Her er jeg med

tirsdag den 28. februar 2012

Øglefødselsdag

Søndag var vi som tidligere nævnt til Øglens fødselsdag. Det var en glad lille øgle, som tog imod. Ovenikøbet en øgle, som kan høre!
Hendes forældre fortalte, at da det gik op for hende, at hun skulle have ørerne "repareret", råbte hun hurraaaaa og Glædelig jul ! Stor glæde i det lille barn.
Til fødselsdagen var familien samlet. Ikke alle kunne komme, men vi havde en dejlig dag alligevel. Den yngste deltager var 5 måneder, og den ældste midt i 80´erne.
Lækre boller, lyserød lagkage og kagepige, selvfølgelig brunsviger, gled let og ubesværet ned. Varanen var ikke helt tilfreds. Han er begyndt at blive optaget af, hvad vi andre spiser.


Gaverne regnede ned over den lille 3-årige: ski-gear, Thomas Tog, tusser, puslespil, en angry-bird-bamse, housecoat osv. Hun havde ikke ønsket sig ret meget, men hun blev glad for, hvad hun fik.
Her de 3 ældste børnebørn sammen med det store hit: Thomas Tog.


Varanen var også med, her i form af en i stof. Han selv fik en lur på tagterrassen på det tidspunkt.


En dejlig fødselsdag var ved at være slut. Vi nød at være med og fejre den lille Øgle.

Og så gik turen hjemad. Udsigten fra vores stue, også denne aften, var betagende.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar