Her er jeg med

Viser opslag med etiketten Sæson. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sæson. Vis alle opslag

torsdag den 7. juli 2011

Sæson for god smag

Gratismagasinet med ovenstående navn kan man jo tage med sig hjem fra supermarkedet. Efter min mening har de rigtig gode opskrifter, tips og ideer om årstidens frugt og grønt. Der kommer 4 magasiner om året, og det jeg sidder med lige nu omhandler juni, juli og august. Fra dette nummer kan jeg nævne forskelligt, fx Salade Chevre Chaud med hindbær, laksesteak med grøn cous cous og persilleyoghurt og italiensk jordbærtrifli.
Man kan finde opskrifterne på saesonforgodsmag.dk
Man kan også abonnere på deres nyhedsbrev. Det gør jeg, og i den anledning har jeg vundet en bog af Mette Blomsterberg.


Jeg glæder mig meget til at prøve opskrifterne af. Der er både desserter og kager, sommerlige og juleagtige, og så er de jo serveret som et kunstværk.
Den første opskrift jeg gerne vil afprøve, bliver helt sikkert citronpandekagerne. Jeg elsker alt, hvad der har med citron at gøre. Uhmmm.