Hvåffor det?

Jeg har lige tilbragt et par dejlige dage hos Øglefamilien, alias vores datter med familie. Den ene dag blev Øglen hjemme fra vuggestuen, så vi kunne foretage os noget sammen. Rigtig hyggeligt. De 2 små reptiler, Øglemor og jeg var på det nærliggende bibliotek, i børneafdelingen naturligvis. Masser af legetøj, små biler med rugbrødsdrevne motorer og selvfølgelig bøger er et skønt sted for småbørn. Øglen futtede rundt i bilerne, kørte til Sverige for at plukke brombær og futtede til Pastaland (Italien) på ferie.
Indimellem nåede jeg at læse en bog for hende.
På vej derhen var der naturligvis mange ting, der skulle kommenteres. Hun bemærkede, at der lå mange blade på jorden og spurgte;"Hvåffor det?" Så må man hurtigt finde en forklaring med årets gang osv., men hun var allerede videre.
Hun er begyndt at spørge:"Hvåffor det?" temmelig ofte.
Da Øglemorfar og jeg skulle hjem, spurgte hun igen:"Hvåffor det?"
Det er skønt, at hun gerne vil vide besked. Bare hendes undren og nysgerrighed bliver ved!
På vej væk fra biblioteket faldt begge børn i søvn i tvillingeklapvognen. Den er en meget praktisk foranstaltning, men måske lidt svær at manøvrere rundt, når man skal i metroen eller rundt i Magasin, for ikke at snakke om de smalle passager, der er opstået i forbindelse med renoveringen af området omkring Nørreport.
Mens de små sov, satte Øglemor og jeg os ind på en café, klos op af vinduet med babyalarm, så vi både kunne høre og se dem. Det gjorde godt med en dejlig latte og æblekage og te samt blåbærpandekager med ahornsirup.
Et hyggeligt besøg, som kan tåle at blive gentaget!

Optakt

Min efterårsferie begyndte helt perfekt.
Fredag skulle jeg til kontrol i Odense, og beskeden var:"Status quo", hvilket betyder:"Ingen forandringer". Det skulle naturligvis fejres (som det bliver hver gang) på Gertrud´s med en stor brunch. Det er en glæde at høre den samme besked igen og igen.
Lørdag fik vi besøg af 2 børn og deres mor. De skulle blive til mandag, så det var naturligvis vigtigt, at jeg havde planlagt nogle aktiviteter for børnene ( drengen er 9, og pigen er 10 år ).
Lørdag eftermiddag var de en tur på stranden for at samle sten og skaller til maling senere i weekenden.
Efter hjemkomst og "kaffe" gik vi i gang med at skære græskar ud til en lygte. Det var et temmelig stort græskar, vi havde fået fat i, men fremstillingen gik fint. De enedes pænt om, hvordan græskarmanden skulle se ud. (Det er så vidt jeg ved altid en mand !) De blev enige om, at han skulle hedde Ween, så kunne de sige hello til ham: Hello Ween! (Halloween)
Fantasien fejler ikke noget.

Indimellem blev der set lidt fjernsyn og slappet af, men jeg må indrømme, at de var trætte om aftenen.

Om søndagen gik turen endnu en gang til stranden. Denne gang med bil, for nu gjaldt det fyret, som ligger på spidsen af halvøen. Endnu en omgang sten og skaller blev slæbt til huse. Men som det ses, var det også vigtigt at sidde stille undervejs rundt om pynten og puste ud og nyde udsigten.

Vel hjemme og efter frokosten var det tid til at male. Det var fantastisk at se, så længe de kunne koncentrere sig, og så meget de gik op i det. Jeg købte i sin tid et stenmalingskit i Gyldendals Bogklub, og det er blevet brugt utrolig meget.

Da vi nærmede os aftensmadstide, lavede børnene pandekager til dessert. Ikke så sært, at pigen på et tidspunkt om søndagen, da hendes mor bad hende om noget, var nødt til at sige:"Det kan jeg ikke. Jeg er helt booked op!"

Så nåede vi heller ikke mere den dag.
Når de holdt pause, så de fjernsyn, strikkede eller kiggede på skibe i vores kikkerter. Næste formiddag skulle de hjem. Det var en stor fornøjelse at have dem på besøg, da de alle er så søde og glade.
Det var en rigtig god optakt til efterårsferien, og det gjorde det jo ikke ringere, at vejret var så godt.

Begavelse

Jeg er blevet meget begavet. Det begyndte, da vi var på besøg i det jyske og fik en gave til minde om en meget kær, afdød ven. Hans enke syntes, at vi skulle have en engel. Det er meget rørende.

Desuden har jeg siden passeret endnu et årsskifte og blev i den grad også begavet. Nogle af gaverne viser jeg her, og de taler i den grad til mit skjulte krea-gen. Gad vide, om det kan lokkes frem ( kom så!!). I hvertfald skal gaverne naturligvis prøves af.
Konfektbogen gemmer jeg sikkert til vores traditionelle bage-knasedag for store og små, mens brødbogen er taget i brug. Jeg har prøvet at bage urtepottebrød! De smagte fortræffeligt. Da jeg desværre ikke havde nogle urtepotter beregnet til at bage i, tog jeg nogle ildfaste små skåle, og de fungerede rigtig godt.
Decoupage-startpakken glæder jeg mig meget til at komme i gang med. Det hele ser spændende ud. Jeg er allerede begyndt at samle på relevant gavepapir, forskellige sider i ugeblade rives ud osv. Inden længe kaster jeg mig ud i at lave ....tataaaa: et kort!
Filmen "Beyond" glæder jeg mig til at se en aften med ild i brændeovnen og et godt glas rødvin i glasset.
Der er noget for alle sanser i de gaver!

De tre gratier

En skøn weekend er netop forbi. Vi havde besøg af vore børn, svigerbørn og børnebørn. Det er altid så hyggeligt, når det kan lade sig gøre. Vi gamle nyder at have besøg, og de unge familier kommer vældig godt ud af det med hinanden. Det er en glæde for os.
Børnebørnene kender efterhånden også hinanden så godt, som det kan lade sig gøre med den alder de har. Det er så dejligt at se, at i takt med at de bliver ældre , leger de helt naturligt mere med hinanden. De er meget trygge i hinandens selskab.

Her er de tre gratier i legehuset. De nåede lige at lege derinde, før det dagen efter blev fyldt op med havemøbler og låst af for vinteren.
Lillebror kan ikke være med endnu. 4 børnebørn. Det er utroligt og helt fantastisk.
Ellers gik tiden med leg og hygge. Vores ældste barnebarn bliver snart 5. Hun er meget veltalende, og hun husker enormt godt. Har hun set et teaterstykke, fx Cykelmyggen Egon, så kan vi få alle detaljerne. Hun er meget observant, og jeg tror, at vi skal huske på, "at små gryder har også ører".
Barnebarn nr. 2, Überøglen, taler også meget. Hun er 2,5 år. Hendes sprog udvikler sig fra besøg til besøg. Det bliver selvfølgelig nemmere og nemmere at forstå hende, men man skal være på dupperne for at få det hele med. Hun kan godt berøre 4-5 forskellige emner i den samme sætning. Det er simpelthen herligt at lytte til.
Barnebarn nr. 3 siger ikke så meget endnu. Hun er 1,5 år og kommunikerer mest ved hjælp af fagter. Hun siger dog "mere", "smør", og måske også "mor".

Barnebarn nr. 4, også kaldet Varanen, knirker og småklynker, hvis der er noget, der går ham på. Han er et meget roligt barn, som kun spiser og sover.

En skøn, skøn flok, som sammen med de voksne giver os livsmod og livsglæde.

En stue skifter ham

Et projekt, som har været ca. 1 1/2 år undervejs, er nu slut.
Dvs. det har været slut et stykke tid, men det endelige punktum er først sat nu i forbindelse med, at artiklen og billederne er at finde i det nye nummer af Bo Bedre, det store efterårsnummer. "Mit nye rum" hedder artiklen.
Selvom det har varet så længe, har det været det hele værd.
Vi er superglade for vores "nye" stue, som virker mere rummelig og lysere og fungerer langt bedre end den "gamle".
Det er naturligvis svært for dem, som ikke har set den tidligere indretning, at se forskellen, men førhen var stuen tung og fyldt med for mange møbler, fx gamle chesterfieldmøbler og et ikke særlig kønt chatol. Sidstnævnte møbler blev solgt gennem den blå avis, og alle var glade.
Indretningskonsulenten kan vi kun anbefale. Hun arbejder ikke kun for Bo Bedre, men arbejder med mange forskellige projekter. Vi havde et vældig godt samarbejde. Hun er også forfatter til kreative bøger, og jeg glæder mig til at se hendes nye bog i november. Den handler så vidt jeg ved om desserter.

Detaljer og helhedsvue. Radiatorskjulerne er jeg meget glad for sammen med diverse nye møbler, skind, puder, tæpper osv. Ligesom de antracitgrå malede felter omkring brændeovn og fladskærm gør sig godt.

Velkommen til verden/ 2

Her har vi så verdens 8. vidunder, den lille Varan.
Tilsyneladende fokuserer han allerede. Naturligvis et meget fremmeligt barn!

Faktisk har vi allerede mødt Øglens lillebror 2 gange nu. Dagen efter, at han blev født, og søndag til Øglemors fødselsdag.
Søndag gik han fra arm til arm og fandt sig troligt i det, indtil han blev sulten.
Han synes sikkert også, at han ved sin fødsel brugte så mange kræfter, at det kræver mad og drikke til sådan en lille mand.
Vi er allesammen helt forgabt i ham, og Øglen også. Det er bare så dejligt at se. Jeg synes, at "de unge mødre" i vores familie er dygtige og gode til at forstå deres børn og skabe harmoni. Også fædrene, ikke at forglemme!

Varanen er også det fineste lille væsen, helt perfekt. Mørkt hår, mørke øjne. Det bliver spændende at se, om det holder ved. Han ligner Øglen utrolig meget, da hun havde den samme alder.
Man kan kun være taknemmelig over, at alt er gået så godt.

Velkommen til verden /1

Så kom han endelig til verden, den lillebror, som vi alle har ventet på i 9 mdr plusplus. Vores seje datter fødte ham i går morges og efter en time ringede hun hjem og fortalte den glade nyhed. Efter yderligere et par timer var de hjemme hos sig selv igen. Utroligt!
Han vejer 4,2 kg, er 52 cm lang og har fint mørkt hår.
Vi glæder os rigtig meget til at se ham live. Øglemor har haft overskud nok til at lægge billede på facebook og også blogge om det lille nye medlem. Fantastisk med sådan en energi. I eftermiddag skal vi ikke nøjes med billeder mere, men møde ham in natura.
Vi glæder os! TILLYKKE til os allesammen i storfamilien.
Jeg vender tilbage med billeder af vidunderet.