Denne gang begyndte vi på museet, hvor vi overværede et yderst interessant foredrag, der handlede om vores by som korstogsby. I 1192 satte Esbern Snare, byens grundlægger, sig i spidsen for et korstog, som gik til Det hellige Land. Jerusalem var faldet i de vantros hænder og skulle nu befries. Hvordan det gik, fører for vidt at fortælle, men Esbern Snare kom hjem igen i god behold, i modsætning til mange af tilhængerne.
Byens museum |
Pyntet med gammel julepynt |
Maden kom fra restauranten, som ligger ovenover.
I bygningen har byens kunstforening også til huse. Vi nåede lige at få et hurtigt glimt af den udstilling, der hænger og står for øjeblikket: Tekstilkunst og stentøj.
Bispegården |
Et eksempel fra udstillingen: "Østen for solen og vesten for månen" (tekstil) og "Min søster og mig" (stentøj) |
Så var det tid til at sætte sig og nyde bordets glæder, som også indbefatter hyggelig snak, historier og sang. Maden var traditionel julefrokostmad.
Det skønne, gamle lokale |
Nu vil jeg iøvrigt glæde mig til weekendens udskejelser!