Her er jeg med

fredag den 10. oktober 2014

Glimt i massevis

Jeg ved godt, at jeg har sagt det før, men hvor bliver tiden af? Hvor forsvinder den hen? Nu er der igen gået alt for lang tid, siden jeg sidst skrev et indlæg.
Jeg har på fornemmelsen, at hvert af mine indlæg er et opsamlingsheat!
Vi har jævnligt besøg af rådyr på matriklen, og selvom nye skud, figner m.m. forsvinder, så er de alligevel hyggelige gæster.

En ud af tre gæster
I løbet af den tid, jeg har været fraværende på bloggen, har vi blandt andet fejret 4 fødselsdage og haft feriegæster i en uge + det løse.
Når naboens er ude, passer vi deres hund og omvendt . De er mægtig gode venner, hunhund og hanhund. 4-5 år og 10 1/2.

Husbonden går tur med begge
Først var vi til Troldemors fødselsdag. Min svoger og svigerinde fra New Mexico var hjemme. Vældig hyggeligt. Det er i sagens natur ikke så tit vi ser hinanden.
Det blev et par stille og rolige timer på Frederiksberg i hendes dejlige lejlighed, og alle var i højt humør.


Glimt fra Troldemors fødselsdag: Sønnike tv og min amerikanske svigerinde
Søndagen efter fejrede vi Varanen og Øglemor. Der var fuldt hus, men vejret var heldigvis sådan, at man også kunne være udendørs ind imellem. Her var der gang i den. De 3 små piger hyggede sig gevaldigt sammen, mens Varanen havde travlt med at pakke gaver op.

I fuld sving. Mange pakker indeholdt gadgets til hans legekøkken. Kommende kok?
Troldemor havde en "klæd-ud-hat" med fra sit raritetskabinet.
Efter en yderst vellykket dobbeltfødselsdag kørte vi hjem igen, nu med Øgle. Hun havde lyst til at holde ferie her uden resten af familien. Hun var her i 3 dage, og vi nød det. Hun er meget nem at have på besøg. Der skulle naturligvis ske noget, mens hun var her.

Hun bagte maltboller sammen med morfar

Hun plukkede druer sammen med undertegnede. Nye ørenringe?
Hun var på tur med morfar til stranden, og på hjemvejen kiggede de på heste
 
Ellers gik tiden med spil, iPad, tegning, læsning, indkøb,  pandekagebagning osv. Familien hentede hende efter 3 dage, og vi håber, at hun nød den lille ferie. Det gjorde vi i hvert fald.
De sidste 3 dage i den uge havde vi besøg af en mor og hendes 2 børn fra Jylland. Moren har vi kendt siden 1985, da hun kom til landet, og vi er meget glade for, at vi stadig har kontakt.

 
Halloween is coming!
Desværre kan jeg ikke vende billedet korrekt. Selvom det bliver vendt, når det lægges på computeren, vil det ikke vende korrekt på bloggen. Suk!

Den sidste fødselsdag vi har fejret, var min. Den blev holdt uden gæster af nogen art. Fin morgenmad og om aftenen en 3-retters menu, kreeret af Husbonden. Ind imellem var jeg til 4 timers spansk. De bestod af forberedelse sammen med en kollega og efterfølgende kursus.
Vi fejrer fødselsdagen i næste uge sammen med børn og børnebørn.
God efterårsferie til alle!

6 kommentarer:

  1. Tillykke med både din egen og alle de andre fødselsdage i familien.
    Vore svenske nabo har ellers prøvet at bilde os ind, at hvis man har hund, holder de vilde dyr sig væk fra ens matrikel - men det gælder måske kun for vildsvin? Det lader da til, at rådyrene er aldeles ligeglade.
    Tiden flyver bare. Alt, alt for hurtigt.

    SvarSlet
  2. Mange tak, Ellen. I mange år holdt rådyrene sig væk fra matriklen, men da hunden ikke er ude hele tiden, er de kommet igen! Da jeg gik på pension, troede jeg, at tiden ville gå knap så hurtigt, men tværtimod, faktisk. God weekend1

    SvarSlet
  3. Sikke mange dejlige oplevelser, I har haft, og det er meget smukke billeder du har taget! Tillykke med fødselsdagen, Nonna.
    I morgen er det min tur til at være sammen med et lille barnebarn - vi skal i Zoologisk Have.
    Rigtig god weekend!

    SvarSlet
  4. Mange tak, Madame! Det er en fornøjelse at være sammen med børnebørnene. Vi glæder os meget. I må have en rigtig god tur til Zoo.
    Tak i lige måde!

    SvarSlet
  5. Tillykke med alle fødselsdagene. Der er dejligt ikke at have pligter der skal udføres når man har fødselsdag. Jeg slap også let henover min, sidste weekend.
    Tiden løber utroligt stærkt, og hvis den løber hurtigere, når man ikke er på arbejdsmarkedet, er jeg ekstra glad for at jeg har job :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan roligt være glad for, at du har job. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig mht tiden, men ikke at den skulle løbe så stærkt. Ens fødselsdag plejer ellers at være den travleste dag, men da min nu faldt på en hverdag sprang vi let og elegant henover fejringen. Mange tak, Pia, og god weekend!

      Slet