I denne uge har Husbond ferie. Vi har droppet udlandsturen nu og venter til maj. Det gør os ingenting. Ugen er begyndt vældig godt. Fortsætter den sådan, skal vi ikke klage.
Søndag aften var vi i biografen for at se The iron Lady. Hold da op, et formidabelt spil Meryl Streep leverer. At være hovedpersonen og skulle portrættere en så kendt person som Margaret Thatcher må virkelig kræve meget. Mange gange går hun meget tæt på Thatcher, men det virker fuldt ud troværdigt efter min mening. Ikke så sært at Meryl Streep fik en Oscar netop for den præstation.
Mandag var vi inviteret til kandidatgilde. Vores niece skulle forsvare sin hovedopgave om rekruttering af erhvervslivets topledere. Hun fik et flot 10-tal. Det er virkelig godt gået. Det skulle naturligvis fejres, så vi mødtes på LêLê på Vesterbrogade. Restauranten er en videreudvikling af det vietnamesiske gadekøkken. Nu foregår det i store lokaler indrettet i autentisk fransk caféstil. Indehaverne er søskende. Et familieforetagende simpelthen. Anh Lê er i front. For tiden kan vi følge hende om søndagen på DR2 i programmet "Spis Vietnam". Det er spændende sager, der trylles frem, og det giver én lyst til at besøge Vietnam.
Maden er naturligvis asiatisk, godt og specielt krydret. Mandag aften fik vi bl.a. en prøve på flere forskellige småretter, såsom friske forårsruller med forskellige dips, tigerrejer, wonton, krabber, grøntsager, La Lot ruller med oksekød og vilde betelblade.
Til hovedret fik en af gæsterne kammuslinger, en anden fik glaseret svinekød i cocotte med ris til, atter andre fik strimlet oksekød med masser af grøntsager, krydret sauce og brød, og en fik en vegetarret med karry, ris og grønt.
Cola, vand og Riesling passede fortræffeligt til.
Desværre havde jeg glemt mit kamera, så jeg fik ikke taget billeder af alle herlighederne. Men jeg kunne godt tænke mig at vende tilbage.
Omtalte niece havde i julegave givet os et gavekort til Brdr. Prices restaurant i Rosenborggade. Det fik ben at gå på tirsdag aften. Vi var vist kommet ind i en lille stime! Denne gang huskede jeg kameraet.
Vi havde naturligvis bestilt bord. Det måtte nødvendigvis blive tirsdag, hvis vi ikke ville vente med at spise til kl. 21.30. Da vi har ca. halvanden times kørsel hver vej, syntes vi, at det ville blive for sent. På denne måde var vi hjemme ved 23-tiden.
Lokalerne egner sig fortræffeligt til restaurant. Spisekøkken i den ene ende, spisestue i den anden, og køkkenet og disken midt i.
På væggene hang der mange gode malerier og mange tegninger. Det var desværre ikke muligt at stille sig, sådan at man kunne betragte billederne som på en kunstudstilling, idet man så ville ånde de øvrige gæster i nakken.
Der var en hyggelig, varm og intens stemning og rigtig god betjening på stedet.
Husbond fik kammuslinger med grønt på en meget varm tallerken med groft salt, og jeg fik stenbiderrogn, rørt med græsk yoghurt og meget finthakket løg, og salat til. Til det hele fik vi et fantastisk godt brød (et lille formbrød med meget sprød skorpe) og smør med Fleur de sel i en lille speciallavet bøtte med indehavernes navn på.
Til maden drak vi postevand og øl/vin. Der stod ikke postevand på kortet, men der var ingen problemer med at få det. Husbond fik en Jacobsen fad, og jeg fik et glas Grüner Veltliner. Rent guf!
Vi fik forskellige hovedretter. Min mand valgte en ret med rørt tartar, og jeg valgte lammenavarin, henholdsvis med pommes frites og med kartoffelmos. Ligesom forretterne var hovedretterne også meget velsmagende.
Til dessert valgte vi en kop stempelkaffe og et stykke citron-marengstærte til deling. Vi ville gerne slutte af med noget sødt, men et helt stykke hver kunne vi ikke have. Vi var meget mætte. Portionerne var i det hele taget af en størrelse, så man sagtens kunne blive mæt. Jeg kunne fx ikke spise min hovedret op.
Vi kan kun anbefale restauranten, og endnu engang tak til niecen(og hendes far)for middag såvel mandag som tirsdag aften!
