Og hvor er det sandt.
Vores labrador, som nu er godt og vel 8 år, altså en ældre herre, er et fremragende eksempel. Den er god, blid og tålmodig, som dagen er lang, når det gælder børnebørnene. Det sætter vi stor pris på.
Men tålmodighed som sådan har den ikke meget af, hvis den har sat sig noget i hovedet! Den kan være meget insisterende. Hvis den savner opmærksomhed, sætter den ganske forsigtigt en pote op på ens arm for at gøre klart, at den vil noget. Det kan være, at den skal ud, at den vil have noget fra køleskabet, eller den vil leges med. Hvis man ikke reagerer, kan den finde på at bruge snuden til hjælp, og så pludselig kan kaffen skvulpe over i den kop, man netop sidder med!
Hvis jeg sidder ved computeren og er ganske tabt for omverdenen, kan den komme og lægge poten på min arm. Når den har gjort det et vist antal gange, og jeg har prøvet at holde den hen med: "Sit" eller "Dæk", eller "Vi skal ikke noget!" eller "Du skal lige vente 5 min." osv., og den har gjort det hele, jeg har bedt den om, må jeg overgive mig!
Så siger jeg som regel:"Hvad skal vi?" og så løber den foran, henter legetøj, stiller sig foran køleskabet eller går ud til bryggersdøren. Klog hund, synes vi.
Hvis den har været alene, eller vi får gæster, viser den sin glæde ved at tage et stykke legetøj i munden og løbe en/dem i møde. Den elsker gæster.
Dens yndlingsbeskæftigelse er at svømme. Da vi kun har et kvarters gang til fjorden, får den rig mulighed for det. Uanset bølgernes højde kaster den sig ud i vandet, men først når der er blevet kastet en pind ud. På den måde kan vi styre dens ophold i vandet. Den er meget arbejdsom, og den kræver motion for at kunne fungere optimalt. Den gør en del på stranden, hvis pindene ikke kastes kvikt nok ud. Den er utrolig hurtig i vandet.
Tiden på stranden udnyttes fuldt ud. Hvis den ikke er i vandet, slæber den store grene frem og tilbage, og lægger sig til at gnave i dem. Således klarer den tandbørstningen.
Nå, nu er den lige kommet hjem fra endnu en svømmetur. Den er ikke så vild med at blive tørret, men når den først har opgivet kampen, nyder den det alligevel.
Et godmodigt og vigtigt familiemedlem!
 |
| Må jeg være med? |
