Hun sov længe og fik al den opmærksomhed, hun gerne ville have. Et par gange sagde hun:"Moar", men hun har faktisk allerede nået den alder (2,5), hvor man kan forklare, at mor er hjemme, og at hun snart skal hjem igen.
Vi legede, gik tur i haven, bagte pandekager den ene dag og muffins den næste. Selvfølgelig skulle hun også spille/lege med sin elskede Padde (Ipad).
Pandekagerne skulle følges på vej af syltetøj, for som hun sagde:"Man kan da ikke spise pandekager uden syltetøj, vel?" Nej, det kunne vi bestemt ikke. Et andet udtryk fra hendes side er, sagt med rynkede bryn:" Det kan vi ikke ha´", hvis fx hunden skulle have formastet sig til at gøre et eller andet, som hun ikke lige var med på.
The muffins var med brombær, som havde ligget i fryseren, og som hun og Husbond havde plukket sammen tidligere på året. Hun fik 3 med hjem i en madkasse, én til mor, én til far og én til hende selv. Hun sad med sutten i munden og klamrede sig til madkassen hele vejen hjem.
Inden aftenen var gået, fortalte hendes mor, havde hun selv sat alle 3 til livs. Utroligt! Jeg synes der er megen mad i én!
Hun må meget gerne snart komme igen!
