Her er jeg med

Viser opslag med etiketten udflugt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten udflugt. Vis alle opslag

mandag den 10. september 2012

2 prinsesser og en kanin

Fra torsdag til søndag har vi haft børnebørn på ferie ( 2 og 5 år) sammen med deres kanin, Esmeralda. Det var første gang den lille var væk hjemmefra uden hverken far eller mor, og det var lidt af en udfordring. For hende, helt bestemt. Hvordan reagerer man, når man nu ikke helt ved, hvad der foregår?
Forældrene var på kærestetur til Berlin. Det var velfortjent. Med travle jobs og små børn, der skal hentes og bringes er der ikke meget tid til overs til andre hyggelige ting. Det måtte jeg - igen - sande, da vi havde ansvaret. Men vi siger mange tak for lån for de skønne børn!
Man kan nå at lave mange ting på 3 dage, så ind imellem var det godt at kunne stene foran TV´et, men ellers legede vi med klodser, malede i malebøger, læste historier, bagte, gik tur, var i legehuset, legede med modellervoks, dukker og dukkehus, spillede klaver og var på Naturskolen til Naturens Dag.



Cup-cake-bagning
 
På tur med farfar og Kenzo efter brombær, med cupcakemadpakke

De sidste fornemt pyntede cupcakes (Agnes cupcakes kan godt gå hjem og lægge sig!) blev spist på udflugt til legehuset. Der havde været mus (læs farfar) i den ene!

Kenzo kunne også godt lide kagerne
Esmeralda var også med på udflugt
Inden for var der straks gang i andre ting. Modellervoks fx.

De små kunstnere er gået til værket.

De fantastiske kreationer. Hvis man ser godt efter, kan man tydeligt se Pingo, en gulerod, en sommerfugl, en ballonkurv med personer, en mariehøne osv.
Søndag var vi på en lille tur til Naturskolen på Røsnæs. De fleste af de ting, man kunne se, var for større børn og voksne. Jægerne havde en stand, der kunne hamres fuglekasser sammen, man kunne melde sig ind i Ornitologisk forening, besøg af konservator, biavler, guidede muse-, edderkoppe- og botanikture osv. Heldigvis kunne vi også gå indenfor og kigge på udstoppede dyr.
 
 
Hvordan er det mon at røre ved et pindsvin?
Desuden var det også muligt at købe is på stedet.
 
Oven på sådan nogle feriedage kan man godt blive lidt træt.
 
Alternativ brug af tæppe
Søndag eftermiddag gik turen mod København, så vi kunne agere velkomstkomité, når forældrene kom hjem. Børnene havde naturligvis savnet deres forældre, så de fik en stormende modtagelse. Efter en skøn omgang Sushi sagde vi farvel og tak og vendte næsen hjemad. Jeg må indrømme, at jeg er lidt flad i dag.


lørdag den 14. juli 2012

Skulp-Tur

Forleden var vi på en lille udflugt. Vi drog hjemmefra i regn og blæst, og da vi ankom til stedet, skinnede solen. Herligt. Det gør altså alle oplevelser en tand bedre i min optik.

Vi nåede at gå en tur i centrum, ose, spise på stamrestauranten og se på skulpturer af bl.a. Erik Varming, Svend Wiig Hansen, Jens Fl. Sørensen og flere andre.

Havde vi forlænget radius lidt, havde vi mødt endnu flere skulpturer. Det vrimler!

Mon ikke de fleste kan regne ud, hvor vi var?