Her er jeg med

fredag den 24. februar 2012

Vinterferie (2)

Den sidste weekend i vinterferien havde vi en lille feriegæst. Det var så hyggeligt. Tiden gik hurtigt med alt fra Oline på computeren, Peter Plys på DVD´en, Rasmus Klump på "padden" og til de uelektroniske aktiviteter, såsom sætte snor i fuglekugler, hænge dem op på vores juletræ, som står på terrassen i parasolfoden, bage kagemand til Øglemorbror, høre historie fra den elskede Barbapapabog og tegne.
.





Endelig legede hun også med Katrine, som hun hedder i vores familie. Det er en original Dam/Gjøl trold med nummeret 604 og stort, kridhvidt hår. Firmaet lancerede den første trold i 1958. Denne her har tilhørt Øglens jyske oldemor, som også syede tøj til troldedukken.
Øglen kunne desværre ikke høre så godt i weekenden, på grund af væske i ørerne. I skrivende stund er hun ved at få lagt dræn ind. Det bliver godt for alle parter og ikke mindst for hende. Så i denne weekend satser vi på, at hun kan høre igen. Vi skal fejre hendes 3 års fødselsdag på søndag. Den er egentlig i dag, på skuddagen, men er rykket til i morgen.
Jeg må i gang med en ny kagemand/pige.
Det er en meget stor glæde at have Øglen, hendes bror og små kusiner her.

Øglemorbrors fødselsdag blev fejret sidste søndag , fastelavnssøndag med mere eller mindre udklædte børnebørn:
En østerlandsk prinsesse, en varan, en prinsesse Guldhår og en dukkemor. Kan du gætte, hvem jeg er?




Desværre vil blogsystemet ikke, som jeg vil! Vend computeren!

 

2 kommentarer:

  1. Der er rigtig blevet hygget igennem!

    Sikke en skøn dukkevogn!

    Randi

    SvarSlet
  2. Det blev der nemlig. Det er en rigtig skøn dukkevogn. Det synes jeg også.
    I morgen hygger familien igen. Det er en god gænge, vi er kommet i :-)!

    SvarSlet