Med både rengøringsfeens manglende besøg pga sygdom og mit hosteri ugen igennem (det er heldigvis blevet markant bedre) var der nok at se til. Helt bortset fra, at jeg arbejder bedst under pres!
Selve køllen skulle langtidssteges, havde jeg tænkt mig: Dækket med pancetta kom den først ca. 7 timer i ovnen på 90 grader, så 1 time ud at hvile, derefter ca. 3/4 time i ovnen på 225 grader, og tilsidst skulle den hvile i 1-2 timer. I bunden af bradepanden lå forskellige ituskårne rodfrugter, som skulle give smag til sovsen. Der blev tilsat dyrefond, og så passede køllen ellers sig selv.
Den blev serveret med små, kogte kartofler, vildtsauce, Waldorfsalat og tyttebær. Gæsterne sagde, at den smagte virkelig godt. Da også Husbonden sagde det samme, blev jeg glad, fordi han vil sige det, hvis det ikke var tilfældet. Jeg var bange for, at den måske kunne gå hen og blive en kende tør, men på ingen måde. Dertil en rødvin, Kantanala Creek fra Australien.
Det var første del af det rådyr, som vi i fællesskab med naboens havde købt hos vores næste nabo, og delt.
Naboens og vi har fælles ryg, dyreryg, som jeg har lovet at tilberede, når vi finder en dato, hvor alle kan.
Som forret fik vi en god, gammel salat fra 80´erne med flûtes: Grapefrugtsalat med rejer og avocado.
Dertil en hvidvin, Côtes de Saint Mont, Frankrig.
Og til efterret Gorgonzola med friske pærer, kiks og syltede figner. Dertil en Vintage Port fra 1995.
Desværre fik jeg ikke taget billeder af forret og efterret.
Senere til kaffen fik vi sæsonens første hjemmelavede æbleskiver med hjemmelavet brombærsyltetøj til. Det er Husbonden, der står for æbleskiverne her i huset efter en af min mors gamle opskrifter. I forgårs købte han sig en ny æbleskivepande af støbejern, le Creuset. Vi er nemlig gået over til induktion, og stort set alle gryder og pander skulle skiftes ud.
Det trængte de så også til!. Husbondens æbleskiver smagte heldigvis lige så godt, som de plejer.
Gæsterne havde medbragt en meget smuk buket.
