Prokrastinering eller Min barndoms jul

Det er nostalgiens skyld, at fokus forrykkes. En eller anden årsag må jeg jo finde, til at jeg konstant udsætter det, der er vigtigt, for at få tid til det sjove. I dette tilfælde blogskrivning fremfor opvask!

Mit hjem gennem næsten 25 år. Hovedindgangen og bagindgangen. Den sidste store fest i den 100 år gamle præstegård. Den er for længst revet ned og erstattet af en ny.

Juleaftensdag forløb på en ganske bestemt måde. Julen er en meget travl højtid for en præst, og det var min far. Med stort P!
Det var en meget travl dag, Vi havde heldigvis ung pige, for ellers var det hele brændt sammen. Selvfølgelig var dagen fuld af forventning og hygge lige fra morgenstunden.
Min far havde et stramt program. Han havde 3 gudstjenester, inden han kunne holde juleaften sammen med os og med prædikeskrivning til næste dags gudstjenester. Da han senere fik en hjælpepræst, var der mere luft at hente.

Min barndoms jul

Barn­dom­mens jul i 50'­erne og 60´erne

i en gam­mel præ­stegård og jule­guds­tjene­sterne med kon­ge­fami­lien

For mange menne­sker står barn­dom­me­ns jul i et sær­ligt skær. Såle­des også for mig.

I 50'er­ne og 60'erne var min far præst i Stra­ndby-Farsø Pastorat i Himmer­land. Vi boede i en rum­me­lig, gam­mel præstegård med stor have. En dejlig plet i en lille by.

Julen er selvsagt højsæson for præ­ster. Sæ­sonen be­gyndte med ad­ven­ts­­festerne i de to missions­huse og di­verse fore­ninger. Så kom selve julen med alle jule­gudstje­nesterne og ju­letræs­fe­sterne. Præsten, og helst også hans kone, skulle na­turligvis være med til det hele!

 

De private juleforberedelser blev delt ud på mange hæn­der. Jule­ma­den stod min mor og vores unge pige for. Små­kagerne tog en flok hjælp­somme damer sig af på skift. Tidligere endnu var det bageren. Min søster og jeg tog os af kon­fekten, med hjælp natur­ligvis. Marcipanen bestod af en opbag­ning tilsat flor­melis og man­deles­sens. Men vi syn­tes, det smagte fan­tastisk! Desuden lavede vi figen­brød, kvæde­brød, fondant osv. Det bedste ved alle disse læk­kerier var i øvrigt, at nok blev de gemt af vejen, når de var færdige, men det var ikke forbudt at smage...

De sidste fire dage inden jul stille­de vi børn vores sko i vindu­et - en tysk skik, som via mine søn­der­jyske for­æld­re også blev prakti­seret hos os. I nattens løb kom jule­man­den - troede vi - og lagde noget spiseligt i dem. Men det smagte for det me­ste af sæk, syntes vi!

 

Juleaftensdag om formidda­gen tog jeg ofte med far på jule-rundtur. På menigheds­rådets vegne bragte vi kurve med al­skens lækre ting i ud til dem, der havde behov derfor. Jeg husker disse besøg som noget meget positivt. Ved middagstid var fro­ko­sten klar der­hjemme. Et solidt måltid med et fast punkt på pro­gram­met: skoldhed hvidtøl med citronskiver og lidt suk­ker. Vi havde julen over en tønde hvidtøl stående i kæl­deren.

 

Far havde hvert år tre juleaf­tens­guds­tjene­ster. Derfor holdt vi na­tur­ligvis jul hjem­me, og vi havde også meget sjældent gæ­ster. De tre gu­ds­tjenester var i Farsø Kirke, på Farsø Sygehus og i Strandby Kirke Altid i nævnte rækkefølge. Det har der na­turlig­vis været flere grunde til, men en meget væsentlig årsag var den, at konge­par­ret, de tre prinsesser, hof­damer og chauffører deltog i guds­tjenesten i Strand­by. Den kon­gelige familie til­brag­te for det meste julen i »Jagt­huset« i Trend, som ligger i Strandby Sogn, og kongen foretrak, at juleaf­tens­gudstje­ne­sten i Strand­by lå til sidst. Det ønske blev altid efter­kom­met. 

Vi børn deltog som regel i guds­tje­ne­sterne på sygehuset og i Strand­by. Gudstjenesten på sy­ge­huset var umå­delig festlig og et kapitel for sig. I hall'en stod et meget stort juletræ, ens pyntet fra år til år, hvidt med sølv­kugler. Pati­enter i køresto­le, i senge, oppegående, på­røren­de, per­so­nale osv. samledes til en meget festlig stund. Efter gudstje­nesten ønskede vi hinanden glædelig jul på over­lægens kontor. Far fik en »sy­gehuskop« som gave, en kaffe­kop fra Bing & Grøn­dahl med inskrip­tio­nen FS og årstal, fyldt med kon­fekt, og til børnene var der en god­tepose. Jeg har nu halv­delen af sy­gehuskop­perne hj­emme som et kært minde.

 

 

FS betyder naturligvis Farsø Sygehus, men er også forbogstaverne på Husbondens og mit efternavn



 

Derefter gik turen til Strandby Kirke, hvor vi havde en ikke min­dre festlig stund. Kongen  valgte hver jul sal­merne og en af dem, vi altid sang, var »Det kimer nu til julefest«. Kon­gen ringede på for­hånd til far med sine salme­øn­sker. En gang tog jeg telefo­nen. »Det er Fre­derik«, lød det. En­kelt og lige­fremt. Efter guds­tjene­sten hilste vi på konge­par­ret og prin­sesserne og øn­skede dem glæde­lig jul. Som årene gik, kom sviger­søn­nerne med, og mens kong Fre­derik leve­de, bevaredes juletradi­tio­nen i Strandby. Efter gudstjenesten kørte vi til første­læ­rerens hjem for også at ønske dem en glæ­delig jul på be­hørig vis. Jeg mener at kunne huske, at far en sådan juleaften fik overrakt Ridderkorset ude i våbenhuset, da han tog afsked med kongefamilien.

 

Inden vi nåede hjem til præste­går­den, kunne klokken nemt være ble­vet mellem 18.30 og 19.00. Så kun­ne mor kon­centrere sig fuldt og helt om julemidda­gen, juletræ­et, gaverne osv. Spisestuen havde været aflåst den sidste uges tid inden juleaf­ten. Ingen fik lov at se juletræet og nis­se­land­skabet, før midda­gen var spist og træet stod tændt.

Julemiddagen bestod som regel af gås og risala­mande med vin til. Senere på aftenen fik vi kaffe og nybagte æble­skiver. I dag­ligstuen stod godte­bordet med frugt og kon­fekt. Vores juletræ nåede loftet og var tilsvarende stort i omfang, så min lillesø­ster klædte dukkerne fint på. De sku­lle være med, når vi gik rundt om træet; ellers kunne vi ikke nå!

Vi børn syntes, at det varede længe, inden vi nåede til gaver­ne. Vi skulle naturligvis synge nogle julesalmer, og far læste julee­vangeliet. Men ende­lig kun­ne gaveudde­lingen be­gynde. Vi fik én gave ad gangen, og alle så på, mens den blev pakket ud. Først så fik den næste sin. Så­dan fortsætter tradi­tionen i øvrigt i mit hjem den dag i dag. Efter en dejlig aften, og efter at have læst jule­kort og -breve fra nær og fjern, gik far ind i sit stu­dere­værelse for at finpudse prædike­nen til jule­dag. Vi børn havde denne aften lov til at blive oppe, så længe vi ville. Rekor­den var vist klok­ken fire.

Juledagene gik med gudstjene­ster, gæster, leg med gaver osv. Juletræet blev altid stående til efter Helligtre­konger, en god juletradition, som jeg sammen med mange andre fra min barn­dom har overført til mit eget hjem. Minderne står bl.a. derfor sær­lig stærkt om julen. 

Kongefamilien færdedes hjemmevant i Farsø og besøgte især en købmandsfamilie. De havde chaufføren med, men bodyguards og andre beskyttere, bortset fra The Guardian Angels, var der ikke tale om.

Undskyld det teksttunge indlæg, og de forskellige skrifttyper. Computeren ville ikke, som jeg ville.

 

      

 

---

Fødselsdag og keramik

Den forgangne uge har budt på flere forskellige arrangementer. Jeg må nøjes med at beskrive 2 af dem.
Det vigtigste var vores ældste barnebarns 7 års fødselsdag. Vi var inviteret til frokost lørdag sammen med resten af familien. Vi var 13! Overtro eller ej.
Det var en rigtig hyggelig dag, og gaverne gjorde stor lykke. Der var alt fra One Direction sengetøj, flot farveæske, en Furby til Sylvanian legeplads. Så ingen skal sige, at interesserne ikke spænder vidt hos den unge dame.

Billederne er desværre ikke de bedste. Lyset har i flere tilfælde snydt mig. I løbet af eftermiddagen var vi også til koncert på Zahles skole, hvor den unge dame går. 0. klasserne skulle indlede koncerten med at synge 3 sange. De var simpelthen så søde, og alt gik godt. Derefter tog vi tilbage til fødselsdagsfesten med lagkager og Michelin kagemand, som bliver pyntet og nærstuderet. Der var dukket farlige dyr op i mellemtiden (se det midterste billede forneden).
Fri leg og snak!
Aftensmaden bestod af en vegetarret fra River Cottage. Jeg kan vældig godt lide at se Hugh Fearnley-Whittingstall´s udsendelser i TV. Selvfølgelig mest på grund af maden, men også på grund af de skønne naturbilleder fra Sydengland, som vises. Sønnike stod for maden, og det er han god til. (Man må godt prale af sine børn, har jeg bestemt!)
Tidligere på ugen var jeg med Rendemaskerne på en lille udflugt, inden vi sluttede af med æbleskiver her. Vi besøgte en keramiker, som bor her i byen. Jeg havde ikke hørt om hende før, men en af de andre kendte hende. Jeg kunne rigtig godt lide hendes ting. Farverne her er flotte efter min mening.

Vasen i midten er meget speciel, derved at der er plads til en enkelt blomst i det hul, man ser, men skal den bare pynte, kan man flytte "skorstenen" ned i hullet, og voila! Så har man udelukkende en pyntegenstand.

Fin lille landsby.
Samme keramiker væver også, og så har hun efter sigende en meget flot have. Det var dog umuligt at se i mørket, men jeg har ladet mig fortælle, at der om foråret og om sommeren er "åben have" hos hende. Så må vi af sted igen.

Ugen, der gik

Samme dag (torsdag i sidste uge), som vi fik 2 småpiger på besøg, blev vi ringet op af Sønnike, at nu var hans juletraume i Politikens juletillæg. Forhistorien er den, at han for flere år siden lagde sin version af en meget speciel juleaften på nettet under overskriften: Juletrauma.dk  Den historie havde en journalist på Politiken set, og således endte den i deres juletillæg, i forkortet udgave, sammen med andre juletraumer.
Selv om han beskriver en meget tragisk hændelse, så har tegneren formået at lave en morsom tegning.

Lånt hos Politiken

Ja, det var virkelig et juledrama!

Samme torsdag kom Sønnike med sine 2 små piger, som skulle være på ferie hos os til om søndagen, hvor vi kørte ind til Bryggen med dem.
Vi julede, læste historier, så TV, gik ture med hunden osv.

Juledekorationer, havregrynskugler, marcipan osv. blev kreeret. I nederste række ses en julegavesæk med 24 gaver, som faktisk er Husbondens. En Wordfeud-veninde sendte den med indhold til ham. Der var brev til pigerne fra julenissen med den første kalendergave: en nissehue med blinkende julestjerner til den yngste og et af nissens aflagte kameraer til den ældste. De blev begge superglade.
Tegningen forestiller den kagekone, som jeg skal bage til hendes fødselsdag på lørdag!

V. og farfar spiller Ludo, mens S. ser på

Klar til at gå tur

Farfar og pigerne

Søndag middag kørte vi østpå, og pigerne glædede sig meget. De længtes virkelig efter deres forældre, og gensynsglæden var stor.

Bage-knase-klippe-klistre-hygge-weekend

Endnu en skøn weekend er forbi. Vi var 10 personer det meste af tiden, så der var gang i hytten. Alle holder af hinanden, og basis for fællesarrangementer er således optimal. Nogle kom fredag aften, andre blev længere end de først ankomne osv.
I løbet af weekenden blev der produceret forskelligt, både spiseligt og til pynt. Med 4 børn (2-6 år) er der også nok at se til for "de unge mødre". Men de formåede alligevel både at bage og at klippe-klistre.

Husbonden bagte sine traditionelle æbleskiver (med margarine!), "de unge mødre" lavede engle og grå nisser samt bagte brunkager med eller uden hjælp fra børnene. Tylenglene og englene th. i collagen er inspiration fra blogland, og de grå filtnisser er fundet af vores svigerdatter i "Magiske måneder" af Helle Schjønning.
Kartonenglene på samme billede er formet efter børnenes hænder og fødder! Billedet oven over englene viser det ældste barnebarns julepynt, som hun selv har kreeret.
Hygge over hele linjen.

Draculakusiner, klaverundervisning, LEGO, hyggestund i barnevognskassen i bryggerset, allergivenlig hund i dukkevognen osv. Der skete noget hele tiden.
Læs mere om den store mængde LEGO, som holdt flyttedag fra vores loft til de respektive børnefamiliers do, hos Øglemor
Indimellem skulle vi også have noget at spise. Julefrokosten lørdag var bedre end længe, hvilket primært skyldtes de skønne sager Reptilfamilien medbragte: Milde gaver fra diverse firmaer til Øglemor og hjemmelavede asier og rødbeder og grenadinesaft.
"De unge fædre" tog sig kærligt af culotten, som fik en tur på gasgrillen, så også aftensmaden kunne leve op til forventningerne.
Jeg nåede faktisk ikke rigtigt at lave noget julepynt,-knas,-dekorationer osv, og den Luciabrødsdej jeg endelig havde fået bikset sammen, blev ganske vist bagt, men endte som fuglefoder! Sådan kan det gå.
Så er det jo godt, at vi får 2 små piger på ferie fra torsdag til søndag i denne uge, så kan de hjælpe mig.

Tid - hvor bli´r du af?

I sidste weekend havde vi de skønneste gæster, store og små. Øglemor kom forbi med de to små og var her i fire dage! Det er sjældent, vi har fornøjelsen af at have dem så længe.
Børnene synes heldigvis, at det er et hit at være her, selv om der ikke sker det helt store, set med vore øjne.
Øglen vil gerne hjælpe, hvor hun kan, og en dag var hun sammen med morfar med til at rydde op i "skoven" og være med på lossepladsen bagefter.

Her hjælper de begge

Her er Øglen oppe i "twaileren"

"Jeg vil også være med"

Øglen gik også tur med ´mårfar´ og Kenzo hver morgen. Begge børn er heldigvis rigtige ude-børn. Hvis vejret er nogenlunde, vil de lige så gerne være ude som inde.
Inden de kom på besøg, havde Øglen fabrikeret en plan. Hun og ´mårfar´ skulle løbe om kap, så hun havde taget sit træningstøj med. Det skulle være med medaljer, skamler og pokal. Vi manglede lige at afsynge "Der er et yndigt land", da vi var færdige, men det så vi stort på.
Huhej, gik det. Øglen havde lagt ruten, så vi kom rundt om træer, det forsvundne legehus osv. Ja, jeg var også med. Som Øglemor sagde: "Der skal jo også være en nr. 3!" Tak for det!
Øglen var slemt forpustet bagefter: " Jeg troede, at ´mårfar´ ville overhale. Han var lige i hælene på mig! "

En lykkelig vinder.

"Så nu har jeg 6 medaljer," sagde hun.
Ellers gik tiden med at lege med LEGO, tegne, gynge, finde "Violine" på computeren, få læst historier, se Ramasjang, lege med Kenzo osv.

Pause-is

Kaj og Andrea, Oline osv.

Kaj og Andrea kan printes ud i lighed med mange af de andre figurer, så man til sidst har en hel malebog.
Jeg håber, at Øglemor fik slappet lidt af. Måske er Varanen snart klar til at komme på ferie alene. Han er i hvert til fald meget fortrolig med os.
Undervejs fortalte Øglemor, at hun og Øglen havde haft en snak om engle. Øglen havde blandt andet spurgt, om man kunne se dem i virkeligheden? Det havde Øglemor stillet sig lidt tvivlende overfor, så samtalen var sluttet af med, at Øglen havde sagt, at hun godt vidste, at englene og rummændene var oppe i himlen og passede på os! Selvfølgelig!

"Det er hyggeligt med gæster"

Og nu nærmer næste weekend sig allerede. Hvor er dagene blevet af? Et stort projekt skal afsluttes inden i morgen, såsom at rydde op, sortere, smide væk, gøre rent osv. på et af værelserne. Fjollet at tro, at jeg kan nå det, samtidig med, at jeg skal have pakkekalendergaver færdige, handlet ind, fundet julestads frem osv,
sådan at huset fremstår som et rigtigt julehus i weekenden med nisser og gran og duften af småkager!! Det kommer nok ikke til at ske, men mon ikke mindre kan gøre det?
I weekenden bliver vi nemlig 10 til klippe-klistre-bage-knase-dage. Jeg glæder mig, og så må det gå, som det plejer. Nemlig godt!

Tempeltræ m.m.

Det første Gingko Biloba - træ jeg hørte om, står, så vidt vides, stadig ved siden af Viborg Katedralskole. Da jeg var gymnasieelev der, overværede vi alle, at træet blev plantet tæt på skolen. Hvad anledningen var, hvem der havde skænket det osv. husker jeg ikke mere, men navnet på træet bed sig fast.
Det er et meget hårdført træ. Det overlevede Hiroshima. Træet stammer oprindeligt fra Kina og Japan og er verdens ældste nulevende træart. 300 millioner år siges det at være. "Et levende fossil" bliver det også kaldt. Desuden har det mange helbredende egenskaber. Man kan bl.a. læse om træet her.

Den næste gang jeg mødte et sådant træ, var i Kejserens Have i Shanghai. Det var meget stort. Jeg har desværre ingen billeder af træet fra turen. Desuden var der et væld af andre planter, vi også skulle se, og små finurlige huse.

Fra Kejserens Have i Shanghai

 Og så her i den forgangne weekend igen. Vi var på besøg hos min svoger på Lolland. Vejret var ekstremt dårligt med regn og rusk, så det blev en kort gåtur for mit vedkommende. Uden for matriklen er der ellers mulighed for mange ture.
Midt i hans have står et tempeltræ. Jeg fatter ikke, at jeg ikke har lagt mærke til det før. Det havde stort set tabt alle bladene, men som de lå på jorden var de dog letgenkendelige. De har "gåsefodsform":

Gingko Biloba-træ i en lollandsk have

De karakteristiske blade

Desværre fik vi ikke set så meget af Lolland denne gang, men hygge, afslapning og god opvartning skortede det ikke på.
Vel hjemme igen fejrede vi Mortensaften med langtidsstegt and (4 timer ved 160 grader), hjemmelavet rødkål med blandt andet friske tranebær og naturligvis sovs og kartofler. Anden var en fritgående Oscar-and af Pekingandracen. (Man har vel set Bitz og Frisk og deres udsendelse om ænder!)

Andesteg tillavet som retten Peking-and er en helt anden historie!

Klar, parat .....

I min verden er der nu sæsonstart for forskellige mere eller mindre kreative tiltag. Mandag aften begyndte strikkesæsonen, og snakken og pindene gik lystigt. Et af temaerne var strikkede og hæklede fisk, som skulle bruges som sangskjulere i lighed med de cupcakes, vi fabrikerede i foråret.

Sangskjulere til en pigekonfirmation

I foråret 2014 skal broderen i den samme familie konfirmeres, og han holder meget af at fiske, så det var nærliggende at fabrikere nogle fisk. Hæklede fisk hat jeg fundet opskriften på, mens det kniber mere med opskriften til en strikket fisk. Anyone?
Desuden fik vi i mandags planlagt et par udflugter, bl.a. til en lokal keramiker, som efter sigende laver de skønneste ting, bl.a. keramikknapper i den størrelse, tykkelse, farve, man måtte ønske sig. Det bliver spændende at se hendes udstilling.
Tirsdag aften var der start på en ny sæson spanskkursus. I år har vi (en exkollega og jeg) været så dristige at melde os til "Spansk for lettere øvede". Jeg må nok sige, at vi har fået kam til vores hår! På holdet er vi 3 fra begynderholdet i sidste sæson, og vi blev da også straks udpeget som de rene novicer i forhold til de andre! (Hvor pædagogisk var det lige??)
Men vi kommer stærkt igen.

Sådan er det! (Frit oversat!)

I september begyndte også læsekredsen på en ny runde. Den har jeg meldt mig ud af. Der er både fordele og ulemper ved en sådan. Til sidst begyndte jeg at føle det mere som en pligt end som en glæde at læse en ny bog, som andre havde bestemt for mig, fremfor selv at vælge. Nu holder jeg i hvert fald en pause, og så må vi se videre frem.

Siden sidst har vi også været til svigersønnens fødselsdag i Den Nye By. Det var simpelthen bare så hyggeligt, hjertevarmt og dejligt, som det overhovedet kunne være. De 4 børnebørn havde en fest og var som en sæk lopper. Jeg fik overhovedet ikke taget nogle billeder.
Vi blev trakteret efter alle kunstens regler, kaffe, te, fødselsdagsboller, choko-rugboller, lagkager, sodavand, kakao osv. Selv fuglene fik deres.

Jeg ved ikke, om fuglene har besøgt deres nye restaurant!

Og vi fik at se, hvor langt håndværkerne var kommet. Heldigvis går det den rette vej nu. Toilet-vognen skal også lige have et ord med på vejen. Når man absolut skal have en sådan, så er den her helt fin. Rummelig, lun og lys. Men det bliver dejligt at slippe for at skulle ud i al slags vejr for at komme ind i den.
Til sidst et enkelt billede fra matriklen:

Her stod legehuset!