Koncert i stalden.

I går var vi til koncert i en stald. Billetten incl. spisning havde jeg foræret min mand, eller rettere 2 billetter! Gaver, som man også selv har noget ud af, holder!
Vi skulle høre Julie Bertelsen med band. Det foregik som sagt i en stald, en meget nydelig en. Den hører til godset, som ligger få km fra, hvor vi bor. Vi har været til arrangementer der før, så vi kendte lokaliteterne. Nu var der bare det ved det, at en stald sædvanligvis er et langt rum, og således også her. Med orkestret i den ene ende og gæsterne tæt på eller langt fra.
Da jeg købte billetterne fik jeg at vide, at man ville blive placeret ved borde à 10, tilfældigt. Fint nok, så behøver vi ikke at komme når dørene åbnes, tænkte vi. Men da vi kom, var der kun de nederste pladser tilbage. Det var der ikke noget at gøre ved. Man kunne have bestilt bord, men det var der ingen der havde oplyst os om.
Vi hyggede os dog der, hvor vi sad og nød den gode mad.
Allerede ved aftenens begyndelse var der blevet budt velkommen, og der fandt vi ud af, at vi var kommet til personalefest. Et stort firma med filialer her og der havde inviteret alle deres ansatte til at være med til denne for os andre 50+ at se , forsinkede julefrokost.
I første omgang tænkte vi, at det var en god idé. Senere blev vi MEGET trætte af det koncept. Vi var kommet for at høre Julie synge sine smukke grønlandske og danske sange sammen med sit fremragende band, men underlægningsstøj fra de julefrokost- fejrende unge mennesker ødelagde totalt oplevelsen. Alle disse unge mennesker kunne simpelthen ikke holde mund. Så konceptet personalefest i forbindelse med en koncert synes jeg ikke holder. Vi overvejede at gå hjem i pausen, men det var godt, at vi ikke gjorde det.
I anden del af koncerten blev de, der ikke havde lyst til at høre på sangerinden, bedt om at gå i baren, og vi som havde følt os vældig generet i første del , kunne nu pludselig rykke frem til forreste række og nyde musikken og synet af de optrædende i fulde drag: En meget dygtig og naturlig sangerinde og et fremragende band, hvor guitaristen især gjorde indtryk. "De sidste skal blive de første".
Næste gang jeg køber billet, må jeg huske at spørge, om der følger en personalefest med oven i hatten, for så takker jeg nej.
Tilbage står dog indtrykket af en god og gedigen musikalsk oplevelse.