Her er jeg med

tirsdag den 5. april 2011

Alder

I weekenden var vi til en venindes 70 års fødselsdag. En superfest, hvor vi samtidig fik hilst på en masse mennesker, som vi ikke havde set i mange år.
Veninden har, siden hun fyldte 29, hvert år på sin fødselsdag hævdet, at hun blev 29.
Det har vi grinet meget af, men i dag vil jeg sige, at hendes mentale alder er 29. Hun gik på pension for et halvt år siden og følger med i alt muligt, rejser, når hun synes, og deltager i diverse studiekredse, er fortsat kirkesanger og underviser minikonfirmander.
Når man bliver 60+, virker det som om, at visse dele af samfundet nærmest har afskrevet én. De forholder sig kun til den virkelige alder og ikke den mentale. Min svigermor, som er 80+ og meget kvik, fortæller, hvordan hun har været ude for, at folk begynder at tale langsommere til hende (hun kan jo ikke være så intelligent!) og højere (hun er bestemt tunghør!) osv.
Ens mening tæller ikke så meget mere. Den bliver forresten nogle gange overhørt. Så hvad sker der med "det grå guld", som skulle være så eftertragtet?
Hvad med computere og internet? Det kan gamle mennesker ikke finde ud af. En fordom mere oven i alle de andre. Selvfølgelig kan de det.
Ligesom frisøren straks går i gang med at sætte en eller anden traditionel kone-frisure, hvis ikke man insisterer på, at det skal være korthåret og pjusket. Jeg mener, hvad bilder folk sig ind? De tænker ikke på, at de på et tidspunkt forhåbentlig kommer i samme aldersmæssige situation. Alternativet er jo skræmmende!

Den virkelige alder og den mentale alder ligger således for det meste langt fra hinanden, når det hedder 60+.
Jeg tog en test på nettet angående min mentale alder og kom frem til, at den er 28. Det passer mig udmærket, så jeg tror, jeg siger 28, næste gang jeg bliver spurgt om, hvor gammel jeg er.

2 kommentarer:

  1. Jeg er enig med dig. Der er en kedelig tendens til, at ældre mennesker bliver behandlet og tiltalt, osm om de hverken kan høre - eller fatte - noget som helst. Senest hørte jeg i fjernsynet i aftes en ung reporter tale højt og langsom til Mærsk Mc-Kinney Møller. Trods sine næsten 98 år er han skarpere end de fleste, det vidnede hans svar da også om.
    I virkeligheden er det jo mest udenpå, vi forandrer os - indeni er vi (næsten) de samme, som vi altid har været :-)

    Randi

    SvarSlet
  2. @Randi: Jeg er fuldstændig enig med dig. Hvis man så tillader sig at blive syg, så er man jo for alvor blevet en del af den såkaldte "ældrebyrde". Hvor er det godt, at man stadig har sit gode humør :-)!

    SvarSlet