Her er jeg med

onsdag den 12. september 2012

Fra jord til bord

Forleden drog nabokonen, Husbonden og jeg + 2 hunde på rov. Vi var på jagt efter det nye sort: havtorn! Jeg synes nu ikke, det er særlig nyt som sådan, men jeg havde ikke prøvet at plukke, endsige forarbejde disse orange bær. Og det havde Husbonden og nabokonen heller ikke, mig bekendt.

Bevæbnet med saks, handsker og plastikposer satte vi os ind i bilen, kørte ca. 2 km og steg ud igen. Derefter gik vi 1 km. Voila! Der lå et stort område af havtorn på en høj klint med fald til stranden.
Nabokonen havde været ude at researche i forvejen.



Vi kastede os over buskene, uden at blive nævneværdigt stukket af de sylespidse torne, grenene er forsynet med. Vi klippede små, bærfyldte grene af buskene og puttede dem i vores poser. Jeg har efterfølgende hørt, at man må tage, hvad der svarer til en bærepose pr. person. Det er en god idé at sætte en grænse for ikke at drive rovdrift på naturen.




De tålmodige hunde blev efterfølgende belønnet med en tur ned til vandet, hvor de straks kastede sig ud i bølgerne.
Vel hjemme fik jeg yderligere klippet grenene til, så de bedre kunne være i fryseren. Lidt af det bitre ved havtornen forsvinder, og det bliver også nemmere at nippe bærrene af grenene, når de har været i fryseren.
I går fik jeg så den gode idé at prøve at lave marmelade af bærrene. Jeg havde fundet en meget nem opskrift:

900 gram havtorn
500 gram sukker med pektin

Havtornebærrene blendes, kommes i en gryde sammen med sukkeret og koger i 10 min. Kommes på skoldede glas og sættes med det samme i køleskabet.
Det er rigtig nemt.


 
 
Jeg havde dog ikke lige taget højde for, hvor lang tid det ville tage at nippe bærrene af grenene. Det tog næsten 3 timer! Måske er jeg specielt langsom, og jeg må også indrømme, at der fandt en del overspringshandlinger sted , men alligevel. Jeg orkede faktisk ikke at nippe mere end 700 gram, så de 200 gram er friskrevne æbler. Det bliver marmeladen ikke dårligere af.


Der blev 4 glas havtornmarmelade. Bærrene kan naturligvis bruges til alt muligt, ligesom alle andre bær. Næste gang tror jeg, at jeg skal forsøge mig med havtornesorbet. Der ligger stadig nogen i fryseren. 3 havtornebær om dagen dækker ens C - vitamin behov.
Marmeladen er syrlig, og smagen er god. Den bliver ofte sammenlignet med passionsfrugt. Man kan bruge marmeladen/syltetøjet i både det salte og det søde køkken. I aftes fik vi fx en skefuld til vores urteforeller. Uhmmm!
Bærrene er 100 % økologiske, har stået i den friske havluft hele deres liv og er dermed indbegrebet af bæredygtighed. Jeg vil nok ikke kunne sige det samme om de 2 æbler, men så er der jo balance i foretagendet!

12 kommentarer:

  1. Det var spændende at læse! Men pyha, det var lidt af et job :-) Jeg har tit tænkt på at plukke nogle af havtornebærrene her ved stranden i Liseleje, men har ikke fået det gjort. Det er jo fantastisk, at de er så fyldt med C-vitaminer, og jeg mener også, der er andre gode antioxydanter i.

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame: Tusind tak! Ja, det var lidt af et job, men først yde, så nyde :-)! Havtorn er en ren vitaminbombe, fyldt med antioxidanter,som du påpeger, Omega-7 fedtsyre, og hvad ved jeg. Jeg tror, jeg skal ud at plukke igen, men senere på året.

      Slet
  2. God blog, du har :-)
    Bedstesblog anbefalede mig at kigge over til dig ... det var et godt forslag.
    Jeg har lige lavet en ordentlig portion havtornmarmelade (af to kilo havtorn + æbler), så jeg kan godt skrive under på det med besværligheden af at få bærrene fri af grenene, men for hunde, hvor er resultatet altså bare godt!
    Se evt. her: http://mommer.wordpress.com/2012/09/12/der-var-n-der-var-to-der-var-tre/

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Ellen, og velkommen her. Jeg har lige kigget på dine marmelade-, saft- og chutneyglas/-flasker. Hold da op, hvor er du flittig! Resultatet er bare så godt. Det synes jeg også, men har du siet marmeladen? Jeg ser ingen frø, og farven på min marmelade er ikke så klar. Uanset, så smager det fantastisk.

      Slet
    2. Ja - efter kogning maste jeg bærrene gennem en sigte, for jeg var ikke så interesseret i at få alle stenene med, selv om de ikke er særlig stor.
      Det var forholdsvis nemt at få det gennem sigten.

      Slet
    3. Tak for det, Ellen. Det tror jeg, at jeg vil forsøge næste gang. Min marmelade ser nemlig temmelig rustik ud i forhold til din :-)! Smagen fejler heldigvis ikke noget.

      Slet
  3. Du og Ellen er et par flittige damer; sikke et hyr for at lave marmelade. Men jeres havtornemarmelade smager garanteret også vildt meget bedre end den, jeg fornylig købte i føtex :-)

    SvarSlet
    Svar

    1. Fruen i midten: Mange tak. Jeg synes som regel, at hjemmelavet marmelade smager bedre end supermarkedernes, men jeg køber også ofte den industrialiserede alligevel. Lige nu har jeg tiden og lysten til at lave noget selv, og det må man jo så udnytte :-)!

      Slet
  4. Hvor er det en god idé, Nonna. Det ser så lækkert ud - både til sig selv og til som gaveidé. Skønt med eget spisekammer lige udenfor.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, Observatoria, og velkommen på min blog :-)! Man kan nemlig sagtens bruge havtornemarmeladen som gaveidé. Det er en skam, at jeg ikke lige kommer forbi dig, eller omvendt!Ja, spisekammeret fungerer upåklageligt. Husbonden kom lige hjem fra sin gåtur med Kenzo med en pose brombær. Uhmmmm!

      Slet
  5. Jeg har endnu ikke nået at høste havtorn. Om jeg når det vil kun tiden vise. Jeg har høstet hyldebær og brombær, to uundværlige ting her i huset. Nu prøver jeg at finde svampe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen her på bloggen, Pia. Vi har ikke så mange brombær her i nærheden, som vi har haft. Krattet er næsten helt blevet fjernet til fordel for byggegrunde, men jeg har alligevel fået lidt i fryseren. Hyldebær skal vi lidt længere væk for at finde. Begge bær smager supergodt. Jeg har også en del tyttebær fra Sverige, som skal laves til marmelade, saft eller?

      Slet