En ny tradition er født

Det har været en ganske begivenhedsrig weekend. Den begyndte fredag aften, hvor der var inviteret til julefrokost på min gamle arbejdsplads.
Allerførst var der udlodning i Skolens Kunstforening. Når der har været en udstiller, er der som oftest købt et kunstværk, en bog eller andet, som har med den specifikke kunstner at gøre. Der er en hovedpræmie, som man kun kan vinde én gang. Dernæst er der gevinster (de indkøbte effekter), som kan vindes af alle fremmødte, og endelig er der gevinster, som kun kan gå til medlemmer.
Jeg var heldig at vinde en kunstbog denne gang: "Mine mange malermøder" af Poul Christensen, som har udstillet på skolen. Jeg glæder mig til at læse den.
Jeg har tidligere vundet hovedpræmien, et maleri af Mogens Balle, et mindre maleri og et foto, så jeg klager ikke.
Derefter var der buffet, sponsoreret af deltagerne. Alle skulle medbringe en ret til ca. 50,- kr. Jeg blev bedt om at tage en flaske snaps med. Det var en let opgave.
Lækre ting og sager blev stillet frem og fortæret. Ind imellem blev der sunget fra en lille samling julesange og budt på underholdning. Det var ganske udmærket.
Da vi var færdige med at spise, skulle vi spille om pakker. Alle skulle have en pakke med. Det gik, som det plejer. Til at begynde med, foregår det hele i god ro og orden. Efterhånden som alle pakker er delt ud, tager man selvfølgelig også fra hinanden og fra de andre borde. Senere endnu bliver vi som børn på ny og snyder i stor og højrøstet stil !
Konceptet er sådan, at den officielle julefrokost slutter kl. 22.00. Så hjælper alle hinanden med at rydde op.
Derefter kan de, der vil feste videre, gøre det. Oprydningen bliver så deres sag.
Vi var en stor flok, der forlod stedet, da den officielle del var slut. Det var hyggeligt, men der er ikke så mange tilbage af dem, som jeg arbejdede tæt sammen med. De er også holdt op, og det er langtfra alle, der har lyst  til at deltage.
Om lørdagen havde vi planlagt at mødes med vores naboer. Vi var blevet enige om at sætte en ny juletradition i søen.
Kl. ca. 15.00 troppede de op hos os. Husbonden havde bagt æbleskiver, og de blev sat til livs i magelige omgivelser sammen med gløgg og kaffe/te.
Derefter gik herrerne og hundene en tur, mens damerne kokkererede og i fællesskab lavede aftenens middag.
Forhistorien er den, at vi tidligere havde købt et rådyr og delt det.. Et dyr har som bekendt kun en ryg, og den skulle vi dele i lørdags. Jeg havde forberedt den, så den var næsten lige til at sætte i ovnen.

Jeg havde hældt rødvin i bradepanden og skåret forskellige rodfrugter i små tern og lagt ved. Til sidst blev ryggen dækket af bacon. Opskriften fandt jeg på nettet. Den hedder "Jægerkonens dyreryg". Jeg går aldrig/gik ikke slavisk til værks, men justerer altid hist eller her.
Nabokonen kreerede en rejecocktail, som smagte skønt, med flûtes til.

Aftenens forret

Samme nabokone havde taget desserten og Waldorfsalat med hjemmefra samt 2 flasker rødvin, så det kunne ikke gå helt galt.

Aftenens hovedret

Aftenens tallerken bestod således af: Dyreryg, hvide og sukkerbrunede kartofler, vildtsauce, bagte rodfrugter, Waldorfsalat og ribsgélé. Det smagte fortræffeligt, må jeg sige. Den opskrift kan anbefales.
Dertil hvidvin og rødvin.
Desserten var en tiramisukage, som vi indtog noget senere sammen med en kop kaffe/te, da vi havde brug for en lille pause.

Tiramisu

En dejlig aften lakkede mod enden. Den kalder bestemt på en gentagelse til næste jul. Vi må blot sørge for, at vores næste nabo, som er ham vi har købt rådyret af, sørger for, at vi kan købe et nyt i 2013.
Søndagen var helliget hjemlige sysler. Da vi ingen planer havde, kunne vi nyde at være inden døre i det voldsomme snevejr.
I sidste uge fik vi det første julekort: Et ark A4, foldet på midten som omslag for et trykt julebrev. En af mine kreative veninder har kreeret det. Dejligt julemylder!

Lille Mongoliet i Vestjylland.

70 års fødselsdag i weekenden i en mongolsk ger eller jurt (yourt). Det havde jeg ikke prøvet før. Vi befandt os ved en sø, en campingplads og et spisested, som samtidig er et stort sommerhusområde.
Selve festen blev holdt i en ger, som snildt kan rumme 100 mennesker. Som festtelt fungerede den godt. Jeg sad tæt op ad en væg og havde mulighed for at studere træskelettet og stoffet (uldfilt), som udgjorde resten af væggen. Konstruktionen og materialerne betyder, at teltet er behageligt lunt om efteråret og køligt om sommeren. Desuden var der bræddegulv.
4 trædøre, en i hvert verdenshjørne,gav mulighed for frisk luft undervejs, idet brændeovnen i midten af teltet var tændt. Der var også plads nok til at have en scene i højre side af periferien (i forhold til, hvor jeg sad.) Loftet var meget kunstnerisk udført og smukt, glas og træstave udgjorde den største del.
Selve buffeten var anrettet i et stort fortelt.
Afslappet og anderledes.
Geren er meget smuk at se på og tilfører stedet noget helt unikt.

Hvis man lister udenfor og igennem en hæk, ser man endnu en ger, i en helt anden størrelse. Den passer til en familie og er indrettet på typisk vis. Langs med væggen er der opstillet bord + stole, en dobbeltseng, diverse enkeltsenge og i midten en ovn.
Denne sidste ger kan lejes som alternativ til en campinghytte, og ejerparret fortæller, at de fleste turister vælger geren fremfor hytten. Mad kan man lave på grill udenfor og sammen med havemøbler må man sige, at et perfekt ude-spisekøkken har set dagens lys.
Alt i alt en dejlig fest sammen med gode gamle venner i specielle rammer.