Der har været stille på bloggen, alt for længe. Det skyldes, at det meste af sidste uge gik op i vore feriegæsters ve og vel.
Først havde vi vores næstyngste barnebarn (3 år) på ferie. Det var første gang, hun var alene hjemmefra, og hun var ikke meget for det. Hun hulkede: "Jeg kommer hjem igen, ikke også?" Når jeg så havde forsikret hende om det ca. 10 gange, så var hun klar til at lege og tage med på tur. Så glemte hun i en periode, at hun bor på Islands Brygge og overgav sig til matriklens og de nærmeste omgivelsers lyksaligheder.
Det hjalp selvfølgelig også, at hun havde sine tryghedseffekter med, såsom Vuffi, dukken Carl, suttekaninen og puden. Det kneb at bære det hele på én gang!
Vi var på Naturskolen, på stranden, ude at handle og herhjemme. Fuglereden kom til syne, da efeuen på muren (det er en helt anden historie) blev fjernet.
Hun var her i 2 nætter og sluttede med at sige, at næste gang ville hun også godt sove 2 nætter. Vi blev også inviteret med i flyvemaskinen, når de skulle på ferie! Jeg er ikke helt sikker på, at forældrene var indforstået? Men noget tyder på, at det ikke havde været helt skidt at være her.
Hun så flere afsnit af Rosa fra Rouladegade, og bagefter skulle vi lege Rosa. Afsnittene drejer sig alle om Rosa, der bager kage med et eller andet barn, som gerne vil bage en kage til bedstefar eller bedstemor eller en helt tredje. Vi nøjedes med at bage pandekager en enkelt gang. Hun levede sig helt ind i rollen.
På et tidspunkt siger det lille væsen:" Jeg vil gerne bage en kage til min bedstemor. Hun hedder Charlotte og bor i Charlottenlund!" Vi havde talt om Charlottenlund dagen før, da hendes børnehave ligger der. At hun så lige kombinerede de 2 ting, er helt skønt, synes jeg.
Det var meget hyggeligt at have hende på besøg. Hun klarede det flot.
Da vi havde afleveret hende hos hendes mor, kørte vi hen for at hente min svigermor (83 år). Hun sov her i 3 nætter (for at blive i terminologien).
Det var også vældig hyggeligt at have hendes besøg. Hun er ikke så udfarende, og hun havde det faktisk ikke så godt, så hun måtte lægge sig flere gange. Vi var dog på et par sightseeingsture, ude at spise og at handle. Hun er meget dårligt gående og går ikke ud alene. Men vi nød livet på terrassen og den skønne udsigt.
Her er vi på Asnæs og kigger over mod Røsnæs, hvor vi bor.
Lørdag aften var vi ude at spise, lige her.
Cafeen er en del af Naturskolen. Vejret var helt fantastisk, og ovre på den anden side af vejen var der dækket op ved et langt bord med hvide duge, kandelabre og markbuketter. Der var bryllup og feststemning med stort F! "Bryllupsbilen" var pyntet med hvidt slør og på køleren stod et glas champagne! Hip hip hurraaa og tillykke! Musikken kom fra store højttalere, som heldigvis var dæmpet noget, mens cafeens gæster mæskede sig.
Præforret (appetizer, kært barn har mange navne) on the house, fordi de var udgået for den forret, vi gerne ville have haft. Efter måltidet fik vi tilbudt kaffe, ligeledes on the house, hvilket selvfølgelig betyder, at vi for længst har tilgivet dem, at de ikke havde den specifikke forret. Smart gjort og oplagt.
Ellers nød Husbonden og jeg hhv. vitello tonnato og serranoskinke med gedeost.
Til hovedret fik vi lammekrone og min svigermor den tykkeste rødspætte, jeg nogensinde har set, med alskens lækkert tilbehør.
Dertil øl, rosé og vand.
Dagen efter var den forlængede weekend forbi, og Husbonden kørte sin mor hjem til Frederiksberg. Hun må også gerne komme igen. I hendes terminologi hedder huset Casa Formidable og lever fuldt op til navnet.
"Ta´ til Costa Kalundborg, hvor de slanke palmer står...." (Shu-bi-dua)
