Her er jeg med

torsdag den 2. august 2012

A clever little Storyteller

Sådan én har vi haft besøg af. Øglen har været på ferie et par dage her med 2 overnatninger. Derpå kom hendes forældre og lillebror for at hente hende og "være på landet" en weekends tid.
Øglen var i vældigt humør, da hun ankom og klappede, da hun så vores hus.
Tiden gik med leg, læse historier, spille spil, sidde i legehus, lege med "prinsesshuset" fra Gyldendals Børnebogklub, finde Lille Nørd på computeren og se Bambi på DVD. Undervejs fik vi også lavet pandekagedej.
På et tidspunkt blev hun træt af at blive fotograferet hele tiden, men jeg nåede at få et par billeder,
Her sidder hun inde i legehuset og synger en lille sang om, hvad der er sket. Det gør hun gerne, eller også fortæller hun historier. En syngende og fortællende Storyteller.
"Da jeg var en lille, stor dreng, da......". "Har du været en dreng?"spurgte jeg. "Ja", lød svaret. Det er så sjovt at lytte til, og musikalsk er hun også.




Den gyselige blomst på bordet i legehuset kan spille en melodi, når man trykker på en knap: "Daisy, daisy, give me your answer........". Øglen fangede melodien med det samme og sang sangen på engelsk (sådan som hun syntes, det lød!). Imponerende.
Heldigvis var vejret dejlig i den uge. Det var endda så varmt, at vi ikke kunne spise ude på terrassen, så vi sad på vores lille balkon, hvor der som regel er ganske svalt.


I weekenden nåede vi heldigvis at sidde på "den store terrasse" og grille, inden det brød løs om lørdagen, og Varanen nåede at prøve den nye sandkasse.

Vi var heldige. Regnvejret kom først, da vi skulle til at hjem fra byen. Der var byfest, og det skulle vi lige opleve en bid af. Regnvejret endte med at være et skybrud. Grænsen går ved 15 mm vand i løbet af en halv time, og vi fik 16.
Jeg tror, der sker det samme lige nu i skrivende stund, bortset fra at vi får hagl denne gang!


Vi nåede dog til byfesten at prøve forskellige aktiviteter i Tivoli, købe en stor ballon, spise pølser og is samt besigtige de fleste boder. En stor succes!
Vel hjemme stod den på pandekager, friske jordbær og vaniljeis.



(Nu skulle linket til Nonnaontour fungere. Min hjælper udi Cyber-space-spørgsmål er vendt hjem fra ferie. Tak for support!)

6 kommentarer:

  1. I har rigtig hygget Jer! Det er ikke småting man kan nå på sådan et par dage sammen med friske og aktive børnebørn :-)
    Legehuset ser så dejligt ud, det må da være et hit hos børnene - med syngende potteplante og det hele.

    Randi

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var rigtig hyggeligt at have hende på ferie. Vi glæder os over det hver gang. Legehuset er bestemt et hit. Vejret har desværre ikke altid gjort det til det mest oplagte sted at lege.

      Slet
  2. Sikke mange skønne oplevelser I har haft sammen - og dejlige billeder du har taget! Nu vil jeg ringe til mit lille barnebarn og høre, om jeg kan låne hende lidt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kan jeg godt forstå. Det er dejligt at få lov til at se det hele med barnets øjne.

      Slet
  3. Herlig historie.
    Faldt lige over den.
    Hvorfor hedder børnene øgle og varan ?
    Jeg fortæller historier fra min egen barndom.
    Se mere på www.digitalstoryteller.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Øgle og Varan er kælenavne, som vores datter (Øglemor) bruger på sin blog om sine børn.
      Ja, der falder altid nogle guldkorn og sjove oplevelser af i selskab med børnebørnene. På et tidspunkt bliver guldkornene sikkert så sammenhængende, at man kan skrive dem ned :-)!

      Slet