Så fik vi sat skibet i søen, uden kuldsejling og bølgegang. Måske ikke for fulde sejl, men alligevel!
Vi taler om en lille strikke/nørkleklub, som jeg har taget initiativ til. Vi var forsamlede for første gang hos mig. Vi var 5 i alt. Ingen af de 4 andre kendte hinanden i forvejen, så det var på mange måder noget af et eksperiment.
Jeg kan kun sige, at jeg synes, at det gik godt. Det har jeg også indtryk af, at de andre synes.
Måske fik vi ikke nørklet så meget, men snakken gik lystigt, og det er måske det vigtigste i en sådan hyggeklub.
Næste dato er berammet. En måneds interval mellem hvert møde må være passende. Oftere vil blive for meget, da alle har nok i hverdagen, selvom de fleste er pensionister.
Der var mange forskellige projekter i gang: En barnetrøje, en tunika, en tehætte, et halstørklæde, en hue, og som det mest specielle: punge af mælke-, juice- og saftkartoner. Rengjorte uden bund og top, folde-folde-folde, en trykknap i, og vupti! er pungen færdig. Man kan også lave clutches på den måde. Utroligt, hvad der kan komme ud af genbrug.
Undervejs fik vi lidt at styrke os på. Jeg havde bagt urtepottebrød, og en af medstrikkerne havde bagt kringle. Med lidt ost, rødvin og kaffe inden for rækkevidde klarede vi skærene.
Jeg håber, at jeg med tiden kan vise nogle resultater?
Her er jeg med
fredag den 27. januar 2012
tirsdag den 24. januar 2012
Pragtfuld weekend
En herlig weekend med skønne oplevelser er just overstået. Den bedste af dem var det yngste barnebarns dåb på Østerbro. Han var iført arvedåbskjolen.
En smuk kirke, en meget nærværende præst, et stille og smilende dåbsbarn og en medlevende menighed. Alt forløb, som det skulle.
I parentes bemærket, så havde præsten sin iPad med, hvorfra hun læste bønner og prædiken op. Da hun stod lige neden for trappen til koret, var det synligt for alle. Det er første gang jeg har set en iPad brugt på dette sted. Der var da også nogle blandt gæsterne, som ikke syntes, at det hørte sig til i en kirke.
Det er helt fint med mig. Den nye teknik kan hjælpe mange steder.
I en anden kirke så jeg for nylig fladskærme placeret på strategiske steder. De viste salmenumre og billeder samt annoncerede arrangementer. Sjovt nok dominerede de ikke kirkerummet.
Efter barnedåben var vi på café, hvor vi fik brunch. Dåbsbarnet var faldet i søvn under sidste del af seancen og fortsatte med at sove , efter at vi var ankommet til caéen.
Vores gave til det lille barnebarn vil jeg skrive om på et senere tidspunkt. Moderen havde ønsket sig det. Jeg synes, det er en rigtig god ting at ønske sig, bl.a. fordi det kan suppleres ved kommende lejligheder med passende figurer.Det kom desværre ikke til dagen, da det var udsolgt herhjemme, så vi måtte udenlands for at få fat i det.
Desværre blev vi nødt til at bryde op lidt før de andre gæster, da vi skulle tværs igennem landet for at komme til guldbryllup hos gode venner i det vest-sønderjyske. Vi nåede det i god tid, så vi kunne nå at klæde om i ro og mag, til smoking og langt.
Hvor tit kommer man egentlig til sådanne fester i så festligt skrud med alt, hvad der hører sig til? Champagne med frugt, pyntet med chokolade, som velkomst, og selve festen fortsatte på det niveau.
Levende musik, kor, sækkepibemusikant, sanghefte med skønne sange og en formidabel middag med diverse vine. Undervejs sang guldbrudgommen solo for sin viv: "Det var på Frederiksberg" i en lettere omskrevet version, så den passede til lejligheden. Det gjorde han virkelig godt. Jeg tror, at der var flere, som ikke vidste, at han kunne synge!
Til allersidst: pølsebord og solæg. Sidstnævnte en sønderjysk specialitet. Vi sætter meget pris på denne delikatesse.
Heldigvis skulle vi overnatte på stedet, og efter morgenmaden tog vi over grænsen for at proviantere drikkevarer. Da vi boede i Sønderjylland skete det jævnligt, nu må vi vente på en lejlighed.
Midt på eftermiddagen var vi på Sjælland igen, skønne oplevelser rigere.
En smuk kirke, en meget nærværende præst, et stille og smilende dåbsbarn og en medlevende menighed. Alt forløb, som det skulle.
I parentes bemærket, så havde præsten sin iPad med, hvorfra hun læste bønner og prædiken op. Da hun stod lige neden for trappen til koret, var det synligt for alle. Det er første gang jeg har set en iPad brugt på dette sted. Der var da også nogle blandt gæsterne, som ikke syntes, at det hørte sig til i en kirke.
Det er helt fint med mig. Den nye teknik kan hjælpe mange steder.
I en anden kirke så jeg for nylig fladskærme placeret på strategiske steder. De viste salmenumre og billeder samt annoncerede arrangementer. Sjovt nok dominerede de ikke kirkerummet.
Efter barnedåben var vi på café, hvor vi fik brunch. Dåbsbarnet var faldet i søvn under sidste del af seancen og fortsatte med at sove , efter at vi var ankommet til caéen.
Vores gave til det lille barnebarn vil jeg skrive om på et senere tidspunkt. Moderen havde ønsket sig det. Jeg synes, det er en rigtig god ting at ønske sig, bl.a. fordi det kan suppleres ved kommende lejligheder med passende figurer.Det kom desværre ikke til dagen, da det var udsolgt herhjemme, så vi måtte udenlands for at få fat i det.
Desværre blev vi nødt til at bryde op lidt før de andre gæster, da vi skulle tværs igennem landet for at komme til guldbryllup hos gode venner i det vest-sønderjyske. Vi nåede det i god tid, så vi kunne nå at klæde om i ro og mag, til smoking og langt.
Hvor tit kommer man egentlig til sådanne fester i så festligt skrud med alt, hvad der hører sig til? Champagne med frugt, pyntet med chokolade, som velkomst, og selve festen fortsatte på det niveau.
Levende musik, kor, sækkepibemusikant, sanghefte med skønne sange og en formidabel middag med diverse vine. Undervejs sang guldbrudgommen solo for sin viv: "Det var på Frederiksberg" i en lettere omskrevet version, så den passede til lejligheden. Det gjorde han virkelig godt. Jeg tror, at der var flere, som ikke vidste, at han kunne synge!
Til allersidst: pølsebord og solæg. Sidstnævnte en sønderjysk specialitet. Vi sætter meget pris på denne delikatesse.
Heldigvis skulle vi overnatte på stedet, og efter morgenmaden tog vi over grænsen for at proviantere drikkevarer. Da vi boede i Sønderjylland skete det jævnligt, nu må vi vente på en lejlighed.
Midt på eftermiddagen var vi på Sjælland igen, skønne oplevelser rigere.
onsdag den 18. januar 2012
Skøn middag
I aften lavede jeg en skøn middag, efter Husbondens udsagn. Roser kan man jo ikke få nok af, både de fysiske og de psykiske, så jeg påskønner dem. Jeg får faktisk roser i overført betydning stort set efter hvert måltid.
.
Vi fik i al sin enkelthed en risotto med hvidløg, løg, persille, hvidvin, bouillon, salt og peber. Inden serveringen puttede jeg et par klatter smør (egentlig var det den nye Kærgården med Havsalt) ned i retten og pyntede den med laksesykker fra Thorfisk og ekstra store koldtvandsrejer.
Det så rigtig godt ud og smagte fantastisk.
Dertil fik vi ikke salat (nej, det burde vi måske have fået. Grønt er godt for øjnene!) Vi fik jomfruhummere fra Læsø, som jeg tilfældigvis havde i fryseren. Dem havde jeg skåret op, smurt med smør, der var beriget med hvidløg, persille, citron , salt og peber, og sat i ovnen under grillen i ca. 10 min. Uhm....
Dertil drak vi en skøn hvidvin, Pinot Grigio fra Veneto 2010 (Pinot Gris, hvis du er i Frankrig). Den egner sig rigtig godt til fisk og skaldyr.
I øjeblikket står skallerne fra jomfruhummerne og simrer i en gryde sammen med fiskebouillon, paprika, salt og peber i en times tid.. Derefter sies skallerne fra, suppen koges lidt ind og tilsættes fløde. Så har vi den skønneste natmad, som bliver sat til livs, inden vi går i seng, sammen med resten af vinen. Uhmmm igenigen....
Velbekomme til os!
.
Vi fik i al sin enkelthed en risotto med hvidløg, løg, persille, hvidvin, bouillon, salt og peber. Inden serveringen puttede jeg et par klatter smør (egentlig var det den nye Kærgården med Havsalt) ned i retten og pyntede den med laksesykker fra Thorfisk og ekstra store koldtvandsrejer.
Det så rigtig godt ud og smagte fantastisk.
Dertil fik vi ikke salat (nej, det burde vi måske have fået. Grønt er godt for øjnene!) Vi fik jomfruhummere fra Læsø, som jeg tilfældigvis havde i fryseren. Dem havde jeg skåret op, smurt med smør, der var beriget med hvidløg, persille, citron , salt og peber, og sat i ovnen under grillen i ca. 10 min. Uhm....
Dertil drak vi en skøn hvidvin, Pinot Grigio fra Veneto 2010 (Pinot Gris, hvis du er i Frankrig). Den egner sig rigtig godt til fisk og skaldyr.
I øjeblikket står skallerne fra jomfruhummerne og simrer i en gryde sammen med fiskebouillon, paprika, salt og peber i en times tid.. Derefter sies skallerne fra, suppen koges lidt ind og tilsættes fløde. Så har vi den skønneste natmad, som bliver sat til livs, inden vi går i seng, sammen med resten af vinen. Uhmmm igenigen....
Velbekomme til os!
fredag den 13. januar 2012
Dåbskjole
Så er den vist ved at være klar til at blive brugt igen, familiens dåbskjole. Inden for den nærmeste fremtid skal yngste skud på stammen, Varanen, nemlig døbes. Det skal nok blive en festlig dag. Forhåbentlig sover han fra det hele og venter med at oplade sin milde røst, til ceremonien er overstået.
Og dog! Man siger jo, at børn, som skriger, når de bliver døbt, får en god sangstemme.
Dåbskjolen er 36 år gammel og blev første gang brugt, da vores søn blev døbt i Dybbøl Kirke i 1976.
Undervejs er der blevet broderet navnetræk på. Nu er der 4 navne, og hvem ved?
Kjolen blev fremstillet i Himmerland, foranlediget af min mor. Den er lavet af tynd off-white uldgeorgette med kniplinger i forstykket. Dertil hører en hue og en underkjole i noget silkeagtigt stof. Et silkebånd i en passende farve, alt efter barnets køn, fuldender billedet.
Og dog! Man siger jo, at børn, som skriger, når de bliver døbt, får en god sangstemme.
Dåbskjolen er 36 år gammel og blev første gang brugt, da vores søn blev døbt i Dybbøl Kirke i 1976.
Undervejs er der blevet broderet navnetræk på. Nu er der 4 navne, og hvem ved?
Kjolen blev fremstillet i Himmerland, foranlediget af min mor. Den er lavet af tynd off-white uldgeorgette med kniplinger i forstykket. Dertil hører en hue og en underkjole i noget silkeagtigt stof. Et silkebånd i en passende farve, alt efter barnets køn, fuldender billedet.
 |
| Klar til brug |
mandag den 9. januar 2012
F.O.B.
Titelen på dette indlæg betyder Farmors Oversættelses-Bureau. Måske er der nogen, der kan finde et mere fængende navn til bureauet? Ovenstående sælger vist ingen billetter.
I øjeblikket er jeg ved at oversætte 50 s. fra tysk til dansk om Glücksburg Slot. Det er spændende og udfordrende. Det er dejligt at få brugt de små grå!
Senere skal oversættelsen indtales og bruges ved turistbesøg på slottet af danskere, som ønsker at høre historien på dansk. Min andel er dogkun oversættelsen. Som tysklærer gennem 40 år mente vores søn, at jeg var kompetent til at løfte opgaven.
Han har et lille firma, hvor han tilbyder at lave de såkaldte podwalks for forskellige firmaer, i dette tilfælde et firma i Berlin.
Jeg har desværre aldrig været på Glücksburg Slot, men jeg skal helt sikkert derned og lytte til dets spændende historie, når vores projekt er færdigt.
En anden ting, som jeg synes er sjov ved denne opgave, er, at det drejer sig om Glücksburg Slot, hvorfra jeg i slutningen af 60´erne mødte prinsen og prinsessen til en fest samt boede i samme hus som den yngste af deres døtre, den 12-årige prinsesse Sibylla, hvor jeg var guvernante gennem et år.
I øjeblikket er jeg ved at oversætte 50 s. fra tysk til dansk om Glücksburg Slot. Det er spændende og udfordrende. Det er dejligt at få brugt de små grå!
Senere skal oversættelsen indtales og bruges ved turistbesøg på slottet af danskere, som ønsker at høre historien på dansk. Min andel er dog
Han har et lille firma, hvor han tilbyder at lave de såkaldte podwalks for forskellige firmaer, i dette tilfælde et firma i Berlin.
Jeg har desværre aldrig været på Glücksburg Slot, men jeg skal helt sikkert derned og lytte til dets spændende historie, når vores projekt er færdigt.
En anden ting, som jeg synes er sjov ved denne opgave, er, at det drejer sig om Glücksburg Slot, hvorfra jeg i slutningen af 60´erne mødte prinsen og prinsessen til en fest samt boede i samme hus som den yngste af deres døtre, den 12-årige prinsesse Sibylla, hvor jeg var guvernante gennem et år.
torsdag den 29. december 2011
I nostalgiens "klare" lys
"Ved julelampens skær", sådan hed en af de gode gamle julebøger, som hvert år fandt vej til mit barndomshjem i en ny udgave, selv om jeg synes, at historierne lignede hinanden. De handlede om gårdejersønnen, som alligevel fik tjenestepigen, og alt endte i fryd og gammen. I dag vil vi helt afgjort kalde det sentimentalt pladder.
Flere andre julebøger, fx De blindes jul fandt vej. I skolen kunne man bestille julebøgerne hos læreren, som sørgede for at videregive ordrerne samt indkassere pengene. Det var virkelig spændende, når bøgerne så endelig dukkede op. Det var svært at vente med at kaste sig over dem, til vi kom hjem.
"Julens glæde" var også en fast bestanddel af julen. Hver uge året rundt kom en lille trind dame forbi og tog mod vores penge, som vi på den måde sparede op til jul, så der var lidt ekstra at købe for. Alle beløb fik vi sparemærker for, som så skulle klæbes ind i vores lille bog. Jo, der var styr på det.
Senere gik vi over til noget helt nyt: et spareur. Ca. engang om måneden kom kassereren og åbnede uret og bar pengene over i Sparekassen. Alt blev noteret. Ingen blev snydt. Når uret var tomt, blev det igen plomberet, indtil næste gang. Uret skulle trækkes op hver eller hveranden dag, og det gik i stå, hvis der ikke kom penge i det.
Var vi fattige? Nej, det syntes/synes jeg ikke. Vi havde, hvad vi skulle bruge. Fra familien på den sønderjyske gård blev der sendt dejlig sulemad og alskens andre gode sager. En sød gammel faster sendte småkager, som alle var gået i stykker, når de nåede frem! Vi nænnede ikke at sige det til hende.
Vi boede i en stor præstegård, Min far var den eneste , der tjente penge, men vi havde ung pige i huset og havemand til parken. Bageren bagte vore småkager og stegte vores gås. Alle kagedåserne var forseglede, når de kom hjem. De blev placeret i et hjørne i den store stue med juletræet. Vi lavede konfekt. Vi havde ganske vist ingen marcipan, men flormelis, en opbagning og mandelessens kan gøre meget ved det. Figner og havregryn blev rørt til kugler, fondant blev lavet af flormelis, æggehvider og pebermynteolie osv. Måske husker jeg lidt forkert, men hvor om alting er, så smagte det godt, og vi kendte ikke andet på det tidspunkt.
Med en stor husholdning følger en masse forberedelser. Det var sædvane, at der kom nogle få gæster til julefrokosten juleaftensdag. Vi skulle være færdige kl. 14.00, for der løb den første julegudstjeneste af stabelen. Det vil sige, min far havde allerede holdt én, nemlig på plejehjemmet. Om eftermiddagen havde han 3.
Julen er en travl tid for præsterne. Vi spiste julemiddagen temmelig sent, men det gjorde ikke noget. Vi var vant til det. Om eftermiddagen gjaldt det julegudstjenesterne i de 2 sognekirker og på sygehuset. En overgang var jeg med rundt hele eftermiddagen (fromt barn), men senere var jeg kun med til de 2 sidste. Annekssognet og sygehuset.
Om de to begivenheder kunne jeg skrive en masse, men jeg vil bare sige, at det var de hyggeligste. I annekssognet, fordi kongeparret kastede glans over julen med de tre prinsesser, chauffører og øvrige ansatte, hofdamer osv. Efter at have hilst af var vi som regel med førstelæreren hjemme til en hurtig kop kaffe. Han videregav iøvrigt sin interesse for arkæologi til prinsesse Margrethe, som hun jo var på det tidspunkt.
Og på sygehuset, fordi der var en gansk særlig steming med et fantastisk flot pyntet juletræ. Alle lysene, musikken og glade smil i tæt krans om træet gjorde stort indtryk. Selv om der var en del patienter i senge, kørestole osv, så kunne ingen rokke ved, at det var jul.
Efter gudstjenesten var vi inde på overlægens kontor, hvor vi fik sodavand og konfekt. Jeg tror, de voksne fik en sherry.
Endelig blev det vores tur til at fejre juleaften hjemme, og uagtet at vi havde sunget et væld af julesalmer dagen igennem, så måtte vi igennem dem igen samt igen høre juleevangeliet. Ingen skulle glemme, hvorfor vi holder jul!
En dejlig dag var ved at være slut.
(Undskyld, at det blev så lang en smøre!)
Flere andre julebøger, fx De blindes jul fandt vej. I skolen kunne man bestille julebøgerne hos læreren, som sørgede for at videregive ordrerne samt indkassere pengene. Det var virkelig spændende, når bøgerne så endelig dukkede op. Det var svært at vente med at kaste sig over dem, til vi kom hjem.
"Julens glæde" var også en fast bestanddel af julen. Hver uge året rundt kom en lille trind dame forbi og tog mod vores penge, som vi på den måde sparede op til jul, så der var lidt ekstra at købe for. Alle beløb fik vi sparemærker for, som så skulle klæbes ind i vores lille bog. Jo, der var styr på det.
Senere gik vi over til noget helt nyt: et spareur. Ca. engang om måneden kom kassereren og åbnede uret og bar pengene over i Sparekassen. Alt blev noteret. Ingen blev snydt. Når uret var tomt, blev det igen plomberet, indtil næste gang. Uret skulle trækkes op hver eller hveranden dag, og det gik i stå, hvis der ikke kom penge i det.
Var vi fattige? Nej, det syntes/synes jeg ikke. Vi havde, hvad vi skulle bruge. Fra familien på den sønderjyske gård blev der sendt dejlig sulemad og alskens andre gode sager. En sød gammel faster sendte småkager, som alle var gået i stykker, når de nåede frem! Vi nænnede ikke at sige det til hende.
Vi boede i en stor præstegård, Min far var den eneste , der tjente penge, men vi havde ung pige i huset og havemand til parken. Bageren bagte vore småkager og stegte vores gås. Alle kagedåserne var forseglede, når de kom hjem. De blev placeret i et hjørne i den store stue med juletræet. Vi lavede konfekt. Vi havde ganske vist ingen marcipan, men flormelis, en opbagning og mandelessens kan gøre meget ved det. Figner og havregryn blev rørt til kugler, fondant blev lavet af flormelis, æggehvider og pebermynteolie osv. Måske husker jeg lidt forkert, men hvor om alting er, så smagte det godt, og vi kendte ikke andet på det tidspunkt.
Med en stor husholdning følger en masse forberedelser. Det var sædvane, at der kom nogle få gæster til julefrokosten juleaftensdag. Vi skulle være færdige kl. 14.00, for der løb den første julegudstjeneste af stabelen. Det vil sige, min far havde allerede holdt én, nemlig på plejehjemmet. Om eftermiddagen havde han 3.
Julen er en travl tid for præsterne. Vi spiste julemiddagen temmelig sent, men det gjorde ikke noget. Vi var vant til det. Om eftermiddagen gjaldt det julegudstjenesterne i de 2 sognekirker og på sygehuset. En overgang var jeg med rundt hele eftermiddagen (fromt barn), men senere var jeg kun med til de 2 sidste. Annekssognet og sygehuset.
Om de to begivenheder kunne jeg skrive en masse, men jeg vil bare sige, at det var de hyggeligste. I annekssognet, fordi kongeparret kastede glans over julen med de tre prinsesser, chauffører og øvrige ansatte, hofdamer osv. Efter at have hilst af var vi som regel med førstelæreren hjemme til en hurtig kop kaffe. Han videregav iøvrigt sin interesse for arkæologi til prinsesse Margrethe, som hun jo var på det tidspunkt.
Og på sygehuset, fordi der var en gansk særlig steming med et fantastisk flot pyntet juletræ. Alle lysene, musikken og glade smil i tæt krans om træet gjorde stort indtryk. Selv om der var en del patienter i senge, kørestole osv, så kunne ingen rokke ved, at det var jul.
Efter gudstjenesten var vi inde på overlægens kontor, hvor vi fik sodavand og konfekt. Jeg tror, de voksne fik en sherry.
Endelig blev det vores tur til at fejre juleaften hjemme, og uagtet at vi havde sunget et væld af julesalmer dagen igennem, så måtte vi igennem dem igen samt igen høre juleevangeliet. Ingen skulle glemme, hvorfor vi holder jul!
En dejlig dag var ved at være slut.
(Undskyld, at det blev så lang en smøre!)
torsdag den 15. december 2011
Benspænd
1. søndag i advent havde vi små og store gæster her til klippe-, bage-, knase dag. Det var enormt hyggeligt, og der blev fremtryllet mange spændende sager, fx: Bier i marcipan, Luciabrød, æbleskiver, småkager i alle former, flettede stjerner, juledekorationer, Waldorfstjerner. Sidstnævnte kan laves ensfarvede eller i mange forskellige farver, i silkepapir.
Det var en rigtig hyggelig weekend. De 3 yngste børnebørn fik vist spist mere, end de producerede, men det hører med. Vejret var ikke det allerbedste, så det foregik inden døre.
Der er gang i den!
Er dejen mon sød nok?
2. søndag i advent fejrede vi 5 års fødselsdag i det jyske med både middag og julefrokost for alle generationer dagen efter på den nærliggende kro. Det var også en rigtig dejlig weekend. Jeg er sikker på, at fødselsdagsbarnet nød dagen ligeså meget som os andre. Hun fik endda lov til at gå med julemanden i hånden rundt om juletræet!
Bortset fra en enkelt julefrokost, så må jeg ellers nok sige, at der er blevet spændt ben for mig i de sidste uger med alle mulige former for dårligdomme. Jeg synes, at den form for bespænd, jeg mest læser om, er noget man har pålagt sig selv, men her i hytten kommer de bare!
Det er svært at foretage sig det, man gerne vil, når der bliver spændt ben for én. Således er jeg gået glip af 2 dejlige dage sammen med 2 af børnebørnene og deres forældre, samt forskellige julearrangementer. Førstnævnte håber jeg at indhente, når vi kommer ind i det nye år.
Abonner på:
Opslag (Atom)