Her er jeg med

tirsdag den 18. maj 2010

Siden sidst.

Der er faktisk gået 14 dage siden jeg sidst skrev et indlæg på bloggen. Aaaalt for lang tid, jeg ved det godt. Men nu vil jeg prøve at forbedre mig.
Siden sidst er der foregået rimelig mange ting, men en langvarig penicillinkur har drænet det overskud, som jeg faktisk følte jeg havde, da vi vendte hjem fra Frankrig.

I weekenden havde vi besøg af 3 små børnebørn og deres forældre.Skønt at være samlet.

Arbejdsweekend var det! Nu står der et legehus på grunden. Det er næsten færdigt. Faktisk mangler det kun at blive malet og få sat dør og pyntelister på. Det er så fint, og jeg er sikker på, at vores 3 små prinsesser vil få stort udbytte af det. Forrest er der en lille terrasse, og med tiden er jeg sikker på, at der kommer postkasse, ringeklokke, altankasser osv. til, for ikke at tale om møbler. Sandkassen vil få en ny placering, så sammen med gyngen får vi skabt et helt lille legeområde.
Nu venter vi bare på ordentligt udendørsvejr, læs: tørvejr, så vi kan komme i gang med at male.
Vores ældste barnebarn blev et døgn længere end de andre. Hun er 3 år og er selvhjulpen på mange måder. Det er rigtig hyggeligt at have hende på ferie. Tiden gik med modellervoks, lege i sandkassen, være ude på en lang gåtur med farfar, hvor de gav hestene og de små føl gulerødder, samle sten på stranden,hoppe i vandpytter, sove middagslur, læse historier, være med farfar på arbejde en times tid, printe Pixelinetegninger ud og male dem osv. You name it!

Midt i det hele kom posten forbi med en stor overraskelse. Jeg gætter af og til kryds og tværs´er for afslapningens skyld og sender en sjælden gang løsningen ind, men jeg vinder som regel aldrig noget. Denne dag havde posten et gevinstbrev med! Det viste sig, at jeg havde vundet et weekendophold for 2 på én ud af 6 forskellige konferencehoteller! Hvor heldig kan man være? Nu må jeg lige tænke over, hvem jeg skal tage med.........
Jeg tror, det bliver farfar/morfar! Surprise!

2 kommentarer:

  1. Det var da en skøn overraskelse at få med posten. Tillykke!

    Randi

    SvarSlet
  2. Taktak. Ja, vi glæder os allerede. Nu må vejret bare blive lidt mere sommeragtigt, så man også kan nyde de smukke omgivelser, som kursusstederne typisk er placeret i. Det giver blod på tanden at vinde :-)

    SvarSlet