Et besøg

Forleden besøgte vi Louisiana. Det var godt, at vi nåede det, inden jeg gik ned med flaget igen! Det var en rigtig dejlig tur.
Udstillingen, som man kan se i øjeblikket, hedder selvportrætter.

Kunstneren på plakaten hedder Egon Schiele og kom fra Wien. Selve udstillingen præsenterer ca. 60 kunstnere og 150 værker. Udstillingen giver mulighed for at komme tæt på mange store, kendte kunstnere, såsom Picasso, Matisse, Munch, Dali og Warhol. Også mange nulevende kunstnere bliver præsenteret, fx David Hockney.
Udstillingen indeholder ikke kun malerier, men også fotografier, skulpturer, installationer, video osv.
Jeg synes, at det var en meget fascinerende udstilling.
"Øjnene er sjælens spejl" plejer man at sige, og det passer særligt godt her. Nogle kunstnere møder én med et åbent blik, andre med et skeptisk eller måske lukket. En hel række af stærke, smukke, smerte- eller gådefulde blikke ser man også. Selvportrætterne er i alle mulige former og udtryk.
Man må jo ikke fotografere, så det er småt med billeder her.

Billedet her er fra et specielt rum, men yder ikke lysinstallationen retfærdighed. Som en del af den permanente udstilling kan man se denne utrolige installation: Sjælenes funklende lys. Ved hjælp af spejle overalt i rummet og vand på gulvet kan man stå og fascineres af de skiftende farver (komplementære), som de mange kugler udstråler. Det er en japansk kunstner Yayoi Kusama, som har lavet værket. Hun er over 80!
Der er altid en lang kø foran døren. Man må kun være 2 derinde ad gangen.
Det som dog gjorde det allerstørste indtryk på os, var dette værk:

Jeg havde ikke hørt om det før, men Husbonden havde og googlede det, inden vi tog hjemmefra. Jeg ved ikke, om navnet på værket refererer til et pokerspil, som hedder Five Card Stud?
Værket fylder et helt rum og er så voldsomt, at jeg kun lige så det. Derefter løb jeg op ad trapperne for at få hold på mig selv. Jeg kunne mærke, at hvis jeg blev dernede, ville jeg give mig til at græde.
Det forestiller 5 gamle amerikanerbiler med fuldt blus på, som er anbragt i en kreds omkring de medvirkende: 5 hvide mænd og en sort mand. I et par af bilerne sidder der tilskuere.
De hvide mænd har stort set banket livet ud af den sorte mand, som ligger forvredent på jorden. Der er sand på gulvet i hele rummet, og har man lyst, kan man liste tæt på og studere det nærmere. Den sorte mands brystkasse er åben og er som en almindelig kasse. I denne kasse er der vand, og i vandet flyder der bogstaver rundt, som tilsammen danner ordet  "nigger". Et eksempel på rædsel og rå, racistisk vold.
Jeg nåede som sagt ikke at nærstudere det, men det har gjort et uudsletteligt indtryk.
Vi tilskuere, som står omkring værket og betragter det, er vi også "kun" tilskuere, når noget frygteligt sker i vores samfund? Det var i hvert fald noget, vi kom til at tænke over.
Værket blev lavet i Los Angeles for 40 år siden, men blev gemt væk og har ligget i en japansk kælder i 40 år.
På Louisiana kan det findes til på søndag.
Efter denne voldsomme oplevelse måtte vi lige en tur ud i det fri på dette skønne sted.

En anden udstilling, som kan ses samtidig, er New Nordic, arkitektur og identitet. En indholdsrig udstilling, som vi slet ikke havde overskud til at besøge. Vi var mættede af indtryk.
Foran hovedindgangen til museet står et stort tårn som eksponent for udstillingen. Det er lavet af naturindvævet beton. Med et billede af tårnet forlader vi Louisiana for denne gang.

Efterårsferie på stand-by

Efterårsferien begyndte, som de fleste nok ved, i fredags. Jeg har jo ferie hele tiden, men det har Husbonden ikke, så han glædede sig til nogle fridage.
Vi havde talt en del om at rejse sydpå, tage til Sverige eller noget helt tredje, men ingenting blev til noget, og det skulle senere vise sig at være meget godt.
Vi indledte efterårsferien med at være til en afholdt eks-kollegas afskedsreception. Han er tilfældigvis også vores nabo. Vi tilbragte et par hyggelige timer der, inden vi tog hjem for at være klar til at tage imod Øglefamilien.
Der blev talt om mangt og meget i weekenden. Selvfølgelig også om huset, som Reptilfamilien har købt og snart skal flytte ind i. Nu åbner der sig en helt ny verden for de unge mennesker: Postkasse, udendørslampe, drivhus, skur?? Ja, der er nok at tage stilling til.
Vi måtte en tur i Byggemarked for at kigge.

Og kigget blev der, med nyerhvervet rive i hånden

Varanen nød blot den megen plads til at kravle på

Efter besøget her gik vi over i "handlebutikken", som Øglen siger om supermarkeder. Det var vores udflugt. Vejret indbød mere til indendørs sysler.

Senere på dagen kunne vi dog komme ud i haven og få noget frisk luft. Øglen var klar til at løbe om kap. "Jeg løber om kap med mig selv!" sagde hun, inden hun stak af rundt om huset. "Hvem vandt?" spurgte hendes far, da hun kom tilbage. "Det gjorde jeg!" Selvfølgelig gælder det om at vinde i hendes alder!

Hun har en plastikfisk i lommen, og den må jo ikke gå tabt!

Ind imellem var der åbent i Græskarmandens værksted. Øglemor havde medbragt forskelligt  til at lave Halloween-ting af.

Græskarmandens værksted

Desværre nåede vi ikke at udhule et græskarhoved, som jeg havde indkøbt til formålet. De fik det med hjem i stedet for.
I løbet af dagen opdagede Varanen glæden ved at spise makrelsalat og risifrutti, hvilket resulterede i et karbad!

Uhm...risifrutti

På et tidspunkt spillede Øglen klaver. Varanen, som nu kan rejse sig op ved hvad som helst, kom på højkant ved klaveret og dristede sig til at klimpre lidt på de allerhøjeste toner. Øglen bad ham om at lade være, men det hjalp ikke. Selvfølgelig syntes Varanen, at det var sjovt, at der kom lyde. Til sidst blev det for meget for Øglen, som proklamerede som en anden diva:"Nu går jeg fra scenen!" De siger godt nok mange sjove ting!
Desværre sluttede en rigtig hyggelig weekend noget brat søndag morgen, da jeg efter at have sat morgenmad på bordet, måtte gå i seng igen, og lidt senere kom Husbonden også. Hvad der er tilstødt os, og hvor det er kommet fra (out of the blue, I guess), ved vi ikke, men vi sendte nærmest Øglefamilien på flugt hjemad. De har nemlig haft en omgang og havde bestemt ikke lyst til en ny.

I skrivende stund må jeg konstatere, at vi heldigvis vistnok har fået light-udgaven af "ondet", men nok til at vi synes, at det er godt, at vi ikke sidder et eller andet sted i Sydeuropa og hellere ville have været hjemme. Derfor ikke noget udhulet græskar i denne omgang!

Weekend i farver

Det har været en stille og rolig weekend. Tid til indendørs og udendørs sysler. Jeg luftede kameraet på matriklen, og det kom der bl.a. dette ud af.

Vildvinsranker gløder

På græsplænen er der forskellige slags svampe. Jeg nøjes med at kigge på dem, da jeg ikke aner, hvad det er for nogle, orange, beige, brune.

Med lidt god vilje er de en del af en heksering

Heldigvis er der også nogle planter, der fortsat lyser op med deres fine farver.

Sct. Hansurt

Hortensia

Pyntekål

Hedelyng

Maden i weekenden har måske ikke været så farverig, men desto mere fuld af smag. Måske lidt for meget!
Fredag aften fik vi en Too spicy græskarsuppe. Det opdagede vi dog først, da suppen var færdig, så jeg måtte gøre den lidt mere spiselig for vore sarte ganer ved at putte et ordentligt skvæt fløde i. Det spicy kom fra en halv chili, hvidløg og måske også ingefæren. Dertil groft brød. Den smagte faktisk rigtig godt, til sidst, og styrken gør jo noget godt for forbrændingen, så alt i alt ganske udmærket. 8 på en skala fra 1-10!

Hokkaido-græskar-suppe, toppet med creme fraiche, ristede græskarkerner og persille

Lørdag aften var vi ude at spise. Vi fik en dejlig middag med en forret bestående af foie-gras-terrine med runde, tynde sellerichips og syltede pærestykker. Uhm.
Hovedretten så sådan ud og bestod af krondyrkølle, persillekartofler, vildtsauce, skorzonerrodstimbale og syltede figner. Uhmuhm!

Krondyrkølle

Dertil vine for mit vedkommende og en havrestout til Husbonden. Desværre måtte han lade halvdelen stå, da den indeholdt over 2 genstande. Øv, syntes han (Måske også fordi den kostede 62 kr.! 62 kr. for en øl!!)
Vi var for mætte til dessert, så vi tog en kop kaffe, da vi kom hjem.
I løbet af weekenden kom et vennepar forbi med en spand jordskokker. Skønt, så søndag aften fik vi jordskoksuppe med et glas hvidvin og ristet brød til. Ingen spicy smagsnoter her! Lækkert.

Jordskoksuppe, toppet med minikammuslinger og æbletern, sauteret i citron og olie, og timiandrys

I det hele taget en gansk rolig og afslappende weekend. Det har man brug for en gang imellem.

Note: Fruen i huset her havde fødselsdag i weekenden. Jeg kan ikke huske andet, end at vi altid har haft gæster på min fødselsdag. Men børnene kommer jo jævnligt, så jeg glæder mig blot til næste weekend, hvor Øglefamilien dukker op. På morgenbordet lå der i anledning af fødselsdagen bl.a. Verdens vinter af Ken Follett, fortsættelsen til Giganternes fald, en kogebog "Grønt" og en ny telefon. Skønne sager.

En hund er et barn, der siger vov

Det var i sin tid titlen på en TV-udsendelse.
Og hvor er det sandt.
Vores labrador, som nu er godt og vel 8 år, altså en ældre herre, er et fremragende eksempel. Den er god, blid og tålmodig, som dagen er lang, når det gælder børnebørnene. Det sætter vi stor pris på.
Men tålmodighed som sådan har den ikke meget af, hvis den har sat sig noget i hovedet! Den kan være meget insisterende. Hvis den savner opmærksomhed, sætter den ganske forsigtigt en pote op på ens arm for at gøre klart, at den vil noget. Det kan være, at den skal ud, at den vil have noget fra køleskabet, eller den vil leges med. Hvis man ikke reagerer, kan den finde på at bruge snuden til hjælp, og så pludselig kan kaffen skvulpe over i den kop, man netop sidder med!
Hvis jeg sidder ved computeren og er ganske tabt for omverdenen, kan den komme og lægge poten på min arm. Når den har gjort det et vist antal gange, og jeg har prøvet at holde den hen med: "Sit" eller "Dæk", eller "Vi skal ikke noget!" eller "Du skal lige vente 5 min." osv., og den har gjort det hele, jeg har bedt den om, må jeg overgive mig!
Så siger jeg som regel:"Hvad skal vi?" og så løber den foran, henter legetøj, stiller sig foran køleskabet eller går ud til bryggersdøren. Klog hund, synes vi.
Hvis den har været alene, eller vi får gæster, viser den sin glæde ved at tage et stykke legetøj i munden og løbe en/dem i møde. Den elsker gæster.
Dens yndlingsbeskæftigelse er at svømme. Da vi kun har et kvarters gang til fjorden, får den rig mulighed for det. Uanset bølgernes højde kaster den sig ud i vandet, men først når der er blevet kastet en pind ud. På den måde kan vi styre dens ophold i vandet. Den er meget arbejdsom, og den kræver motion for at kunne fungere optimalt. Den gør en del på stranden, hvis pindene ikke kastes kvikt nok ud. Den er utrolig hurtig i vandet.
Tiden på stranden udnyttes fuldt ud. Hvis den ikke er i vandet, slæber den store grene frem og tilbage, og lægger sig til at gnave i dem. Således klarer den tandbørstningen.
Nå, nu er den lige kommet hjem fra endnu en svømmetur. Den er ikke så vild med at blive tørret, men når den først har opgivet kampen, nyder den det alligevel.
Et godmodigt og vigtigt familiemedlem!

Må jeg være med?

Totur til Vejle

I weekenden har vi været i Vejle, til arbejdsweekend for Husbondens vedkommende og hyggeweekend for mit.

Et lille kunstværk uden for hotellet

En del af bordpynten lørdag aften

Skakbrikkerne var et led i formandens tale.

Læs mere om weekenden på Nonna on tour.

34 + 1

I weekenden fejrede vi fødselsdage. Den ene fødselar blev 1 år, og den anden blev 34! Vi har lidt mere plads end den lille familie har i øjeblikket, så det var hyggeligt, at den ældste fødselar syntes, at vi godt måtte lægge hus til, hvad vi gerne gør. (Øglemor)!
Reptilfamilien ankom fredag, og gæsterne søndag. Gæsterne var onkel og tante og 2 små kusiner.
Vi havde en rigtig hyggelig weekend. Vejret søndag gjorde heldigvis sit til, at vi kunne komme ud.
Lørdag fejrede vi Varanens 1 års fødselsdag, og det gjorde vi faktisk også søndag! Den store fik naturligvis også gaver, men fokus var naturligt på yngstemanden i familiebåden.

Varanen ved morgenbordet tv.og senere på dagen ved Othellolagkagen, som storesøster havde valgt til lejligheden. Varanen spiste sit stykke med fingrene, og flaget røg også indenbords! Han var herlig at se på. Han nød opmærksomheden til fulde.


Bagefter skulle der leges.

Først ude, så inde. Han skulle vist have haft en dukke i fødselsdagsgave!

ss                                                   
Det meste af lørdagen foregik indendøre, da vejret ikke var særligt fremragende. Om søndagen derimod var det jo et fantastisk vejr. Gæsterne kom til frokost, og bagefter var der dømt gåtur. Vi skulle på brombærjagt her i nærheden, og det kan små ben og en barnevogn også holde til. Der blev ikke puttet så meget i poserne, først og fremmest fordi der ikke var så mange bær, dernæst fordi de jo lå ligeså godt nede i børnemaverne. Bærrene synger på sidste vers her i området.

Vel hjemme igen, kastede børnene (og de voksne) sig over forskellige aktiviteter.

På vej til vuggestuen

Indenfor var der gang i kagemandspyntning under stram styring af Øglemor, så slikket faldt på plads på kagen og ikke i munden!

Det færdige resultat ....

...... med 2 lys, et for Varanen og et for Øglemor.

Så gode venner er de vist.... Kenzo sover altid meget, når der har været børnebørn på besøg, men de holder meget af hinanden. Han får masser af godbidder af børnene, og det øger naturligvis hans hengivenhed. Vi holder selvfølgelig skarpt øje med det hele, for han er trods alt en hund, men en stor og god del af familien!
Ud over det viste så børnene DVD, legede med prinsessslot, tegnede og legede i legehuset og faldt prompte i søvn på vejen hjem til staden, og de voksne fik snakket.
Nu tror jeg, at jeg skal have lavet lidt brombær-blommemarmelade af de bær, som Husbonden trods alt fandt i går. (Har jeg nævnt, at han stammer i lige linje fra oldtidens samlere og jægere, med fokus på samlerne?)

Note: Jeg forstår en del svensk, mener jeg selv. Mest det skrevne, men til en vis grad også det talte. I denne weekend lærte jeg et nyt ord: Kola! Jeg har altid troet, at det "bare" var cola, som svenskerne stavede med "k"! Det betyder slet og ret "karamel"! Hvem skulle tro det? Det ligger jo ikke lige til højrebenet, vel? Så nu kan jeg rolig købe karamelsnører, selv om der står "kola" på!! Ja, jeg ved godt, at jeg nu har gjort mig selv til grin, men hvad? Det er i så fald nok ikke første gang og bliver garanteret heller ikke sidste!

Til vands og til lands

Denne weekend er en af de mere afslappede, ellers synes jeg, at weekenderne her i efteråret er fyldt godt op.
Men velkommen ombord(et)!

I baggrunden ses dampskibet Skjelskør, som kom ud at sejle , lige inden arrangementet var ovre. I forgrunden en norsk bugserbåd.

I weekenden her har der været "maritim weekend" på havnen. Nabokonen og jeg kørte ned for at se på løjerne. Lørdag eftermiddag var vejret ikke særlig godt, og flere ting var blevet aflyst. Lige så om fredagen. Høj sø, blæst og regn forhindrede blandt andet S/S Skjelskør i at sejle rundt i havnen med passagerer, både om dagen og om aftenen. Dette skib er et veteranskib, som bl.a. lever af havnerundfarter.

Hos Danske Tursejlere drak vi kaffe/te med hjemmebragte (!) småkager formedelst en femmer. Kaffen var heller ikke mere værd.

 Derefter gik vi rundt og kiggede på havnen og gik ombord på bl.a. Kalundborg Marinehjemmeværnsfartøj "Holger Danske", som Prinsesse Mary døbte i 2010.  Det gyngede voldsomt, så vi skyndte os videre til "Najaden", som er et stort patruljefartøj og mere stabilt. Det var interessant, også fordi en officersaspirant tog sig god tid og svarede på vores spørgsmål.

Lidt senere gik vi rundt på havnen og kiggede på de forskellige skibe. Vi stødte bl.a. på Pia Bang, som er Kalundborgs sidste fisketrawler. For at bevare den er der dannet en forening, som har været i stand til at få skibet restaureret på værftet i Havnsø.

 

Pia Bang, bygget 1954

Vi indåndede lidt af den stemning, som findes på en havn. Heldigvis kom der flere gæster, efterhånden som det klarede op.

 

Et kig ud over marinaen med den 5-tårnede kirke i baggrunden

 Undervejs mødte vi et par fiskere, som ville give et glas mjød, og det sagde vi ikke nej tak til. Det var godt oven på kaffen! Ved kajen lå store supply-skibe, som bl.a. kan komme skibe i Store Bælt til hjælp, ellers er der jo mange andre ting, som kan bidrage til den rette havnestemning.

Ruser

 

Flere skibe havde et tilsvarende fint skilt
 

Inden vi kørte hjem, købte jeg Tursejler kogebogen, krydret med livsglæde og masser af medvind! Den ser spændende ud, indeholder tegninger, fotos, gode historier og ikke mindst opskrifter naturligvis. Fx Rabarber fiskegryde, grillet laks, sild med jordbær osv. Der er også opskrifter, hvor der ikke indgår fisk, såsom urtepandekager, svampepasta og stegt lever med nødder.

 

Her er en af bogens opskrifter fra Sejerø, som vi kan se fra vores køkkenvindue


I dag gik turen til kirken til takkefest for høsten. Det var festligt med optræden af minikonfirmander, som også frembar nogle af de bær, frugter, grøntsager osv, som man høster for tiden. Desuden var voksenkoret indforskrevet, og de synger bragende godt sammen med kirkens meget dygtige organist. Der var mange i kirke. Det plejer der faktisk at være, og det er en sognekirke, hvor der sker en masse. Forrige år blev kirken restaureret, og den meget kendte kunstner, Maja Lisa Engelhardt, som er kendt over det meste af verden for sine fantastiske billeder og farver, har lavet en glasmosaik til kirken og bestemt farverne på kirkebænkene, og hvad der til hører. Hun har været med til at rådgive og frembringe kunstværker i mange kirker. Hun har trådt sine barnesko her.
 

Glasmosaikken, som her kun er en skygge af, hvad den er i virkeligheden.

 

Jeg synes, at pastelfarverne passer utroligt godt ind i det gamle kirkerum. Høstudsmykningen anes vist lige.
Selv om weekenden har været stille, synes jeg alligevel, at jeg har oplevet lidt.
Om bordet i aftes spiste vi af havets frugter (laks i frikadeller) og i aften vil vi smage en af markens do. (Hokkaidosuppe)