Jeg er helt sikker på, at hun syntes, at hun havde et par dejlige dage med fuld opmærksomhed og masser af gaver.
Selvfølgelig var der også nogle gaver til lillebror.
Hvad mon det er? |
Hun fik følgeskab af sine små kusiner, enten på løbehjul eller på løbeben. Jeg tror ikke, at de mærkede, hvor køligt det var, selv om solen skinnede.
Varanen var noget betuttet over al virakken. Han havde lige sovet i 3 timer, da vi ankom. Men da han først blev rigtig vågen, nød han det lige så meget som alle os andre.
Oldemødre, bedstemødre, en bedstefar, en faster, onkler, forældre, 4 smårollinger, en tween og en teenager kan godt give gang i hytten. Således også her.
Men bordets glæder samler os: Hjemmebagte boller med pølser og ost, lagkager og en kagemand.
Den obligatoriske kagemand |
Nu til de dårlige oplevelser, som vi heldigvis ikke har så mange af, så to på en uge er virkelig i overkanten.
1. Vi skulle have været til Sydspanien i april, i en lille bjergby lidt nord for Malaga. Husbonden fik en uge foræret til sin afskedsreception af en af vores bekendte, som ejer et hus der. På grund af et par kroniske sygdomme hos fruen her i huset, sørger vi altid for at have alle forsikringer i orden. SOS International kontaktes, journaler sendes frem og tilbage, og så kommer tilladelsen. Sådan plejer det at foregå, men nej. Ikke denne gang. "Desværre kan vi på baggrund af blablabla... ikke give vores tilladelse til den forestående rejse osv". What! Det plejer at være en formssag, men altså ikke denne gang. Hvis der er sket noget på helbredsfronten inden for de sidste to måneder før henvendelsen, skal journalerne fremsendes, og i det tidsrum havde jeg netop været til et par undersøgelser.
Enkelte har spurgt, om det nu er nødvendigt at have deres tilladelse, og dertil kan jeg kun svare JA! Jeg har jo prøvet at ligge 3 uger på privathospital på Mallorca, og jeg tør ikke tænke på, hvad det ville have kostet, hvis ikke forsikringen betalte.
Så Spaniensturen er udskudt indtil videre.
2. Nu er vi i en helt anden boldgade. Vi skal have ny opvaskemaskine, og Husbonden havde været ude at se, hvad man kunne tilbyde hos Punkt 1 (den eneste hvidevareforretning her i byen). Han fandt en, han syntes godt om og fik pris og andre data med hjem. Jeg havde (stærkt inspireret af Ellen) kig på en anden af samme mærke, så da vi var i forretningen i går, ville vi høre på 2 maskiner.
Heldigvis havde vi gjort vores hjemmearbejde, så da vi troppede op, vidste vi, hvad Punkt 1´s hjemmeside forlangte for dem. Husbonden havde fundet ud af, at den maskine, han havde fået en pris på tidligere, stod til et par tusind billigere! Da jeg kiggede efter den maskine, som jeg ville tjekke ud, stod den på hjemmesiden til en meget favorabel pris og var ugens tilbud. Stor var min forbavselse, da jeg fandt den i forretningen, hvor den stod til mindst det dobbelte af hjemmesideprisen.
Som forklaring sagde ekspedienten, at de kunne jo ikke gå og mærke op og ned hele tiden!! Min forklaring kunne lyde: Går den, så går den.
Øv! Vi blev både skuffede og vrede. Det er en forretning, hvor vi i løbet af årene har købt en hel del. Vi endte med at købe den, Husbonden havde tjekket ud. Forskellen på de 2 maskiner er, at den vi købte har en bestikskuffe i stedet for en bestikkurv. Nu må vi se, om vi kan vænne os til det. Selvfølgelig fik vi den til hjemmesideprisen, men alligevel! Øv igen!
Undskyld den lange udredning!