Der blev leget, læst, tegnet og kigget iPad og ellers ikke meget andet. Dvs. Morfar og Øglen havde travlt med at bygge det nye Lego Friends, som Øglen havde fået i fødselsdagsgave af sin farfar. Hun er vældig god til at bygge, og morfar gik nærmest kun til hånde. Det var en skole, der skulle bygges, og som en anden Byggemand Bob gik hun ivrigt til den.

Desværre har det ene billede vendt sig undervejs i collageprocessen! Jeg aner ikke hvorfor. Varanen var ude i blæsten og gik i gang med at måle bænken og undersøge et grantræs mulighed for at blive juletræ til næste år. Nederst i højre hjørne har Kenzo gjort dem selskab. Desværre løber tiden alt for hurtigt i godt selskab, så sådan en weekend slutter, næsten før den er begyndt. Vi glæder os til næste besøg.

Siden sidste indlæg har vi været til Australian Winemakers´ Dinner. Det var også en skøn oplevelse: 7 retter med 7 forskellige australske vine. Alt sammen fremragende. Maden var så australsk, som det kan lade sig gøre her, og vinene passede fantastisk godt dertil, eller er det omvendt? Der blev skænket godt op. Ingen behøvede at gå tørstige derfra. Oplevelsen blev også bedre af, at vi var blevet placeret sammen med vores søde nabo, hans kæreste og et andet par, som vi også kender. Vi var blevet spurgt, om vi ville sidde alene eller sammen med nogen. Vi havde sagt, at vi gerne ville sidde sammen med nogen, og da restaurantens indehaver kender os, havde hun placeret os sammen med naboen, som hun også kender.
Jeg tog ikke billeder af hele menuen, men her er et par "smagsprøver".

Vægtæppet, vævet af Grete Balle, hænger på en af væggene i restauranten og er i flere lag. Fantastisk smukt. Udover de grillede krabbekløer med mango-chili sauce, lammekrone med zucchinitærte, entrecote med søde scalotteløg, Pavlova og ost med figenkompot fik vi også kammuslinger og kængururagout. Forrygende.
Vi vaklede hjem. Restauranten ligger heldigvis i gåafstand. Der var fuldt hus, og restauranten kunne have solgt dobbelt så mange billetter. Det var et samarbejde mellem restauranten og byens vinhus. De må gerne arrangere noget tilsvarende en anden gang!

Jeg springer lige til en hundefødselsdag. Kenzo havde 10 års fødselsdag i går, og vi havde inviteret  dens veninde, nabohunden, sammen med dens "mor". Hundene fik lagkage (leverpostej, kogt skinke, tatar), og vi fik noget andet! Alle nød serveringen.

Brunch with bubbles og Mosaik

Husbonden fik flere forskellige Smartboxes i afskedsgave i august, og nu skulle en af dem fyres af. I går, i Roskilde, på Café Druedahls.
Brunchen smagte dejligt. Cafeen ligger i gågaden og er meget populær. Folk i alle aldre kommer der. Desværre havde solen ikke nået gågaden endnu på brunch-tidspunktet, ellers havde det været oplagt at sidde udenfor.

Dejlig stemning på cafeen, professionel betjening og masser af patina (går på møblerne)! Ud mod gaden er der en loungeafdeling, bar og bestilling. Derefter op ad et par trin og ind i et forholdsvist snævert, langt område, hvor der kun var plads til borde i den ene side. Den del virkede ret kønsløs. Den kaldte på en indretningsarkitekt. Det er helt klart nr. 1 at sidde ud til gaden, men igen: rigtig dejlig atmosfære trods alt.
Vi var på vej til Glostrup til Mosaikhjørnet, hvor vi skulle finde en kvadratmeter fliser, som kan matche vores næsten 40 år gamle olivengrønne badeværelsesfliser. 16 af de oprindelige fliser måtte lade livet, fordi vi skulle have skiftet armatur. Der bliver nu lavet en bane fra gulv til loft i brusenichen med de nye fliser. Det var svært at vælge. Vi gik uden for med et par mosaikprøver, så farven kunne ses i dagslys.

Billedet i nederste højre hjørne er den mosaik, valget faldt på. Billedet yder ikke farven og glansen retfærdighed. Mosaikken changerer i sarte høstfarver. Den hedder Guldhøst og er italiensk, lavet af Muranoglas.
På vej til Glostrup kom vi forbi denne flotbemalede skorsten, som matcher himlen perfekt. Den store, herskabelige bygning tilhører L´Oréal (Because you are worth it)
Solsengen fristede, men var noget hård!
Hvis man skal bruge fliser, klinker, mosaik osv., så kan vi varmt anbefale Mosaikhjørnet.

Undervejs fik jeg lige et billede af nogle krokus, som stod i en have i Roskilde.

Vel hjemme så jeg, at vores scillaer er godt på vej.

Sådan sluttede en dejlig dag:

 

 

 

 

Mere forår og Kvindernes internationale Kampdag

Selvom det i min optik er halvkoldt, fordi det blæser, så er foråret stadigt stærkere på vej. Det ses overalt. Folk kommer ud af deres vinterhi. Når solen så tilmed skinner skønt, så bliver det næsten ikke bedre. Et par varmegrader mere ville dog ikke gøre noget.
Billederne herunder er dels fra egen matrikel, dels fra den nærliggende skov, hvor vi gik en lille tur i går for at undersøge, hvor langt ramsløgene var fremme. Som det ses, var de der lige akkurat, men heller ikke mere.

Ranunkler og franske anemoner-løg ligger parat til at blive sat, når risikoen for nattefrost er ovre. Vi havde et par gode venner på besøg forleden til forårsbrunch, og løgene var værtindegaven. Jeg glæder mig til at få dem lagt.
Fruen i huset har købt sig en forårskjole i tyndt strik. Den skal på på torsdag til Australian Winemakers´ Dinner.

Forårsrengøringen er ikke gået rigtigt i gang endnu her på matriklen (rengøringskonen har sagt op. Hun har været en del syg), men forårsoprydningen er. Husbonden har fundet en del effekter, som han har sat til salg på DBA, og indtil videre går det meget godt. Et par henvendelser til Lauritz.com og Bruun-Rasmussen har ikke kastet meget af sig, men vi er tålmodige (not!)

Og så var det Kvindernes internationale Kampdag i går. Var der nogen af jer, der var på barrikaderne?
Jeg stod på min egen lille barrikade og råbte: Hvem tager opvasken?

Selvom vi er gået fra at være husmødre til at være selvstændige på 140 år, så er der stadig plads til forbedringer. "Lige løn for lige arbejde" "Kvinder skal ikke bagest i jobkøen" osv. Én mener, at vi er på vej tilbage til 50´ernes kønsrollemønster, hvor mænd skulle være succesfulde og veluddannede og kvinder smækre og lækre. Men måske er det mændene, der skal arbejde for ligestilling nu. Specielt måske i samværssager, hvor medlemmer af foreningen Far føler, at de bliver diskrimineret.

Der er naturligvis masser af andre argumenter og mange arrangementer, man kunne have deltaget i. Og hvordan ser det mon så ud andre steder i verden?

En rigtig god oplevelse og et par dårlige

Ugens højdepunkt har været Øglens fem års fødselsdag. I søndags var familien samlet, og i mandags, på selve dagen, børnehaven.
Jeg er helt sikker på, at hun syntes, at hun havde et par dejlige dage med fuld opmærksomhed og masser af gaver.
Selvfølgelig var der også nogle gaver til lillebror.

Hvad mon det er?

Hun fik en ny cykel, Lego Friends, påfuglekostume, rulleskøjter og flere andre ting. Alle gaverne var  et hit, dog tror jeg, at cyklen fra forældrene scorede flest points. Hendes tidligere cykel havde længe været for lille, så det var spændende, hvordan hun ville tackle den nye. Det havde vi ikke behøvet at bekymre os om. Hun cyklede op og ned ad vejen, drejede ind i indkørslen og tog så endnu en tur.

Hun fik følgeskab af sine små kusiner, enten på løbehjul eller på løbeben. Jeg tror ikke, at de mærkede, hvor køligt det var, selv om solen skinnede.

Varanen var noget betuttet over al virakken. Han havde lige sovet i 3 timer, da vi ankom. Men da han først blev rigtig vågen, nød han det lige så meget som alle os andre.
Oldemødre, bedstemødre, en bedstefar, en faster, onkler, forældre, 4 smårollinger, en tween og en teenager kan godt give gang i hytten. Således også her.
Men bordets glæder samler os: Hjemmebagte boller med pølser og ost, lagkager og en kagemand.

Den obligatoriske kagemand

Mætte og glade kørte vi hjem igen ved 18-19-tiden. Hvor er de 5 år blevet af? Næste år skal hun i skole!
Nu til de dårlige oplevelser, som vi heldigvis ikke har så mange af, så to på en uge er virkelig i overkanten.
1. Vi skulle have været til Sydspanien i april, i en lille bjergby lidt nord for Malaga. Husbonden fik en uge foræret til sin afskedsreception af en af vores bekendte, som ejer et hus der. På grund af et par kroniske sygdomme hos fruen her i huset, sørger vi altid for at have alle forsikringer i orden. SOS International kontaktes, journaler sendes frem og tilbage, og så kommer tilladelsen. Sådan plejer det at foregå, men nej. Ikke denne gang. "Desværre kan vi på baggrund af blablabla... ikke give vores tilladelse til den forestående rejse osv". What! Det plejer at være en formssag, men altså ikke denne gang. Hvis der er sket noget på helbredsfronten inden for de sidste to måneder før henvendelsen, skal journalerne fremsendes, og i det tidsrum havde jeg netop været til et par undersøgelser.
Enkelte har spurgt, om det nu er nødvendigt at have deres tilladelse, og dertil kan jeg kun svare JA! Jeg har jo prøvet at ligge 3 uger på privathospital på Mallorca, og jeg tør ikke tænke på, hvad det ville have kostet, hvis ikke forsikringen betalte.
Så Spaniensturen er udskudt indtil videre.
2. Nu er vi i en helt anden boldgade. Vi skal have ny opvaskemaskine, og Husbonden havde været ude at se, hvad man kunne tilbyde hos Punkt 1 (den eneste hvidevareforretning her i byen). Han fandt en, han syntes godt om og fik pris og andre data med hjem. Jeg havde (stærkt inspireret af Ellen) kig på en anden af samme mærke, så da vi var i forretningen i går, ville vi høre på 2 maskiner.
Heldigvis havde vi gjort vores hjemmearbejde, så da vi troppede op, vidste vi, hvad Punkt 1´s hjemmeside forlangte for dem. Husbonden havde fundet ud af, at den maskine, han havde fået en pris på tidligere, stod til et par tusind billigere! Da jeg kiggede efter den maskine, som jeg ville tjekke ud, stod den på hjemmesiden til en meget favorabel pris og var ugens tilbud. Stor var min forbavselse, da jeg fandt den i forretningen, hvor den stod til mindst det dobbelte af hjemmesideprisen.
Som forklaring sagde ekspedienten, at de kunne jo ikke gå og mærke op og ned hele tiden!! Min forklaring kunne lyde: Går den, så går den.
Øv! Vi blev både skuffede og vrede. Det er en forretning, hvor vi i løbet af årene har købt en hel del. Vi endte med at købe den, Husbonden havde tjekket ud. Forskellen på de 2 maskiner er, at den vi købte har en bestikskuffe i stedet for en bestikkurv. Nu må vi se, om vi kan vænne os til det. Selvfølgelig fik vi den til hjemmesideprisen, men alligevel! Øv igen!
Undskyld den lange udredning!