Besøg i DenNyeBy

De første dage i denne uge var jeg på besøg hos Øglefamilien i deres nye hus. Det var særdeles hyggeligt. Jeg vidste det jo godt, men hold da op, hvor har småbørnsfamilier travlt nu om dage. Jeg mindes ikke, at jeg havde så travlt, da vi var i den situation. Vi havde ganske vist også ung pige, og arbejdsdagen for en lærer var ikke nær så lang og stressende som nu.
Da jeg begyndte med at være lærer, var der ikke noget der hed teammøder, afdelingsmøder, årgangsmøder, årsplaner, elevplaner, og jeg skal komme efter dig. Der var et lærermøde en gang om måneden. Punktum! Så gik vi ganske vist også i skole om lørdagen, men alligevel.

Hov! Nu kom det pludselig til at handle om mig. Reptilfamilien har virkelig travlt og er alligevel priviligeret al den stund, at Øglemor er selvstændig og kan tilrettelægge sit arbejde selv. Hendes firma er nyt, så det er spændende.
Vi kørte derind søndag, så Mårfar også endelig kunne se DetNyeHus. Vi synes begge to, at de har været rigtig heldige med købet.

Jeg kunne godt mærke reminiscenser fra min influenza, men det blev bedre, som dagene gik.

Reptilerne var ved at blive "kørt ind" i den nye institution. Vuggestuebørnene er længere om det end børnehavebørnene, så der skal hentes 2 gange indtil videre. Børnene virker trygge og glade derhenne, selvom det selvfølgelig altid er hårdt at vinke farvel. Jeg var med for at hente på et tidspunkt.

Her skulle så have været et billede! Der er vrøvl med oploading af billeder, desværre. Jeg må vist have fat i min IT supporter!

Når børnene kom hjem fra institutionen, skulle der leges, spises eftermiddagsmad, bages kager og fortælles. Øglen berettede en dag, at de ikke havde været i rytmikrummet som lovet, fordi der havde været en dame, som havde delt bamser ud. Alle fik en lille bamse, en trøstebamse, og som Øglen sagde:" Vi kan kysse og kramme den, når vi er kede af det, og når vi savner vores mor." Et led i antimobbekampagnen, formentlig.
Om aftenen græd Øglen, fordi hun savnede sin trøstebamse! Ak ja!
Hun sagde flere sjove ting. Hun ville med sin mor ud i haven, da Varanen skulle vugges og køres i søvn. Hun er meget omsorgsfuld, så til mig sagde hun:"Kan du godt være alene herinde, mormor? Vi er bare ude på terrassen, og du kan se os gennem vinduet!" Mon ikke, det er det hun får at vide, når Øglemor er alene med de to, og Øglen ikke vil med ud?

Om morgenen skulle hun endelig huske at have jasmin-tabletter. Øhøh? Vitamintabletter, naturligvis, hvad ellers?
Varanen legede, spiste og sov sig gennem dagene, alt imens hans tid i vuggestuen langsomt forøgedes. Om natten vil han så ikke sove. Der har sikkert været for megen omvæltning i hans lille liv med nyt hus, ny institution, langvarig forkølelse osv. Det skulle gerne snart blive bedre.

Som altid er det skønt at være sammen med børn og børnebørn og følge deres hverdag.