Feriegæster med 80 års aldersforskel

Der har været stille på bloggen, alt for længe. Det skyldes, at det meste af sidste uge gik op i vore feriegæsters ve og vel.
Først havde vi vores næstyngste barnebarn (3 år) på ferie. Det var første gang, hun var alene hjemmefra, og hun var ikke meget for det. Hun hulkede: "Jeg kommer hjem igen, ikke også?" Når jeg så havde forsikret hende om det ca. 10 gange, så var hun klar til at lege og tage med på tur. Så glemte hun i en periode, at hun bor på Islands Brygge og overgav sig til matriklens og de nærmeste omgivelsers lyksaligheder.

Det hjalp selvfølgelig også, at hun havde sine tryghedseffekter med, såsom Vuffi, dukken Carl, suttekaninen og puden. Det kneb at bære det hele på én gang!
Vi var på Naturskolen, på stranden, ude at handle og herhjemme. Fuglereden kom til syne, da efeuen på muren (det er en helt anden historie) blev fjernet.
Hun var her i 2 nætter og sluttede med at sige, at næste gang ville hun også godt sove 2 nætter. Vi blev også inviteret med i flyvemaskinen, når de skulle på ferie! Jeg er ikke helt sikker på, at forældrene var indforstået? Men noget tyder på, at det ikke havde været helt skidt at være her.
Hun så flere afsnit af Rosa fra Rouladegade, og bagefter skulle vi lege Rosa. Afsnittene drejer sig alle om Rosa, der bager kage med et eller andet barn, som gerne vil bage en kage til bedstefar eller bedstemor eller en helt tredje. Vi nøjedes med at bage pandekager en enkelt gang. Hun levede sig helt ind i rollen.
På et tidspunkt siger det lille væsen:" Jeg vil gerne bage en kage til min bedstemor. Hun hedder Charlotte og bor i Charlottenlund!" Vi havde talt om Charlottenlund dagen før, da hendes børnehave ligger der. At hun så lige kombinerede de 2 ting, er helt skønt, synes jeg.
Det var meget hyggeligt at have hende på besøg. Hun klarede det flot.
Da vi havde afleveret hende hos hendes mor, kørte vi hen for at hente min svigermor (83 år). Hun sov her i 3 nætter (for at blive i terminologien).
Det var også vældig hyggeligt at have hendes besøg. Hun er ikke så udfarende, og hun havde det faktisk ikke så godt, så hun måtte lægge sig flere gange. Vi var dog på et par sightseeingsture, ude at spise og at handle. Hun er meget dårligt gående og går ikke ud alene. Men vi nød livet på terrassen og den skønne udsigt.

Her er vi på Asnæs og kigger over mod Røsnæs, hvor vi bor.
Lørdag aften var vi ude at spise, lige her.

Cafeen er en del af Naturskolen. Vejret var helt fantastisk, og ovre på den anden side af vejen var der dækket op ved et langt bord med hvide duge, kandelabre og markbuketter. Der var bryllup  og feststemning med stort F! "Bryllupsbilen" var pyntet med hvidt slør og på køleren stod et glas champagne! Hip hip hurraaa og tillykke! Musikken kom fra store højttalere, som heldigvis var dæmpet noget, mens cafeens gæster mæskede sig.

Præforret (appetizer, kært barn har mange navne) on the house, fordi de var udgået for den forret, vi gerne ville have haft. Efter måltidet fik vi tilbudt kaffe, ligeledes on the house, hvilket selvfølgelig betyder, at vi for længst har tilgivet dem, at de ikke havde den specifikke forret. Smart gjort og oplagt.
Ellers nød Husbonden og jeg hhv. vitello tonnato og serranoskinke med gedeost.
Til hovedret fik vi lammekrone og min svigermor den tykkeste rødspætte, jeg nogensinde har set, med alskens lækkert tilbehør.

Dertil øl, rosé og vand.
Dagen efter var den forlængede weekend forbi, og Husbonden kørte sin mor hjem til Frederiksberg. Hun må også gerne komme igen. I hendes terminologi hedder huset Casa Formidable og lever fuldt op til navnet.
"Ta´ til Costa Kalundborg, hvor de slanke palmer står...." (Shu-bi-dua)

Glæde!

Der er heldigvis mange ting, der kan gøre én glad. I dag så jeg fx de første erantis og vintergækker i haven. Det kan godt være, at det er senere end alle andre steder, men alligevel. Små farveklatter midt i alt det brune og sorte.
Forleden så jeg den smukkeste og mest orangerøde solnedgang, jeg har set i lang tid. Hele fjorden var på det nærmeste oplyst af denne meget flotte farve, og midt i det hele lå store skibe og ventede på at komme i havn eller på at bunkre. Det ved jeg ikke, men synet var bare enestående.
Den største glæde i denne tid er dog visheden om, at vi skal være bedsteforældre igen. I dag er det officielt. Selvfølgelig har vi vidst det et stykke tid, men scanningerne skulle først være gennemført med et godt resultat, før venner og bekendte skulle vide det. Lille Øgle får en lillebror/-søster. Spændende at opleve, hvad hun siger til det. Øglemormor og Øglemorfar her er meget glade. Nummer 4 barnebarn er på vej. Fantastisk.
I skrivende stund er det begyndt at hagle. Solen var ellers fremme lige før med små strejf på en ellers grå dag. Og jeg som troede, at foråret var på vej! Men vi må nok indstille os på skiftende vejrtyper, indtil foråret rigtigt brager igennem.

Babysnak.

Hele weekenden har vi lyttet til vores mellemste barnebarn (godt 1år), som vi har haft besøg af sammen med sin mor. Totalt hyggeligt. Så snart sutten var ude af munden, væltede ordene ud. Den samme lange sætning igen og igen, somme tider afslappet, andre tider insisterende, højt eller sagte. Hvor var det sjovt, og vi forstod ikke en lyd. Indimellem sagde hun ja, vov og andre småord, letforståelige, men så vendte hun tilbage til sin yndlingstale. Hvis én af os forlod stuen, var vi sikker på, at det skulle betyde noget i retning af: Du må ikke gå-bliv her! Eller, i en anden situation, kunne det måske betyde: Jeg skal vise dig noget-kom her!
Hendes mor og jeg blev enige om, at det sikkert var en slags østeuropæisk! Stærkt inspireret af søde, lidt gebrokne, østeuropæiske pædagoger, som arbejder i Babyens institution.
Baby Sofie præsterede også i stort omfang at gå alene, fra det ene rum til det andet, eller flere gange frem og tilbage i stuen. Vi var totalt benovede. Hun havde kun gjort det en enkelt gang før, hos far-forældrene. Ind imellem kravlede hun naturligvis. Det går stadigvæk hurtigst for hende.
Vi var 3 til at holde øje med hende. Ind imellem var hun meget bevidst om, at vi var opmærksomme, både når hun ville ind i skabet med porcelæn, når hun gik "i kødet" på vores rolige labrador, og når hun stavrede derudaf. Det var sjovt at se et skævt smil og et glimt i øjet.
Hun er selvfølgelig en guldklump, ligesom jeg formoder, at alle andre børnebørn er for deres bedsteforældre.
Hun har udviklet sin egen lille personlighed, synes vi. Hun er helt sin egen, meget mild og medgørlig. En gang imellem slår temperamentet, som ligger godt gemt, dog igennem og viser, at man har vel også sin egen mening!
Ligeså skønt det er at have besøg af alle på engang, børn, børnebørn, svigerbørn, ligeså dejligt er det også at have en weekend med kun en lille familie. Man kan bruge mere tid på at snakke, iagttage, lytte og bare være.

God reklame.

Sidst jeg skrev, var jeg rimelig frustreret over, at det nyopsatte legehus efter sølle 14 dage var brast sammen.
I dag tog jeg mig sammen og ringede til firmaet for at klage over deres "kvalitetslegehus" og regnede med, at jeg skulle forsvare vores opsætning af samme, grunden, selvbyggerne og hvad ved jeg.
Nejnej, de ville flux komme med et nyt! SÅDAN. Hurra for Stark. Jeg behøvede bare at forklare min oplevelse af legehuset og dets skæbne.
Så på med vanten endnu engang, sagt til fædrene til de børn, der får fornøjelsen af legehuset!
Når jeg sådan er ved at reklamere, så vil jeg også gerne promovere en inden- og udendørs café på Østerbro. Der sad jeg i fuld solskin i går og nød stemningen, maden, de høje grønne træer, de lave plantekasser med stedmoderblomster i de dejligste blålilla farvetoner med figenbuske imellem, som lige var på nippet til at springe ud. Stedet ligger på en plads mellem 2 forholdsvis befærdede gader, og man hører ikke trafikken.
Mormor her skulle passe det mellemste barnebarn, da forældrene gerne ville have en fri-aften. Fantastisk med sådan et lille væsen. Hun er skøn, griner over hele hovedet og prøver at sige forståelige lyde, alt imens hun krabber henover gulvet på jagt efter noget legetøj. Efter en dag i vuggestuen var hun stadig i hopla.
Hvor er det dog dejligt, at der findes børnebørn! LIVETS DESSERT!

Vive la France.

Så er vi vel hjemme efter en skøn ferie i det sydfranske. Alt hvad vi havde forestillet os, gik i opfyldelse: Fantastisk vejr (25-30 grader på terrassen hver dag undtagen den sidste!), godt selskab, mange gode oplevelser, lækker mad osv.
Vi har været i Sydfrankrig flere gange før, men aldrig i dette vestlige hjørne. Det er ikke sidste gang.
Vi er kommet hjem med fornyet energi, og det var hårdt tiltrængt oven på denne laaaange vinter. Selvom det er en lang tur frem og tilbage, så koblede vi i den grad af, da vi først var der. Helt ned i gear. Vi lavede det vi havde lyst til i det tempo, der passede os. Ingen stress og jag.
Ovenfor 2 gode eksempler på det:
Det ene viser turbåden, som sejlede op ad Dordognefloden, og hvor man naturligvis kun skulle slappe af og bruge sanserne. Det andet billede forestiller vinplanter, som vi var med til at plante på grunden. Så nu ved vi, hvordan det skal gøres!

Mens vi var på ferie, fik vi at vide, at vores lille nye barnebarn skal hedde Sigrid. Vi synes, det er et yndigt navn.

Vi nåede lige at se hende dagen før, vi tog afsted. Ellers ville der gå alt for lang tid. Hun er naturligvis skøn at skue. Sigrid er et nordisk navn og betyder sejr og skønhed. Det sidste passer i hvert fald, og jeg er sikker på, at også det første vil passe. I hvert fald har hun allerede besejret os!

Farmor igen-igen!

Ja, så skete det. I går fødte vores svigerdatter et lille barnebarn igen. Dejligt, at det blev godt (og hurtigt) overstået. 2660 gram og 48 cm, lille og fin. Vi skal lige ind og se hende, inden vi stikker af sydpå. Godt timet, må man sige.
Vi glæder os meget til at byde det lille nye medlem af familien velkommen til verden!
Vittige hunde har allerede døbt hende Askepot! Rent faktisk lettede askeskyen, da hun blev født.
Vores første barnebarn på 3 år er meget stolt af at være blevet storesøster. Vi håber selvfølgelig, at de får meget glæde af hinanden. Jeg har ladet mig fortælle, at de ligner hinanden. Et af kendetegnene vil i så fald være nogle store, dybblå øjne, og at de ligner faderen.
Vi har også et barnebarn mere,en lille kusine til den nyfødte. Så jeg er både mormor og farmor. Fantastiske titler!
Desuden står forårsferien for døren. Så der er meget at glæde sig over.