Singing in the rain!

Man må sige, at der i denne uge har været mange muligheder for at synge og tralle i regnen. Ikke, at jeg har brugt forfærdelig megen tid på det, for jeg er ved at være grundig træt af alt det vand. Jeg er godt klar over, at i Sydeuropa, Polen og sikkert også mange andre steder er der oversvømmelse. Det er naturligvis langt værre end, at jeg har fået nok.
Vi er heldige at bo temmelig højt, så der er ingen fare for, at grundvand etc. kan trænge ind i vores kælder. Det har vi nemlig også haft så rigeligt af i det hus, vi boede i , før vi kom til Sjælland. Der opstod fra tid til anden en mindre swimmingpool i kælderen.
Godt, at ferien vinker forude med forhåbentlig terrasse- og grillvejr. Inden længe går turen igen til Frankrig, til Pyrenæerne denne gang med catalanske specialiteter, markeder, varme kilder, besøg på det hellige bjerg Canigou og andre spændende oplevelser.

Og skulle der komme en regnbyge forbi, så gør det ikke så meget!

En skøn blomst.

For snart mange år siden købte jeg en træpæon efter en tur til Kina. For første gang i dens levetid har den fået en blomst. En stor flot en med en svag liflig duft af sol og sommer. Med en hilsen til den kejserlige have i Shanghai, hvor vi også så det største og ældste gingko biloba træ (tempeltræ), jeg nogensinde har set. Det vokser som bekendt uhyre langsomt, og mit har overlevet 5 vintre og somre og er vokset en lille bitte smule.

Det er lige på nippet til at springe ud. Det står i en krukke og ser lidt pistent ud, men det ændrer sig snart.

Det er meget spændende med mange forskelligartede planter. Således står der en gammel vinstok og en krukke med mountain grass fra Frankrig sammen med mere almindelige danske planter.

Desuden har jeg haft held til at sætte mit lille bonsaitræ ud om sommeren. Det klarer sig fint, så jeg overvejer, om jeg skal finde et permanent udested til det.

Oliven, citrus, nerier og krydderurter er her krukkeplanter. Vores jord er det rene sand og grus, så foreløbig har de planter det bedst på terrassen.

Længe leve mangfoldigheden!

God reklame.

Sidst jeg skrev, var jeg rimelig frustreret over, at det nyopsatte legehus efter sølle 14 dage var brast sammen.
I dag tog jeg mig sammen og ringede til firmaet for at klage over deres "kvalitetslegehus" og regnede med, at jeg skulle forsvare vores opsætning af samme, grunden, selvbyggerne og hvad ved jeg.
Nejnej, de ville flux komme med et nyt! SÅDAN. Hurra for Stark. Jeg behøvede bare at forklare min oplevelse af legehuset og dets skæbne.
Så på med vanten endnu engang, sagt til fædrene til de børn, der får fornøjelsen af legehuset!
Når jeg sådan er ved at reklamere, så vil jeg også gerne promovere en inden- og udendørs café på Østerbro. Der sad jeg i fuld solskin i går og nød stemningen, maden, de høje grønne træer, de lave plantekasser med stedmoderblomster i de dejligste blålilla farvetoner med figenbuske imellem, som lige var på nippet til at springe ud. Stedet ligger på en plads mellem 2 forholdsvis befærdede gader, og man hører ikke trafikken.
Mormor her skulle passe det mellemste barnebarn, da forældrene gerne ville have en fri-aften. Fantastisk med sådan et lille væsen. Hun er skøn, griner over hele hovedet og prøver at sige forståelige lyde, alt imens hun krabber henover gulvet på jagt efter noget legetøj. Efter en dag i vuggestuen var hun stadig i hopla.
Hvor er det dog dejligt, at der findes børnebørn! LIVETS DESSERT!

Havevejr.

I dag stod haven på programmet. Det burde den faktisk gøre lidt oftere, men i denne weekend skal vi ikke andet end at nusse herhjemme. Skøøøøønt!
Altså på med havehandskerne, fat om skuffejern og rive og så derudaf!
Da jeg runder hjørnet for at komme hen til det bed, som i dag vil blive ramt af "min hakke, min skovl og min spade", hvad skuer mit øje så? Et totalt ødelagt legehus, som drengene satte op for 14 dage siden, og som faktisk kun manglede at blive malet og få sat dør i. Nu ligger taget på jorden, tagpappet er flænset, og visse dele af væggene er revet af. Øv og atter øv.
Det har blæst en hel del og regnet temmelig meget inden for det sidste døgn, men alligevel. Nu må vi se, hvordan vi kommer videre. Uden hjælp af den ene eller anden art går det ikke. Skønne spildte kræfter ..... og penge!
Godt, at træerne står anderledes godt fast!!
Ukrudtet får man jo ikke lige så nemt bugt med, så på med handskerne igen og videre i teksten. Solskinsvejret lokker.

Misundelse.

Her i pinsen har vi haft besøg af en enlig mor fra det jyske med 2 børn på 7 og 9 år. De kommer af og til, og moderen har vi kendt siden hun var teenager. Hun kom til landet sammen med sin mor og 2 mindre søskende, og vi lærte dem at kende kort efter. Hendes far var her i forvejen. Vi har holdt kontakten med hende.
Hun har en uddannelse og er nu i gang med nr.2 uddannelse, som er svær med mange skriftlige projekter og nuancerede dialoger. Specielt svær for en person, som ikke har dansk som sit modersmål. Indimellem har hun haft forskellige jobs, løse og faste. Hun er kvik, flittig og vedholdende. Hun er brudt ud af et voldeligt ægteskab, har formået at spare op til udbetaling på et hus, flyttet til et nyt kvarter og været i stand til at skabe sig en god tilværelse der. Hun knokler for at give børnene en bedre fremtid. Alene!
Hendes familie har slået hånden af hende, og flere venner har stillet kritiske spørgsmål. Skulle du ikke hellere....?
Altsammen på grund af misundelse, tror jeg. Jeg forstår det ikke. Hun forstår det heller ikke. Hvorfor bakker de ikke op, i stedet for at blive gul og grøn af misundelse? Mon de selv har noget i klemme, føler sig trådt over tæerne? Hvorfor ikke prøve at fortælle hende, hvor sej hun er? Hvor godt gået det er?
Får folk det bedre af at nedgøre andre? Man skulle næsten tro det. Heldigvis kan hun godt svare for sig, men hun forfalder naturligvis til tristhed ind imellem .
Heldigvis har hun også gode og trofaste venner, som hjælper hende.
Misundelse er en grim ting efter min mening. men vores veninde kæmper videre trods hårde odds.

Siden sidst.

Der er faktisk gået 14 dage siden jeg sidst skrev et indlæg på bloggen. Aaaalt for lang tid, jeg ved det godt. Men nu vil jeg prøve at forbedre mig.
Siden sidst er der foregået rimelig mange ting, men en langvarig penicillinkur har drænet det overskud, som jeg faktisk følte jeg havde, da vi vendte hjem fra Frankrig.

I weekenden havde vi besøg af 3 små børnebørn og deres forældre.Skønt at være samlet.

Arbejdsweekend var det! Nu står der et legehus på grunden. Det er næsten færdigt. Faktisk mangler det kun at blive malet og få sat dør og pyntelister på. Det er så fint, og jeg er sikker på, at vores 3 små prinsesser vil få stort udbytte af det. Forrest er der en lille terrasse, og med tiden er jeg sikker på, at der kommer postkasse, ringeklokke, altankasser osv. til, for ikke at tale om møbler. Sandkassen vil få en ny placering, så sammen med gyngen får vi skabt et helt lille legeområde.
Nu venter vi bare på ordentligt udendørsvejr, læs: tørvejr, så vi kan komme i gang med at male.
Vores ældste barnebarn blev et døgn længere end de andre. Hun er 3 år og er selvhjulpen på mange måder. Det er rigtig hyggeligt at have hende på ferie. Tiden gik med modellervoks, lege i sandkassen, være ude på en lang gåtur med farfar, hvor de gav hestene og de små føl gulerødder, samle sten på stranden,hoppe i vandpytter, sove middagslur, læse historier, være med farfar på arbejde en times tid, printe Pixelinetegninger ud og male dem osv. You name it!

Midt i det hele kom posten forbi med en stor overraskelse. Jeg gætter af og til kryds og tværs´er for afslapningens skyld og sender en sjælden gang løsningen ind, men jeg vinder som regel aldrig noget. Denne dag havde posten et gevinstbrev med! Det viste sig, at jeg havde vundet et weekendophold for 2 på én ud af 6 forskellige konferencehoteller! Hvor heldig kan man være? Nu må jeg lige tænke over, hvem jeg skal tage med.........
Jeg tror, det bliver farfar/morfar! Surprise!

Vive la France.

Så er vi vel hjemme efter en skøn ferie i det sydfranske. Alt hvad vi havde forestillet os, gik i opfyldelse: Fantastisk vejr (25-30 grader på terrassen hver dag undtagen den sidste!), godt selskab, mange gode oplevelser, lækker mad osv.
Vi har været i Sydfrankrig flere gange før, men aldrig i dette vestlige hjørne. Det er ikke sidste gang.
Vi er kommet hjem med fornyet energi, og det var hårdt tiltrængt oven på denne laaaange vinter. Selvom det er en lang tur frem og tilbage, så koblede vi i den grad af, da vi først var der. Helt ned i gear. Vi lavede det vi havde lyst til i det tempo, der passede os. Ingen stress og jag.
Ovenfor 2 gode eksempler på det:
Det ene viser turbåden, som sejlede op ad Dordognefloden, og hvor man naturligvis kun skulle slappe af og bruge sanserne. Det andet billede forestiller vinplanter, som vi var med til at plante på grunden. Så nu ved vi, hvordan det skal gøres!

Mens vi var på ferie, fik vi at vide, at vores lille nye barnebarn skal hedde Sigrid. Vi synes, det er et yndigt navn.

Vi nåede lige at se hende dagen før, vi tog afsted. Ellers ville der gå alt for lang tid. Hun er naturligvis skøn at skue. Sigrid er et nordisk navn og betyder sejr og skønhed. Det sidste passer i hvert fald, og jeg er sikker på, at også det første vil passe. I hvert fald har hun allerede besejret os!