De planer, vi havde i pinsen, blev alle opgivet. En lungebtændelse kom i vejen. Husbonden har også fået sin del af hosten og matheden.
Kort og godt, så var vi på matriklen og i den nærmeste omegn hele pinsen. Men derfor kan man jo godt nyde fridagene, heldigvis.
Vi nød alle de udsprungne gevækster og smukke syn undervejs på en gåtur i området.
 |
Grønt med grønt på |
Tæt ved skoven er der raps?-marker, som jo er et fantastisk skue, når blomstringen er på sit højeste.
 |
Også en skøn farve |
 |
Nu med hund |
Igennem de gule marker går der en grusvej, som det ville være oplagt at følge med hunden, men den stritter imod., for øverst oppe på marken flere hundrede meter væk, står 3 vindmøller, hvis lyde hunden er meget overfølsom overfor. Vi går måske 5 m op ad vejen, så sætter den sig. Vi må vende om. Det gør ikke noget, da der er andre veje at gå.
 |
Kenzo mødte en legekammerat |
Videre på vores gåtur så vi dette smukke syn.
 |
Det er taget på lang afstand, så klik billedet større! |
Hjemme på matriklen blomstrer vores japanske kirsebærtræ. Det er en fryd for øjet hvert år.
 |
Rosa skønhed |
Jeg kan lide de allerfleste farver. Det er svært at sige, hvilken yndlingsfarve jeg har og hvilken hadefarve. Jeg tror, det skifter alt efter årstid og sindstilstand. Farver påvirker humøret og afspejler vores personlighed. Egentlig kunne det være spændende at dykke ned i forskellige farveteorier, læse om betydning og symbolik, men det står nu alligevel ikke øverst på min liste!
 |
Senetti. Valgt på grund af farven. Staude? |
De blå nuancer er kølige og beroligende og viser tegn på kreativitet og intelligens. Desuden er de tegn på pålidelighed og ansvarlighed. De undgår helst konfrontation og gør ikke noget nummer ud af sig selv, siger en teori.
Jeg tror, at de blå nuancer er mine yndlingsfarver! (lige nu.....)