Her er jeg med

mandag den 19. september 2011

Søndagsfrokost

I går havde vi fælde-træ-arbejdsdag sammen med vore nye naboer. De havde også været i gang om lørdagen, men da havde vi gæster.
Mellem vore grunde stod (læg mærke til datid)et stort egetræ og et par mellemstore fyrretræer. Nu er de alle væk, og jeg må sige, at det har givet en masse ekstra lys ind i stuerne samt forbedret udsigten.
Der er en lille vold mellem grundene for at markere, hvor matriklerne mødes, men ellers er der åbent. Det nyder vi allesammen godt af, især de respektive hunde, som suser fra den ene naturgrund til den anden. Og nu med ekstra fart, for forhindringerne er væk.
Ovenpå en travl, hård og meget våd træfældningsseance inviterede jeg på frokost. Hunde og fælles arbejdsdage/arrangementer gør, at man hurtigere lærer hinanden at kende. Det er rart, at man ikke skal gå og lege "komme fremmede" i månedsvis.
Her kan vi ganske vist ikke snakke med hinanden over hækken, for en sådan findes ikke, men så meget desto bedre.
Det borger altsammen for et godt naboskab.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar