En rigtig god oplevelse og et par dårlige

Ugens højdepunkt har været Øglens fem års fødselsdag. I søndags var familien samlet, og i mandags, på selve dagen, børnehaven.
Jeg er helt sikker på, at hun syntes, at hun havde et par dejlige dage med fuld opmærksomhed og masser af gaver.
Selvfølgelig var der også nogle gaver til lillebror.

Hvad mon det er?

Hun fik en ny cykel, Lego Friends, påfuglekostume, rulleskøjter og flere andre ting. Alle gaverne var  et hit, dog tror jeg, at cyklen fra forældrene scorede flest points. Hendes tidligere cykel havde længe været for lille, så det var spændende, hvordan hun ville tackle den nye. Det havde vi ikke behøvet at bekymre os om. Hun cyklede op og ned ad vejen, drejede ind i indkørslen og tog så endnu en tur.

Hun fik følgeskab af sine små kusiner, enten på løbehjul eller på løbeben. Jeg tror ikke, at de mærkede, hvor køligt det var, selv om solen skinnede.

Varanen var noget betuttet over al virakken. Han havde lige sovet i 3 timer, da vi ankom. Men da han først blev rigtig vågen, nød han det lige så meget som alle os andre.
Oldemødre, bedstemødre, en bedstefar, en faster, onkler, forældre, 4 smårollinger, en tween og en teenager kan godt give gang i hytten. Således også her.
Men bordets glæder samler os: Hjemmebagte boller med pølser og ost, lagkager og en kagemand.

Den obligatoriske kagemand

Mætte og glade kørte vi hjem igen ved 18-19-tiden. Hvor er de 5 år blevet af? Næste år skal hun i skole!
Nu til de dårlige oplevelser, som vi heldigvis ikke har så mange af, så to på en uge er virkelig i overkanten.
1. Vi skulle have været til Sydspanien i april, i en lille bjergby lidt nord for Malaga. Husbonden fik en uge foræret til sin afskedsreception af en af vores bekendte, som ejer et hus der. På grund af et par kroniske sygdomme hos fruen her i huset, sørger vi altid for at have alle forsikringer i orden. SOS International kontaktes, journaler sendes frem og tilbage, og så kommer tilladelsen. Sådan plejer det at foregå, men nej. Ikke denne gang. "Desværre kan vi på baggrund af blablabla... ikke give vores tilladelse til den forestående rejse osv". What! Det plejer at være en formssag, men altså ikke denne gang. Hvis der er sket noget på helbredsfronten inden for de sidste to måneder før henvendelsen, skal journalerne fremsendes, og i det tidsrum havde jeg netop været til et par undersøgelser.
Enkelte har spurgt, om det nu er nødvendigt at have deres tilladelse, og dertil kan jeg kun svare JA! Jeg har jo prøvet at ligge 3 uger på privathospital på Mallorca, og jeg tør ikke tænke på, hvad det ville have kostet, hvis ikke forsikringen betalte.
Så Spaniensturen er udskudt indtil videre.
2. Nu er vi i en helt anden boldgade. Vi skal have ny opvaskemaskine, og Husbonden havde været ude at se, hvad man kunne tilbyde hos Punkt 1 (den eneste hvidevareforretning her i byen). Han fandt en, han syntes godt om og fik pris og andre data med hjem. Jeg havde (stærkt inspireret af Ellen) kig på en anden af samme mærke, så da vi var i forretningen i går, ville vi høre på 2 maskiner.
Heldigvis havde vi gjort vores hjemmearbejde, så da vi troppede op, vidste vi, hvad Punkt 1´s hjemmeside forlangte for dem. Husbonden havde fundet ud af, at den maskine, han havde fået en pris på tidligere, stod til et par tusind billigere! Da jeg kiggede efter den maskine, som jeg ville tjekke ud, stod den på hjemmesiden til en meget favorabel pris og var ugens tilbud. Stor var min forbavselse, da jeg fandt den i forretningen, hvor den stod til mindst det dobbelte af hjemmesideprisen.
Som forklaring sagde ekspedienten, at de kunne jo ikke gå og mærke op og ned hele tiden!! Min forklaring kunne lyde: Går den, så går den.
Øv! Vi blev både skuffede og vrede. Det er en forretning, hvor vi i løbet af årene har købt en hel del. Vi endte med at købe den, Husbonden havde tjekket ud. Forskellen på de 2 maskiner er, at den vi købte har en bestikskuffe i stedet for en bestikkurv. Nu må vi se, om vi kan vænne os til det. Selvfølgelig fik vi den til hjemmesideprisen, men alligevel! Øv igen!
Undskyld den lange udredning!

Mallorca

Det er ved at være længe siden, at jeg sidst har skrevet et indlæg. Grunden er den, at jeg har været på Mallorca i 3 uger. Det lyder umiddelbart rigtig rart, men da jeg tilbragte de 3 uger på privathospital i Palma, så er det så som så med det rare.
Kort fortalt blev jeg syg, da vi nåede op i ferielejligheden og blev kørt direkte til intensiv på privathospitalet. I øvrigt et fantastisk sted, hvad angår specialister, skandinaviske tolke, fysioterapeuter og hele sundhedspersonalet. Længe leve en god forsikring! Jeg er heldigvis ovre sygdommen (septisk chok), så nu er der genoptræningen tilbage. Men jeg skal tilbage til Mallorca og SE og OPLEVE noget.
Det, der undrer mig ved hospitaler, ikke kun det spanske, er maden. Jeg håber ikke, at der er nogen der tror, at de får deres kræfter tilbage gennem hospitalsmad? Og slet ikke gennem spansk hospitalsmad.
Varm mad 2 gange om dagen. Den samme intetsigende suppe hver gang suppleret med fx bløde pommes frites og en tynd, gennemstegt bøf eller kotelet. En gang imellem en skål salat. På et tidspunkt bad jeg om frugt, og det fik jeg så også.
Der er åbenbart ingen prestige for vores eller Spaniens uden tvivl mange dygtige kokke i at søge job som kok i et hospitalskøkken. Alle ved jo, at sund og nærende mad er vigtig.
Det hjalp dog lidt, at jeg så fotos af de fyldige tapasretter min mand hyggede sig med om aftenen. Han havde takket nej til hospitalsmaden!?
Det var hårdt at være på sidelinien, så det måltid undte jeg ham i den grad. I øvrigt fik han taget ca. 500 billeder og gået ca . 350 km i og omkring Palma i løbet af de 3 uger. Der var nemlig nogle ganske restriktive besøgstider.
Hvem kender i øvrigt en god bog med tapasretter? Jeg har googlet, men kunne godt tænke mig en kvalificeret samling af nogle af de bedste.