Øglefødselsdag

Søndag var vi som tidligere nævnt til Øglens fødselsdag. Det var en glad lille øgle, som tog imod. Ovenikøbet en øgle, som kan høre!
Hendes forældre fortalte, at da det gik op for hende, at hun skulle have ørerne "repareret", råbte hun hurraaaaa og Glædelig jul ! Stor glæde i det lille barn.
Til fødselsdagen var familien samlet. Ikke alle kunne komme, men vi havde en dejlig dag alligevel. Den yngste deltager var 5 måneder, og den ældste midt i 80´erne.
Lækre boller, lyserød lagkage og kagepige, selvfølgelig brunsviger, gled let og ubesværet ned. Varanen var ikke helt tilfreds. Han er begyndt at blive optaget af, hvad vi andre spiser.

Gaverne regnede ned over den lille 3-årige: ski-gear, Thomas Tog, tusser, puslespil, en angry-bird-bamse, housecoat osv. Hun havde ikke ønsket sig ret meget, men hun blev glad for, hvad hun fik.
Her de 3 ældste børnebørn sammen med det store hit: Thomas Tog.

Varanen var også med, her i form af en i stof. Han selv fik en lur på tagterrassen på det tidspunkt.

En dejlig fødselsdag var ved at være slut. Vi nød at være med og fejre den lille Øgle.

Og så gik turen hjemad. Udsigten fra vores stue, også denne aften, var betagende.

Øglemormor

I denne uge har jeg været nogle dage inde hos den lille øglefamilie. Det er en overkommelig tur, og de offentlige transportmidler, som jeg skulle benytte, var præcise, så hurra for det. Indimellem bliver der så også gjort opmærksom på det, fx når der i S-toget bliver sagt:"Nørrebro - 15.37 - til tiden!" Hvad ellers, fristes man til at spørge, men sådan er det jo ingenlunde altid.
Familien har det godt, store som små. Varanen tager på og får nu både mos, grød, vand og mælk. Han sender én de sødeste smil, og jeg er sikker på, at han kan kende mig. Han er nu ca. 5 måneder og en vågen lille gut, som sagtens kan holde sine forældre i gang.

                                                                     Varanen i sin sansegynge


Han napper en ordentlig lur om formiddagen, men kun hvis Øglemor traver rundt med barnevognen. "I regn og slud, Varanen må ud!"
3 timer på gader og stræder kan i det lange løb trætte en del, så tak for alle de cafeer, der ligger rundt omkring, og som gerne servicerer en forfrossen Øglemor og do. mormor.
Til gengæld sover han ikke så meget om natten. Desværre for alle parter, men som man hører igen og igen:"Det er bare en fase". Muligvis, men hvornår bliver den aflyst af en anden fase?
Øglen var i børnehave. En af dagene fik hun lov til at blive hjemme, fordi mormor var på besøg. Så på vores travetur i kvarteret den dag besøgte vi først"......´teket". Hun elsker at være der, så meget, at hun absolut ikke har lyst til, at hun skal gå igen.
Det er jo også et genialt sted, med legetøjsbiler, man kan sidde i , forskelligt legetøj og masser af bøger. Jeg læste ca. 5 Totte og Malene bøger for hende, og så gik hun ellers rundt og hyggede, lige indtil vi skulle hjem. Så var det ovre med hyggen.
Vi overlevede og travede videre til en lille butik:"Husflid" med alskens sjove sager, perler, garn, knapper, you name it. Øglen var begejstret.
Derefter var der tid til et cafébesøg. Øglen ville gerne have en croissant og en kop varm kakao, og vi voksne fik jordskoksuppe med bacon. Uhmmm!
Så var vi alle trætte, og så måtte vi hjem og slappe lidt af med sund slik, børneDVD og et krus latte.

Et par dejlige dage var ved at være slut. Inden jeg tog afsted, aftalte vi at Øglen snart kommer på ferie her. Hun har vist brug for lidt alene tid, så vi håber at se hende næste weekend, hvis logistikken og vejret vil.

Vores dåbsgave til Varanen var endelig ankommet (restordre), og heldigvis synes jeg rigtig godt om den. Indtil videre har jeg kun set den gengivet på nettet. En Ostheimer julekrybbe med plads til rigtig mange figurer. Et samlesæt, som kan stå fremme hele året, så der kan leges med det.  Det kan krybben sagtens holde til.

Øglens afskedshilsen til mormor:"Tak for en dejlig dag, mormor". Lige mine ord!

Glæde!

Der er heldigvis mange ting, der kan gøre én glad. I dag så jeg fx de første erantis og vintergækker i haven. Det kan godt være, at det er senere end alle andre steder, men alligevel. Små farveklatter midt i alt det brune og sorte.
Forleden så jeg den smukkeste og mest orangerøde solnedgang, jeg har set i lang tid. Hele fjorden var på det nærmeste oplyst af denne meget flotte farve, og midt i det hele lå store skibe og ventede på at komme i havn eller på at bunkre. Det ved jeg ikke, men synet var bare enestående.
Den største glæde i denne tid er dog visheden om, at vi skal være bedsteforældre igen. I dag er det officielt. Selvfølgelig har vi vidst det et stykke tid, men scanningerne skulle først være gennemført med et godt resultat, før venner og bekendte skulle vide det. Lille Øgle får en lillebror/-søster. Spændende at opleve, hvad hun siger til det. Øglemormor og Øglemorfar her er meget glade. Nummer 4 barnebarn er på vej. Fantastisk.
I skrivende stund er det begyndt at hagle. Solen var ellers fremme lige før med små strejf på en ellers grå dag. Og jeg som troede, at foråret var på vej! Men vi må nok indstille os på skiftende vejrtyper, indtil foråret rigtigt brager igennem.

Øgleweekend.

I weekenden hyggede vi os med lille Øgle. Hun blev hentet om torsdagen af morfar og fragtet langt væk fra hjemmet på weekend. Efter få minutters tavshed var hun klar på den nye situation. Hun skulle på ferie hos morfar, mormor og "Kongo" (vores hund Kenzo!)
Jeg tror, at hun nød at være her, og vi nød at have hende. Hun er en fantastisk dejlig Øgle, let til smil og nem at passe.
Vi legede med : biler, tog, skinner, dukkehus, modellervoks, tegnede osv. Vi sang en masse sange, ca. 2 linier af hver, for så skulle vi liiiige blade igen.
Men hun ville ikke ud. Jeg troede fejlagtigt, at sneen ville trække i hende, men hun har alligevel åbenbart følt sig mest tryg indendøre.
Ligesom sutten også var trofast følgesvend. Der var ihvertfald noget, der var konstant.
Vi så også Postmand Per på DVD. Et hit. Ikke, at den kunne holde hende fanget ret lang tid ad gangen, men hyggeligt alligevel.
Hun ville også gerne se billeder på computeren af familien. Og hendes små kusiner blev nævnt ved navn hver gang, ligesom mor og far.
Hun var i godt humør, stort set hele tiden. Fantastisk, når man tænker på, at omgivelserne ikke var de vante. Men ingen tvivl om, at hun blev meget glad, da hun så sin mor og far, som efter et par velfortjente feriedage i Berlin kom for at hente deres lille Øgle.