SOMMERHUSET.

Ikke kun SOMMERHUSET, men sommerhuse som sådan har jeg et specielt forhold til. Jeg tænker på de sommerhuse, vi har lånt/lejet gennem tiderne, i Dk, i Sverige, i Norge, i Frankrig osv.

SOMMERHUSET lå/ligger ved Limfjorden. Først ejede mine forældre det, og senere overtog vi det. Endnu senere blev vi nødt til at sælge.
Der har jeg tilbragt mange sommerferier, både som barn og ung, men også som voksen med egne børn. Der er noget ganske særligt over sommerhuse, og det skyldes naturligvis mange ting. Men noget helt særligt over SOMMERHUSET.
Jeg har fornylig læst et godt udtryk, som knyttede sig til sommerhuse og livet i dem. Det passede på en prik på mig.
"Sommerhuset - at eje en længsel." Jeg har forgæves forsøgt at skubbe sommerhusdrømmen fra mig. Selvfølgelig har jeg altid vidst, at nostalgien og romantikken betyder meget for den drøm, men - at eje en længsel! Udtrykket indeholder langt mere end de to nævnte begreber, fordi de i visse tilfælde godt kan have en negativ klang.
I forhold til SOMMERHUSET er det en længsel efter lange, dejlige, afslappende dage med godt vejr, en badetur, et besøg hos gode venner i deres sommerhus on the waterfront, gæster, udflugter med børnene, fx en sejltur til Salling og Mors, friske fisk hos "Egon", tilbehør i Skibsprovianteringen, friske selvplukkede jordbær, liv på havnen, altid noget at lave for små og store, og samtidig en stilhed, som kunne gøre helt ondt i ørerne.
SOMMERHUSET rummer mange fortællinger.
Det meste af det nævnte kan naturligvis også praktiseres i andre sommerhuse. Det bliver bare svært, hvis man lejer sig frem hele tiden. Selvfølgelig skal man også opleve nyt, men at kende omgivelserne, lokaliteterne, forretningerne osv. er med til at gøre en fuldstændig tryg. Og det er ikke så tosset, når man skal nyde sin ferie.
-AT EJE EN LÆNGSEL!

Babysnak.

Hele weekenden har vi lyttet til vores mellemste barnebarn (godt 1år), som vi har haft besøg af sammen med sin mor. Totalt hyggeligt. Så snart sutten var ude af munden, væltede ordene ud. Den samme lange sætning igen og igen, somme tider afslappet, andre tider insisterende, højt eller sagte. Hvor var det sjovt, og vi forstod ikke en lyd. Indimellem sagde hun ja, vov og andre småord, letforståelige, men så vendte hun tilbage til sin yndlingstale. Hvis én af os forlod stuen, var vi sikker på, at det skulle betyde noget i retning af: Du må ikke gå-bliv her! Eller, i en anden situation, kunne det måske betyde: Jeg skal vise dig noget-kom her!
Hendes mor og jeg blev enige om, at det sikkert var en slags østeuropæisk! Stærkt inspireret af søde, lidt gebrokne, østeuropæiske pædagoger, som arbejder i Babyens institution.
Baby Sofie præsterede også i stort omfang at gå alene, fra det ene rum til det andet, eller flere gange frem og tilbage i stuen. Vi var totalt benovede. Hun havde kun gjort det en enkelt gang før, hos far-forældrene. Ind imellem kravlede hun naturligvis. Det går stadigvæk hurtigst for hende.
Vi var 3 til at holde øje med hende. Ind imellem var hun meget bevidst om, at vi var opmærksomme, både når hun ville ind i skabet med porcelæn, når hun gik "i kødet" på vores rolige labrador, og når hun stavrede derudaf. Det var sjovt at se et skævt smil og et glimt i øjet.
Hun er selvfølgelig en guldklump, ligesom jeg formoder, at alle andre børnebørn er for deres bedsteforældre.
Hun har udviklet sin egen lille personlighed, synes vi. Hun er helt sin egen, meget mild og medgørlig. En gang imellem slår temperamentet, som ligger godt gemt, dog igennem og viser, at man har vel også sin egen mening!
Ligeså skønt det er at have besøg af alle på engang, børn, børnebørn, svigerbørn, ligeså dejligt er det også at have en weekend med kun en lille familie. Man kan bruge mere tid på at snakke, iagttage, lytte og bare være.

Sommer, sommer og sol!

At se fjorden blåne
At dufte naturen
At spise måltider ude
At hænge tøj til tørre
At se sejlbåde på vandet
At kunne plukke blomster ind
At bruge tid udenfor med kameraet
At vågne op til en solbeskinnet morgen
At vide, at vi har hinanden uanset
At pusle om planter
At sidde på terrassen og læse
At skulle bruge solbriller
At nyde gåturen med hunden
At have drømme
At have ferie
At have besøg af børn og børnebørn

....det er sommer for mig!

En mand med en slæde....

Jeg er så træt af mænd med slæder, ligegyldigt om de er små eller store, unge eller gamle, danskere eller ej.
De dukker altid op, når man mindst venter det, og når det er mindst belejligt.
I dette tilfælde sørgede manden med slæden for, at vi ikke kommer afsted til Sydfrankrig (i det mindste ikke lige nu, hvor alt ellers var timet og tilrettelagt), så vi må køre lidt rundt i nærområdet i stedet for. Der er sikkert også mange skønne steder, men måske knapt så varmt, som vi forestillede os det ved den spanske grænse.
Næste gang han dukker op, knocker jeg ham ud.

On the road again!

Jeg er nu begyndt at tælle ned til vores næste biltur/ferietur, der, som tidligere nævnt, går ned igennem Europa. Mange spørger, hvorfor vi ikke flyver? Hvis vi kun havde en uge til rådighed, var det oplagt, men denne gang har vi mindst 2, og det gør en forskel synes jeg.
Når man kører, får man sjælen med. Det kan lade sig gøre at lave en afstikker, hvis vi kommer forbi et specielt interessant sted, eller hvis vejret er til det, kan vi tillade os en dejlig frokostpause på en af de utallige rastepladser, som især Tyskland er så rigeligt forsynet med. Vi kan bruge god tid på at finde et skønt overnatningssted, hvor vi også kan nå at få lidt ud af aftenen. Efterhånden har vi en række af gode steder, som vi har tjekket ud. Alt det er med til at give os en god begyndelse på ferien.
Endelig må jeg ikke glemme, at man jo virkelig kan få vendt mange ting, når der ikke er andet end kørslen, man skal tage sig af. Man kan nå at snakke om mange af de ting, som ikke lige bliver prioriteret i en travl hverdag, og det sætter vi stor pris på.
Desuden er jeg velforsynet med strikketøj, krydsogtværser, en krimi, dejlig musik, frugt, slik, vand og termokrus med kaffe/te til turen, når vi trænger til at hvile snakketøjet.
Endemålet for turen er en lille bjerglandsby i Pyrenæerne. Et skønt sted, et fantastisk gæstehus og et meget venligt og imødekommende værtspar.
En gang imellem er det det, man har brug for: afslapning, vandreture, terrassehygge, lækre specialiteter. Andre gange er det 4-5-stjernede hoteller med det nyeste nye inden for alting og aktiviteter i lange baner. Her kan man tage til markeder, køre over den spanske grænse og besøge Barcelona fx. og opleve den fantastiske natur, som omgiver stedet i alle 4 verdenshjørner. Alt kan man tage i det tempo, man selv synes. Det er ferie! Adressen fandt jeg i en avisannonce tilbage i 2007, og dengang var vi der for første gang. Dette er vores andet besøg.
Og vi glæder os.

Singing in the rain!

Man må sige, at der i denne uge har været mange muligheder for at synge og tralle i regnen. Ikke, at jeg har brugt forfærdelig megen tid på det, for jeg er ved at være grundig træt af alt det vand. Jeg er godt klar over, at i Sydeuropa, Polen og sikkert også mange andre steder er der oversvømmelse. Det er naturligvis langt værre end, at jeg har fået nok.
Vi er heldige at bo temmelig højt, så der er ingen fare for, at grundvand etc. kan trænge ind i vores kælder. Det har vi nemlig også haft så rigeligt af i det hus, vi boede i , før vi kom til Sjælland. Der opstod fra tid til anden en mindre swimmingpool i kælderen.
Godt, at ferien vinker forude med forhåbentlig terrasse- og grillvejr. Inden længe går turen igen til Frankrig, til Pyrenæerne denne gang med catalanske specialiteter, markeder, varme kilder, besøg på det hellige bjerg Canigou og andre spændende oplevelser.

Og skulle der komme en regnbyge forbi, så gør det ikke så meget!

En skøn blomst.

For snart mange år siden købte jeg en træpæon efter en tur til Kina. For første gang i dens levetid har den fået en blomst. En stor flot en med en svag liflig duft af sol og sommer. Med en hilsen til den kejserlige have i Shanghai, hvor vi også så det største og ældste gingko biloba træ (tempeltræ), jeg nogensinde har set. Det vokser som bekendt uhyre langsomt, og mit har overlevet 5 vintre og somre og er vokset en lille bitte smule.

Det er lige på nippet til at springe ud. Det står i en krukke og ser lidt pistent ud, men det ændrer sig snart.

Det er meget spændende med mange forskelligartede planter. Således står der en gammel vinstok og en krukke med mountain grass fra Frankrig sammen med mere almindelige danske planter.

Desuden har jeg haft held til at sætte mit lille bonsaitræ ud om sommeren. Det klarer sig fint, så jeg overvejer, om jeg skal finde et permanent udested til det.

Oliven, citrus, nerier og krydderurter er her krukkeplanter. Vores jord er det rene sand og grus, så foreløbig har de planter det bedst på terrassen.

Længe leve mangfoldigheden!