Efterårsferie på stand-by

Efterårsferien begyndte, som de fleste nok ved, i fredags. Jeg har jo ferie hele tiden, men det har Husbonden ikke, så han glædede sig til nogle fridage.
Vi havde talt en del om at rejse sydpå, tage til Sverige eller noget helt tredje, men ingenting blev til noget, og det skulle senere vise sig at være meget godt.
Vi indledte efterårsferien med at være til en afholdt eks-kollegas afskedsreception. Han er tilfældigvis også vores nabo. Vi tilbragte et par hyggelige timer der, inden vi tog hjem for at være klar til at tage imod Øglefamilien.
Der blev talt om mangt og meget i weekenden. Selvfølgelig også om huset, som Reptilfamilien har købt og snart skal flytte ind i. Nu åbner der sig en helt ny verden for de unge mennesker: Postkasse, udendørslampe, drivhus, skur?? Ja, der er nok at tage stilling til.
Vi måtte en tur i Byggemarked for at kigge.

Og kigget blev der, med nyerhvervet rive i hånden

Varanen nød blot den megen plads til at kravle på

Efter besøget her gik vi over i "handlebutikken", som Øglen siger om supermarkeder. Det var vores udflugt. Vejret indbød mere til indendørs sysler.

Senere på dagen kunne vi dog komme ud i haven og få noget frisk luft. Øglen var klar til at løbe om kap. "Jeg løber om kap med mig selv!" sagde hun, inden hun stak af rundt om huset. "Hvem vandt?" spurgte hendes far, da hun kom tilbage. "Det gjorde jeg!" Selvfølgelig gælder det om at vinde i hendes alder!

Hun har en plastikfisk i lommen, og den må jo ikke gå tabt!

Ind imellem var der åbent i Græskarmandens værksted. Øglemor havde medbragt forskelligt  til at lave Halloween-ting af.

Græskarmandens værksted

Desværre nåede vi ikke at udhule et græskarhoved, som jeg havde indkøbt til formålet. De fik det med hjem i stedet for.
I løbet af dagen opdagede Varanen glæden ved at spise makrelsalat og risifrutti, hvilket resulterede i et karbad!

Uhm...risifrutti

På et tidspunkt spillede Øglen klaver. Varanen, som nu kan rejse sig op ved hvad som helst, kom på højkant ved klaveret og dristede sig til at klimpre lidt på de allerhøjeste toner. Øglen bad ham om at lade være, men det hjalp ikke. Selvfølgelig syntes Varanen, at det var sjovt, at der kom lyde. Til sidst blev det for meget for Øglen, som proklamerede som en anden diva:"Nu går jeg fra scenen!" De siger godt nok mange sjove ting!
Desværre sluttede en rigtig hyggelig weekend noget brat søndag morgen, da jeg efter at have sat morgenmad på bordet, måtte gå i seng igen, og lidt senere kom Husbonden også. Hvad der er tilstødt os, og hvor det er kommet fra (out of the blue, I guess), ved vi ikke, men vi sendte nærmest Øglefamilien på flugt hjemad. De har nemlig haft en omgang og havde bestemt ikke lyst til en ny.

I skrivende stund må jeg konstatere, at vi heldigvis vistnok har fået light-udgaven af "ondet", men nok til at vi synes, at det er godt, at vi ikke sidder et eller andet sted i Sydeuropa og hellere ville have været hjemme. Derfor ikke noget udhulet græskar i denne omgang!