Lille Mongoliet i Vestjylland.

70 års fødselsdag i weekenden i en mongolsk ger eller jurt (yourt). Det havde jeg ikke prøvet før. Vi befandt os ved en sø, en campingplads og et spisested, som samtidig er et stort sommerhusområde.
Selve festen blev holdt i en ger, som snildt kan rumme 100 mennesker. Som festtelt fungerede den godt. Jeg sad tæt op ad en væg og havde mulighed for at studere træskelettet og stoffet (uldfilt), som udgjorde resten af væggen. Konstruktionen og materialerne betyder, at teltet er behageligt lunt om efteråret og køligt om sommeren. Desuden var der bræddegulv.
4 trædøre, en i hvert verdenshjørne,gav mulighed for frisk luft undervejs, idet brændeovnen i midten af teltet var tændt. Der var også plads nok til at have en scene i højre side af periferien (i forhold til, hvor jeg sad.) Loftet var meget kunstnerisk udført og smukt, glas og træstave udgjorde den største del.
Selve buffeten var anrettet i et stort fortelt.
Afslappet og anderledes.
Geren er meget smuk at se på og tilfører stedet noget helt unikt.

Hvis man lister udenfor og igennem en hæk, ser man endnu en ger, i en helt anden størrelse. Den passer til en familie og er indrettet på typisk vis. Langs med væggen er der opstillet bord + stole, en dobbeltseng, diverse enkeltsenge og i midten en ovn.
Denne sidste ger kan lejes som alternativ til en campinghytte, og ejerparret fortæller, at de fleste turister vælger geren fremfor hytten. Mad kan man lave på grill udenfor og sammen med havemøbler må man sige, at et perfekt ude-spisekøkken har set dagens lys.
Alt i alt en dejlig fest sammen med gode gamle venner i specielle rammer.

Pinseferie

I den nys overståede pinseferie havde vi huset fuldt af store og små. Det meste af tiden var vi 9 + 1 i maven. Det var superhyggeligt. Højt tempo hos de små, og vi andre prøvede efter formåen at holde trit. Henimod slutningen af ferien begyndte trætheden at melde sig hos en af de mindste og hos den ældste, læs: undertegnede. Jeg er vist ikke helt på toppen endnu efter vores Mallorcatur.
Men tiden var jo også gået fint med sandkasseleg, boldspil, gyngeri, legehus, tur til vandet, tur til en nærliggende vingård, som havde åbent hus, og indendørs leg, højtlæsning, klaverspil samt stille stunder foran TV.
Ind imellem skulle der laves mad. Her er jeg meget heldig stillet, synes jeg. Alle hjælper til med både det ene og det andet. Den hjembragte hele skinke fra Mallorca gjorde lykke sammen med husbonds fortræffelige aioli og mallorcinske oliven. Et godt supplement til frokosten.
Det varer nok lidt, inden vi ser de unge familier igen, idet de snart drager på ferie. Det ene hold til Italien, det andet til Spanien. Når de kommer hjem, er det vores tur. Det bliver herhjemme i et lejet sommerhus. Jeg er ikke sikker på, at forsikringen giver grønt lys endnu for en erstatningsrejse. Når de gør det, er det helt sikkert, at den skal gå til Mallorca: Jeg så jo ikke noget i de 3 uger, jeg var der!

Vores grund er en naturgrund, temmelig økologisk, må jeg også lige tilføje. Der findes helt givet mange spiselige gevækster her, såsom skvalderkål, hjulkrone, brændenælder, bøgeblade, ramsløg osv. Hvis man har lyst til at botanisere, er der også rige muligheder. (Vores græsslåmaskine brød sammen lige inden pinse!)

Mallorca

Det er ved at være længe siden, at jeg sidst har skrevet et indlæg. Grunden er den, at jeg har været på Mallorca i 3 uger. Det lyder umiddelbart rigtig rart, men da jeg tilbragte de 3 uger på privathospital i Palma, så er det så som så med det rare.
Kort fortalt blev jeg syg, da vi nåede op i ferielejligheden og blev kørt direkte til intensiv på privathospitalet. I øvrigt et fantastisk sted, hvad angår specialister, skandinaviske tolke, fysioterapeuter og hele sundhedspersonalet. Længe leve en god forsikring! Jeg er heldigvis ovre sygdommen (septisk chok), så nu er der genoptræningen tilbage. Men jeg skal tilbage til Mallorca og SE og OPLEVE noget.
Det, der undrer mig ved hospitaler, ikke kun det spanske, er maden. Jeg håber ikke, at der er nogen der tror, at de får deres kræfter tilbage gennem hospitalsmad? Og slet ikke gennem spansk hospitalsmad.
Varm mad 2 gange om dagen. Den samme intetsigende suppe hver gang suppleret med fx bløde pommes frites og en tynd, gennemstegt bøf eller kotelet. En gang imellem en skål salat. På et tidspunkt bad jeg om frugt, og det fik jeg så også.
Der er åbenbart ingen prestige for vores eller Spaniens uden tvivl mange dygtige kokke i at søge job som kok i et hospitalskøkken. Alle ved jo, at sund og nærende mad er vigtig.
Det hjalp dog lidt, at jeg så fotos af de fyldige tapasretter min mand hyggede sig med om aftenen. Han havde takket nej til hospitalsmaden!?
Det var hårdt at være på sidelinien, så det måltid undte jeg ham i den grad. I øvrigt fik han taget ca. 500 billeder og gået ca . 350 km i og omkring Palma i løbet af de 3 uger. Der var nemlig nogle ganske restriktive besøgstider.
Hvem kender i øvrigt en god bog med tapasretter? Jeg har googlet, men kunne godt tænke mig en kvalificeret samling af nogle af de bedste.

Kusine-og fætterfest

Kusiner og fætter (der er kun én!) indenfor min familie mødtes i går med påhæng her på matriklen til det årlige træf. Skønt vejr, højt humør og dejligt samvær hele vejen igennem. Programmet har flere faste punkter, såsom en aktivitet ud af huset, pakkeleg, hvor vi bliver som børn på ny, og aftensmad med medbragte lækkerier.
Vores tur ud af huset gjaldt spidsen af den halvø, vi bor på og den fantastiske, fredede natur, der findes derude. Der nød vi medbragt kaffe og te samt hjemmebagt kage sammen med den skønne udsigt ud over bugt, himmel og kuperet terræn.

Vel hjemme igen gik det løs med pakkelegen. Min gevinst ved samme lejlighed blev denne gadget!

En sjov ting, men måske ikke nødvendigvis en must-have-ting! Gevinsterne er ofte spøjse, og er de ikke det, så er de dog altid med et twist.

Oven på denne store anstrengelse måtte vi nødvendigvis have en pause, før vi gik i gang med at anrette de medbragte kulinariske specialiteter.

Vi fik fx bruchetta med Karl Johan-svampe, som egenhændigt var samlet af de glade givere, tarteletter med lækkert fyld, broccolitærte, ananasskiver med kyllingeguf, kold squash-fennikelsuppe med rejer, kold agurkesuppe med laksestrimler, lækkert brød, skinke og melon, og til slut kaffe og en gevaldig cheese-cake.

Således styrket kunne alle deltagerne drage sydpå efter 9 timers intenst samvær. En meget dejlig tradition, som nu har fundet sted i 17 år.

I dag er jeg blevet overrasket med en bog og en lille Hoptimist. Fantastiske gaver. Alt i alt en weekend, som man ikke kan få for mange af.

Små og store projekter

Efter en på alle måder fantastisk påskeferie, tilbragt på matriklen med små og store børn og med et forholdsvis stort projekt, som vore unge mennesker heldigvis tog sig af, har hverdagen nu indfundet sig, og det er tid til mine mange små projekter.
Det store projekt fra påsken var færdigbygning af legehuset. Det har ligget i ruiner hele vinteren og kun ventet på kyndige og stærke hænder. Når detaljerne, såsom postkasse, navneskilt, flagstang, blomsterkrukke osv. er på plads kommer der et billede af det svenskrøde hus med hvide lister, vinduer og dør. Det er bare blevet så fint.
Med det her fantastiske forårsvejr kalder naturen og de udendørs projekter. I skrivende stund er de nys fundne ramsløg gravet ned på udvalgte steder, og der er linet op til et rabarberbed. Sådan et har jeg virkelig savnet. Jorden her er ikke særlig god (vi bor oven på en gammel grusgrav), så det er meget begrænset, hvad der kan gro. Vi har beriget den visse steder temmelig meget med dertil indkøbt muld. Desuden står 2 højbede og venter på, at jeg kommer i gang med tomater, peberfrugt, squash, chili og hvad jeg ellers drømmer om.
Gid det skønne vejr varer ved....

Fantastico

Aldrig så snart er erantis og vintergæk forsvundet fra haven, før det vælter op med krokus, anemoner, violer, scillaer, påskeliljer, tulipaner osv. Jeg synes, det er et under hvert år. På trods af lang vinter og hård frost venter de små løg med deres spirer bare på, at det bliver lunere, at sneen smelter, at lyset vender tilbage etc.
Og så har vi alle fuglene med deres baggrundsmusik.
Der er noget til alle sanser.
Smagssansen får vi tilfredsstillet på en anden måde. Jeg ved ikke lige, hvordan de her blomster smager, men nyudsprungne bøgeblade og nye skvalderkålskud samt brændenælder skulle smage godt. Hvad angår skvalderkål så kan vi fylde adskillige salatskåle bare med den ene ingrediens!
I aftes smagte vi på foråret på en anden måde.
Her kommer opskriften på vores seneste forårssmagsoplevelse:
Man tager et stk. ristet rugbrød og dækker det med rucolasalat. Oven på lægger man mange mindre stykker røget stenbider, hælder lidt citronsaft over, derefter pynter man med hakket rødløg og tilsidst en skefuld rogn. Dertil fik vi en meget velsmagende spidskålssalat med æbler og peberrod à la Meyer. UUUhhhhmmmm.
Det gjorde heller ikke måltidet ringere, at vi fik en skøn rosévin til. Én vi selv havde hentet sidste år på Chateau du Rooy i Sydfrankrig.
Vi havde trods alt bryllupsdag!

Alder

I weekenden var vi til en venindes 70 års fødselsdag. En superfest, hvor vi samtidig fik hilst på en masse mennesker, som vi ikke havde set i mange år.
Veninden har, siden hun fyldte 29, hvert år på sin fødselsdag hævdet, at hun blev 29.
Det har vi grinet meget af, men i dag vil jeg sige, at hendes mentale alder er 29. Hun gik på pension for et halvt år siden og følger med i alt muligt, rejser, når hun synes, og deltager i diverse studiekredse, er fortsat kirkesanger og underviser minikonfirmander.
Når man bliver 60+, virker det som om, at visse dele af samfundet nærmest har afskrevet én. De forholder sig kun til den virkelige alder og ikke den mentale. Min svigermor, som er 80+ og meget kvik, fortæller, hvordan hun har været ude for, at folk begynder at tale langsommere til hende (hun kan jo ikke være så intelligent!) og højere (hun er bestemt tunghør!) osv.
Ens mening tæller ikke så meget mere. Den bliver forresten nogle gange overhørt. Så hvad sker der med "det grå guld", som skulle være så eftertragtet?
Hvad med computere og internet? Det kan gamle mennesker ikke finde ud af. En fordom mere oven i alle de andre. Selvfølgelig kan de det.
Ligesom frisøren straks går i gang med at sætte en eller anden traditionel kone-frisure, hvis ikke man insisterer på, at det skal være korthåret og pjusket. Jeg mener, hvad bilder folk sig ind? De tænker ikke på, at de på et tidspunkt forhåbentlig kommer i samme aldersmæssige situation. Alternativet er jo skræmmende!

Den virkelige alder og den mentale alder ligger således for det meste langt fra hinanden, når det hedder 60+.
Jeg tog en test på nettet angående min mentale alder og kom frem til, at den er 28. Det passer mig udmærket, så jeg tror, jeg siger 28, næste gang jeg bliver spurgt om, hvor gammel jeg er.