Sommeraften med tapas

Midt på eftermiddagen i går kom solen frem, og det var vejr til at spise ude. Skønt, oven på weekendens regnskyl, torden og tusindvis af lyn. For øjeblikket er vi ikke de store kødspisere, men går mere i retning af - lidt, men godt.
Efter 3 uger på Mallorca, hvor jeg absolut ikke fik tapas, men diætmad på hospitalet, er jeg blevet en varm fan af netop tapas.

Jeg er ikke ude på at gå nogen madbloggere i bedene. Det kan jeg absolut heller ikke, hvad der tydeligt fremgår af den noget afslappede servering.

Her er udendørs serveringen, som bestod af : aïoli, grønne oliven og hjemmebagt rosmarinbrød efter Anders Grøndahls opskrift, rejer i hvidløgsolie med bredbladet persille, svitsede squashskiver med varme gedeosteruller og tomat, halve hårdkogte æg med tunmousse der, hvor æggeblommen normalt er, med ekstra tunmousse til (også efter Anders Grøndahls opskrift). Huskeliste til mig selv til næste gang: Afsæt bedre tid!

Dertil fik vi en øl, Carls testøl nr. 1 (Plzner) og 3 (Gylden). Plzner´en har en frisk, rund og karakterfuld humlesmag, som efter vores mening passede bedst til aftenens måltid.
Gylden er blødere med et strejf af hyldeblomst. Den har en fin, rund smag med afbalanceret maltsødme. Jeg tror sagtens, at den kunne komme på min hitliste, men passede altså ikke så godt til tapasretterne. Nogle ville måske ovnikøbet kalde den en tøseøl!
Måltidet sluttede lidt senere på aftenen med citronis med jordbær, pyntet med citronmelisse.
Husbond var ovenud tilfreds. So was I.

Mallorca

Det er ved at være længe siden, at jeg sidst har skrevet et indlæg. Grunden er den, at jeg har været på Mallorca i 3 uger. Det lyder umiddelbart rigtig rart, men da jeg tilbragte de 3 uger på privathospital i Palma, så er det så som så med det rare.
Kort fortalt blev jeg syg, da vi nåede op i ferielejligheden og blev kørt direkte til intensiv på privathospitalet. I øvrigt et fantastisk sted, hvad angår specialister, skandinaviske tolke, fysioterapeuter og hele sundhedspersonalet. Længe leve en god forsikring! Jeg er heldigvis ovre sygdommen (septisk chok), så nu er der genoptræningen tilbage. Men jeg skal tilbage til Mallorca og SE og OPLEVE noget.
Det, der undrer mig ved hospitaler, ikke kun det spanske, er maden. Jeg håber ikke, at der er nogen der tror, at de får deres kræfter tilbage gennem hospitalsmad? Og slet ikke gennem spansk hospitalsmad.
Varm mad 2 gange om dagen. Den samme intetsigende suppe hver gang suppleret med fx bløde pommes frites og en tynd, gennemstegt bøf eller kotelet. En gang imellem en skål salat. På et tidspunkt bad jeg om frugt, og det fik jeg så også.
Der er åbenbart ingen prestige for vores eller Spaniens uden tvivl mange dygtige kokke i at søge job som kok i et hospitalskøkken. Alle ved jo, at sund og nærende mad er vigtig.
Det hjalp dog lidt, at jeg så fotos af de fyldige tapasretter min mand hyggede sig med om aftenen. Han havde takket nej til hospitalsmaden!?
Det var hårdt at være på sidelinien, så det måltid undte jeg ham i den grad. I øvrigt fik han taget ca. 500 billeder og gået ca . 350 km i og omkring Palma i løbet af de 3 uger. Der var nemlig nogle ganske restriktive besøgstider.
Hvem kender i øvrigt en god bog med tapasretter? Jeg har googlet, men kunne godt tænke mig en kvalificeret samling af nogle af de bedste.