Her er jeg med

Viser opslag med etiketten fuglekugler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fuglekugler. Vis alle opslag

torsdag den 24. januar 2013

En skøn weekend

Børnebørn på besøg? Ja tak. Det vil vi gerne.
Bryggebørnene og deres far kom i lørdags på weekendbesøg midt i det skønneste vintervejr.
Vejret skulle naturligvis udnyttes: Sol, sne, kælkebakke i baghaven og kælk.
Meget af eftermiddagen blev tilbragt ude i naturen. Både store og små var i aktion.





Der var nogen, der var trætte bagefter. Både lørdag eftermiddag og søndag formiddag foregik på den facon.
Ind imellem var der dog også tid til de sædvanlige indendørs sysler: tegne, lave puslespil, se TV, sidde ved computeren, lege med dukker for den yngstes vedkommende (godt 2 år).
Den store (6 år) nåede at tegne en tegning til mig med blomster, hjerter og et flag på, Det var sødt af hende. Op på opslagstavlen med den, sammen med de andre børnetegninger.
Undervejs nåede vi at sætte bånd i fuglekugler og hænge dem på vores juletræ. Vi plejer at sætte det plyndrede juletræ på terrassen i parasolfoden, pyntet med alskens fuglevenlige sager.
Nu er jeg så blevet opmærksom på, at kuglerne fryser for et godt ord, og så er der jo ikke fugls føde i dem! De må erstattes af noget andet.



Før de blev hængt op, havde den yngste taget kurven med kuglerne i og gået i procession med "fuglekagerne" med storesøster i hælene. Pludselig begyndte hun at synge: "I dag er det farmors fødselsdag......". Alle ordene og melodien var på plads. Fantastisk, synes jeg.

Beklager, men billedet vil ikke, som jeg vil! Den lilles forklæde skyldes, at hun var med til at piske flødeskum til vores apple-crumble-cake. Så hun var ligesom inde i kageuniverset!
Da den lille familie kørte hjem søndag eftermiddag, sov de små hele vejen. En skøn weekend lakkede mod enden!

fredag den 24. februar 2012

Vinterferie (2)

Den sidste weekend i vinterferien havde vi en lille feriegæst. Det var så hyggeligt. Tiden gik hurtigt med alt fra Oline på computeren, Peter Plys på DVD´en, Rasmus Klump på "padden" og til de uelektroniske aktiviteter, såsom sætte snor i fuglekugler, hænge dem op på vores juletræ, som står på terrassen i parasolfoden, bage kagemand til Øglemorbror, høre historie fra den elskede Barbapapabog og tegne.
.





Endelig legede hun også med Katrine, som hun hedder i vores familie. Det er en original Dam/Gjøl trold med nummeret 604 og stort, kridhvidt hår. Firmaet lancerede den første trold i 1958. Denne her har tilhørt Øglens jyske oldemor, som også syede tøj til troldedukken.
Øglen kunne desværre ikke høre så godt i weekenden, på grund af væske i ørerne. I skrivende stund er hun ved at få lagt dræn ind. Det bliver godt for alle parter og ikke mindst for hende. Så i denne weekend satser vi på, at hun kan høre igen. Vi skal fejre hendes 3 års fødselsdag på søndag. Den er egentlig i dag, på skuddagen, men er rykket til i morgen.
Jeg må i gang med en ny kagemand/pige.
Det er en meget stor glæde at have Øglen, hendes bror og små kusiner her.

Øglemorbrors fødselsdag blev fejret sidste søndag , fastelavnssøndag med mere eller mindre udklædte børnebørn:
En østerlandsk prinsesse, en varan, en prinsesse Guldhår og en dukkemor. Kan du gætte, hvem jeg er?




Desværre vil blogsystemet ikke, som jeg vil! Vend computeren!