Endnu en skøn weekend er forbi. Vi var 10 personer det meste af tiden, så der var gang i hytten. Alle holder af hinanden, og basis for fællesarrangementer er således optimal. Nogle kom fredag aften, andre blev længere end de først ankomne osv.
I løbet af weekenden blev der produceret forskelligt, både spiseligt og til pynt. Med 4 børn (2-6 år) er der også nok at se til for "de unge mødre". Men de formåede alligevel både at bage og at klippe-klistre.
Husbonden bagte sine traditionelle æbleskiver (med margarine!), "de unge mødre" lavede engle og grå nisser samt bagte brunkager med eller uden hjælp fra børnene. Tylenglene og englene th. i collagen er inspiration fra blogland, og de grå filtnisser er fundet af vores svigerdatter i "Magiske måneder" af Helle Schjønning.
Kartonenglene på samme billede er formet efter børnenes hænder og fødder! Billedet oven over englene viser det ældste barnebarns julepynt, som hun selv har kreeret.
Hygge over hele linjen.
Draculakusiner, klaverundervisning, LEGO, hyggestund i barnevognskassen i bryggerset, allergivenlig hund i dukkevognen osv. Der skete noget hele tiden.
Læs mere om den store mængde LEGO, som holdt flyttedag fra vores loft til de respektive børnefamiliers do, hos Øglemor
Indimellem skulle vi også have noget at spise. Julefrokosten lørdag var bedre end længe, hvilket primært skyldtes de skønne sager Reptilfamilien medbragte: Milde gaver fra diverse firmaer til Øglemor og hjemmelavede asier og rødbeder og grenadinesaft.
"De unge fædre" tog sig kærligt af culotten, som fik en tur på gasgrillen, så også aftensmaden kunne leve op til forventningerne.
Jeg nåede faktisk ikke rigtigt at lave noget julepynt,-knas,-dekorationer osv, og den Luciabrødsdej jeg endelig havde fået bikset sammen, blev ganske vist bagt, men endte som fuglefoder! Sådan kan det gå.
Så er det jo godt, at vi får 2 små piger på ferie fra torsdag til søndag i denne uge, så kan de hjælpe mig.
Viser opslag med etiketten familie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten familie. Vis alle opslag
tirsdag den 26. november 2013
onsdag den 20. marts 2013
Weekend i familiens skød
I den forgangne weekend havde vi besøg af den lille familie fra Islands Brygge. Det var hyggeligt.
De kom fredag aften. Alle var trætte, så det blev ikke særlig sent for nogens vedkommende.
Næste dag måtte kælken ud. Bedst som vi troede, at nu synger vinteren på sidste vers, så kom den igen med fuld styrke.
Her har det dog ikke været så slemt, som meteorologerne lagde op til, men altså sne nok til, at man kunne tage sig en slædetur.
Dagen gik bl.a.med besøg hos vores gode gårdbutik og shopping i byen for de unge forældres og den yngstes vedkommende.
Da posten kom, havde han mystisk nok et brev med til de to små.
Det blev opklaret, hvem afsenderen var, og jeg havde da også påskeæggene klar, da jeg ikke ser familien i påsken.
På et tidspunkt var der nogen, der følte trang til at slappe af.
Kenzo fejrede sin fødselsdag i weekenden. Pigerne havde lavet en tegning til ham, som nu hænger over hans kurv. Han fik selvfølgelig også en gave, og en rugbrødslagkage skulle han da også have! 3 skiver rugbrød lagt sammen med riiiigelig leverpostej, lammekød på toppen og et flag!
Det gled hurtigt ned.
Ellers gik weekenden med den rene afslapning. Om søndagen var vi et smut på loppemarked i hallen, og pigerne fik nogle ting med hjem, MEN er der overhovedet ingen kontrol med, hvad folk må sælge sådan et sted.?
Nogle boder havde selvfølgelig pæne ting, men der var alt for mange som ganske ukritisk havde tømt skuffer, skabe, lofter osv. og slæbt det med med salg for øje: skåret porcelæn, beskidte tøfler osv. Der burde være et eller andet nåleøje, tingene skulle igennem.
Man kan selvfølgelig bare undlade at købe, men hele loppemarkedet kommer til at fremstå lidt lurvet.
En dejlig weekend her sluttede søndag over middag. Så var det hjemad for at gøre klar til en ny uge.
De kom fredag aften. Alle var trætte, så det blev ikke særlig sent for nogens vedkommende.
Næste dag måtte kælken ud. Bedst som vi troede, at nu synger vinteren på sidste vers, så kom den igen med fuld styrke.
Her har det dog ikke været så slemt, som meteorologerne lagde op til, men altså sne nok til, at man kunne tage sig en slædetur.
Klar, parat, start! |
V. sammen med Pingo, som må menes at være i sit rette element |
Dagen gik bl.a.med besøg hos vores gode gårdbutik og shopping i byen for de unge forældres og den yngstes vedkommende.
Da posten kom, havde han mystisk nok et brev med til de to små.
Hvem mon det er fra? |
På et tidspunkt var der nogen, der følte trang til at slappe af.
Yngste skud på stammen var blevet træt |
Endnu et træt familiemedlem! |
Det gled hurtigt ned.
Ellers gik weekenden med den rene afslapning. Om søndagen var vi et smut på loppemarked i hallen, og pigerne fik nogle ting med hjem, MEN er der overhovedet ingen kontrol med, hvad folk må sælge sådan et sted.?
Nogle boder havde selvfølgelig pæne ting, men der var alt for mange som ganske ukritisk havde tømt skuffer, skabe, lofter osv. og slæbt det med med salg for øje: skåret porcelæn, beskidte tøfler osv. Der burde være et eller andet nåleøje, tingene skulle igennem.
Man kan selvfølgelig bare undlade at købe, men hele loppemarkedet kommer til at fremstå lidt lurvet.
En træt lille pige med sin nyerhvervede hund, som kostede alle pengene. |
Pengene fordelt på flere ting |
Etiketter:
børnebørn,
familie,
gækkebrev,
Kenzo,
loppemarked,
weekendbesøg
fredag den 13. januar 2012
Dåbskjole
Så er den vist ved at være klar til at blive brugt igen, familiens dåbskjole. Inden for den nærmeste fremtid skal yngste skud på stammen, Varanen, nemlig døbes. Det skal nok blive en festlig dag. Forhåbentlig sover han fra det hele og venter med at oplade sin milde røst, til ceremonien er overstået.
Og dog! Man siger jo, at børn, som skriger, når de bliver døbt, får en god sangstemme.
Dåbskjolen er 36 år gammel og blev første gang brugt, da vores søn blev døbt i Dybbøl Kirke i 1976.
Undervejs er der blevet broderet navnetræk på. Nu er der 4 navne, og hvem ved?
Kjolen blev fremstillet i Himmerland, foranlediget af min mor. Den er lavet af tynd off-white uldgeorgette med kniplinger i forstykket. Dertil hører en hue og en underkjole i noget silkeagtigt stof. Et silkebånd i en passende farve, alt efter barnets køn, fuldender billedet.
Og dog! Man siger jo, at børn, som skriger, når de bliver døbt, får en god sangstemme.
Dåbskjolen er 36 år gammel og blev første gang brugt, da vores søn blev døbt i Dybbøl Kirke i 1976.
Undervejs er der blevet broderet navnetræk på. Nu er der 4 navne, og hvem ved?
Kjolen blev fremstillet i Himmerland, foranlediget af min mor. Den er lavet af tynd off-white uldgeorgette med kniplinger i forstykket. Dertil hører en hue og en underkjole i noget silkeagtigt stof. Et silkebånd i en passende farve, alt efter barnets køn, fuldender billedet.
Klar til brug |
Etiketter:
broderier,
dåbskjole,
familie,
kniplinger,
uldgeorgette
Abonner på:
Opslag (Atom)