Jeg er lige kommet ind efter at have været ude med hunden. Fantastisk flot vejr. Solen skinner, og sneen glimter som diamanter. Der er vindstille, og det er frostklart og høj himmel. Pludselig begyndte det at sne, ganske lidt.
Så kom jeg til at tænke på Helge Rodes sang: "Der er intet i verden så stille som sne". Indsunget af fx Sissel Kjyrkebö og Anne Dorte Michelsen. Meget smuk tekst.
Sådan skal vinteren være: Ikke for meget sne, ingen blæst og slud og sjap, men sol og klar frost. Sådan kan jeg lide vinteren.
Men
Så er jeg nede på jorden igen.
Flere folkekirker holder lysfest. Lyset er et stærkt symbol på livet. Så det giver god mening at fejre det i kirken.
Andre foreslår, at man tager i skoven og laver et vinterbål, når man har travet en rask tur. På bålet kan man evt. varme en skovsuppe, som man har medbragt hjemmefra. (Opskrift i "Magiske måneder" af Helle Schjønning).
Jeg nøjes med at tænde et lys og drikke en kop skoldhed te.
