Det forsømte "forår" !

De sidste par dage skulle vi have været til Sverige, da Husbonden har ferie. Vi havde bestemt at tage en tur over Sundet og nyde et par dage væk fra de hjemlige kødgryder.

Hvem blev så lige syg denne gang? Herren i huset! Som i parentes bemærket altid bliver syg, når han har ferie og ellers aldrig.
Så nu hygger vi os herhjemme, så godt det kan lade sig gøre. Og Sverigesturen skal vi nok få indhentet på et senere tidspunkt.

En romtoddy, en kop varm suppe, et glas rødvin, ild i brændeovnen, Panodiler, cola, hostemedicin og en god film kan gøre underværker.

Og så kom Kjørmes-Knud!

Det blev så den 2. februar: Kyndelmisse, eller Kjørmes-Knud, som dagen også bliver kaldt. Angiveligt den koldeste dag i året, så beware!

Der er knyttet mange traditioner og varsler til dagen. Kyndelmisse betyder iøvrigt lysmesse, så man kan passende holde en lysfest i dagens anledning. Kyndelmisse markerer, at halvdelen af vinteren er gået. Halvdelen!!! Og jeg som gik her og håbede på, at nu må det da snart blive forår. På med vanten!
Jeg synes faktisk godt, at det må blive forår NU!
Vejret den 2. februar fortæller om, hvordan vejret vil blive i den kommende tid. Desuden skal man spise kraftig suppe og flæsk for at holde sulten fra døren og piske frugttræerne med et ris for at garantere en god høst.
Ak ja, sådan er der så meget.
Men kun halvdelen! Hvis man nu begynder at regne efter, så vil vi sådan ca. være nået hen til maj, inden vinteren har sluppet sit tag.
Hvis så den næste vinter begynder til november igen 2011, så har vi fra maj til november til at dække de andre 3 årstider = 6 måneder.
Er vi på vej mod en ny istid?
God vinter!
Nu vil jeg tænde lys og tage mig en kop styrkende te for at jage de dystre tanker på flugt!

Børnebørn!

Endelig har jeg fundet tid til at sætte mig ved tasterne. Måske er der andre, der har fundet ud af, at tiden ikke bare går hurtigt, men den ræser afsted med mindst 300 km i timen (overdrivelse fremmer forståelsen!)

I foregående uge var jeg på besøg et par dage i staden hos vores søn, som p.t. er på barsel. Vældig hyggeligt. 2 småpiger, 4 år og 9 mdr. Der er nok at se til. Tiden røg også afsted her med leg, spil, højtlæsning, putning og ikke mindst afhentning i skovbørnehaven, hvor den store har sin daglige gang. Et fantastisk sted med skoven i baghaven og udendørs aktiviteter dagligt. Et privilegium at kunne være sådan et sted.

I næste uge kalder den anden lille familie med endnu en lille pige.Jeg glæder mig til igen at mærke de smås måde at være i nuet på.

Jeg er forøvrigt faldet over et par hjemmesider: borneborn.dk og mama.dk Den første til bedsteforældre, og den anden til småbørnsmødre. Og begge kategorier er jo kommet for at blive, må man sige!

Nytårsforsætter!

Selvfølgelig har man nytårsforsætter, eller skulle man kalde dem nytårsfortsætter? Det foresvæver mig nemlig, at jeg har haft de samme gennem flere år.
Så i år vil jeg ikke sige dem højt og slet ikke skrive dem, så er der nemlig ikke nogen, der kan komme og spørge om, hvordan det går med det ene eller det andet!

Vi kom ganske fint ind i det nye år. En tradition opbygget over 25 år stod endnu engang sin prøve.
Den består i al sin enkelthed i, at vi tager bilen og kører til Jylland og fejrer det nye års komme med gamle, gode venner. På sammenskudsbasis forstår sig. I år skulle vi kun sørge for champagne. En meget enkel opgave, må man sige. Én af gæsterne kommer med forretten, en med desserten, én har en kransekage med, og værtsparret står for hovedretten.
Menuen i år var helt og holdent forskellig fra de forrige års: Forretten bestod af fisk og rejer i hvidvinsgelé med en syrlig creme fraiche sauce til, hovedretten var i år lamme- og gedekød med lækre ovnstegte blå kartofler og en dejlig sovs. Efterretten bestod af en sønderjysk "brød-tort". Her er hovedingredienserne rugbrød, nødder, fløde og kirsebærsyltetøj. En fantastisk nytårsmenu.
Vore børn i det københavnske havde eksperimenteret med en ny dessert: lakridsis med oliven! Efter Paul Cunninghams opskrift, så bedre bliver det nok ikke. De, der smagte desserten, var vældig begejstrede, så den opskrift tror jeg lige jeg skal have!
Godt nytår og held og lykke med nytårsforsætterne!

Hjemmelavede julegaver.

I år var det så meningen, at vi skulle give hinanden hjemmelavede julegaver. Jeg ved ikke, hvis idé det var. Min måske? Vi var 9, som skulle holde jul sammen, så det gjaldt om at afsætte megen tid og finde kreativiteten frem.
Ikke at det skete for mig. Pinligt! Jeg havde lavet én, siger og skriver 1. De hjemmelavede gaver er blevet forsinkede et års tid! påstår jeg. Forretningerne havde heldigvis nok at sælge af, så vi klarede skærene.
De unge var og er de absolut mest kreative. Under træet sås således, nævnt i vilkårlig rækkefølge: hjemmelavet snaps, hjemmelavet konfekt, bivokslys, dukke med tøj, en hæklet abe, ørenringe, en bog fra niecen, og et meget stort perlepladebillede af et par sneakersko til vores svigersøn,som er sneakerfreaker. Blot et lille udpluk. Jeg må sige, at de unge mennesker virkelig havde lagt hjernen i blød.
Da så også den hjemmevante julemand dukkede op, så var stemningen hjemme.

Alle var enige om, at det var et virkelig godt koncept med hjemmelavede gaver, så det er vedtaget, at om 2 år, når vi skal fejre jul sammen igen, så er det også hjemmelavede gaver, der ligger under træet, alternativt genbrugsgaver.
Måske skulle jeg begynde i riiiigtig god tid med at tænke og producere?

mig og bedste

Jeg vil lige introducere en bog her, som hedder "mig og bedste". Det er en aktivitetsbog, som henvender sig til børnebørn fra 6 år og deres bedsteforældre.
Det er en aktivitetsbog med mange forslag til samtale, klippe klistre, quizze, lege, udflugter osv. Den handler både om fortid, nutid og fremtid både for bedstes vedkommende og for barnebarnets.
Emnerne er alle mulige, drømme, fritid, skolegang, familie osv. Man fortæller hinanden, hvad man har på hjerte om de enkelte emner og noterer det ned.
Man kan udfylde sådan en bog over en weekend, eller man kan bruge længere tid, fx en uge i en sommerferie. Et er ihvertfald sikkert: Når bogen er udfyldt kender de to generationer hinanden væsentlig bedre. Sammen har de skabt et varigt minde.

At den ene af bogens forfattere er min niece, er jo bare morsomt.

Taknemmelighed.

For nylig læste jeg om en lille bog, som jeg godt kunne tænke mig at få fingre i. Den hedder: "Taknemmelighed - en dagbog over mine glæder". Egentlig lyder det trættende banalt, men jeg tror faktisk på, at det virker.
Man finder sikkert ud af, at det er de små hverdagsting, der gør én glad, naturligvis også de store ting, som dukker op med mellemrum. Men der er trods alt flest hverdage.
I går kunne jeg fx have skrevet: Så lige uden for mit vindue det sødeste rådyr, som havde god tid, standsede op, kiggede ind ad vinduet og gnaskede videre på buskens visne blade. Og: Fik besøg af nabo til en god sludder over en kop te, fik flere opringninger, nød udsigten fra vores hus osv.
Måske tænker en og anden: Hvorfor ikke lige så godt bruge et kladdehefte?? Det ender det måske også med, fordi bogen desværre er udsolgt fra forlaget og derfor ikke kan opdrives.
Forskellen på kladdeheftet og bogen er imidlertid den, at hvor bogen virker inspirerende, så er kladdeheftet jævnt kedeligt. Bogen indeholder nemlig små opgaver, citater, tips osv., som stimulerer ens glæde og hjælper en til at værdsætte.Så hvis nogen falder over den derude, så vær venlig at give mig et praj. Måske ligger der et enkelt eksemplar på en boghandlers hylde."Vær taknemmelig for det du har, så vil du få mere. Hvis du fokuserer på det du ikke har, vil du aldrig få nok." Citat fra bogen.