Her er jeg med

tirsdag den 16. september 2014

Meyers bagekursus og endnu en ny gadget

Som tidligere nævnt har Husbonden og Sønnike været på bagekursus, sammen. Det fik de meget ud af. Sønnike har bagt meget gennem årene, hvorimod Husbonden vist aldrig har stukket fingrene i en dej. Men da han fik et gavekort til et af Meyers kurser, måtte han jo bestemme sig!

De tre billeder tv er taget herhjemme
Bagekurset viste sig at være det helt rigtige. Udover at far og søn hyggede sig sammen, lærte de en hel del. Husbonden mest. Nu har han fundet sig en ny hobby, og hvad jeg efterhånden ikke ved om bagning, er ikke værd at vide! Håndæltning, maskinæltning, spænde dejen op, glutennetværk (jeg vidste, at det var godt at have et netværk, men ét af gluten?), allehånde melsorter og proteinindhold, bigadej, hævekurve, tekstur, krumme, aroma, smag......jeg kunne sagtens blive ved. Vel hjemme, spurgte det yngste bryggebarnebarn (4 år): " Må jeg se krummerne, far?"
Jeg ved ikke, hvad hun havde forestillet sig. Egentlig forstår jeg ikke, hvordan vi har overlevet i alle de år, jeg har bagt brød?
Denne nye hobby kræver naturligvis nyt værktøj. Indkøbt er blevet spatel, bagespade, forme, melskovle og ikke mindst en ny køkkenmaskine :Ankarsrum. Den vil hurtigt tjene sine penge ind!

Ballerup Mastermixerens afløser
Få dage efter kom endnu en pakke, en forsinket fødselsdagsgave fra børnene til deres far.

Alskens spændende melsorter + hævekurv
Noget af det er allerede taget i brug, og ud af det kom skønne maltbrød.

Mums!
Imens de to herrer hyggede sig på kurset, var jeg sammen med vores svigerdatter og børnebørnene. Vejret var dårligt, så vi var ikke så meget udenfor. Vi oplevede dog regndans på Bryggen.



Det var hyggeligt at være sammen med de små danserinder og deres mor en hel dag.
Da alle var samlet, gik vi på restaurant og hyggede os, til vi skulle hjem.

Restaurant "Den gamle Bro"

En dejlig dag var slut!

Fra matriklen:
Vi får ofte besøg!

14 kommentarer:

  1. Haha, dejligt med en ny hobby, og så det duer jo ikke at gå ned på grej ;-) Og et rådyr midt i spisekammeret. Hvor vi boede tidligere, åd rådyrene naboernes efeubeplantning hver eneste vinter.

    SvarSlet
  2. Nej, man må under ingen omstændigheder gå ned på grej! Det er der heller ingen fare for!
    Rådyrene har holdt sig væk længe på grund af Kenzo, men nu har de vist luret, hvornår han er inde? Her forsvinder også alle knopper og nye skud, men rådyrene er alligevel ikke til at stå for! Mange tak og god tirsdag!

    SvarSlet
  3. Dejligt med en entusiastisk bager i huset. Hjemmebagt brød er bare bedre, og brødene på billedet ser da totalt lækre ud. Jeg bager selv alt vores brød, men kunne sikkert lære meget på sådan et bagekursus :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har fuldstændig ret. Hjemmebagt brød er helt igennem bedre. Brødene er rigtig lækre, specielt naturligvis når de lige er kommet ud af ovnen, med sprød skorpe, lune og så med en klat smør på! Jeg tror, at der er lige så mange måder at bage på, som der er mennesker. Meyers bageråd er bare gode. Mange tak, Randi, og god tirsdag!

      Slet
  4. Hvor er det dejligt, at din husbond har fået sig denne spændende hobby! Min mand er jo også vild med at bage, og jeg nyder det, der kommer ud af det. Sikke et smukt billede af rådyret!
    Rigtig god tirsdag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Madame. Jeg nyder også alle de lækre brød, og opskrifter kommer der heller ikke til at mangle. Meyers bagebog ligger klar, så det er bare at starte forfra :-)! Dog tror jeg, at bagning af kager i første omgang vil blive overladt til mig! Også rigtig god tirsdag til dig!

      Slet
  5. Den maskine kommer du til at holde af. Selv har jeg min afdøde farmors indkøbt i 1950'erne, da det var Electrolux, der producerede den. Glæd dig til at hakke kød selv og lave pølser, frikadeller osv., da den har kapacitet til store portioner. Selv har jeg kun et lille køkken, men en stor fryser, så en gang i kvartalet kommer kræet frem og så laves der mad til fryseren, især vil jeg fremhæve, at kunne hakke kød og fisk selv, så man ved, hvad man stopper i tarme og i frikadellerne. Måske kommer du til at ønske dig en røgeovn til pølserne, hø hø!
    God fornøjelse fra Kristine

    SvarSlet
  6. Hej Kristine. velkommen på bloggen. Vi er allerede nu helt sikre på, at vi bliver glade for maskinen. Foreløbig bruges den kun til bagning, men jeg er godt klar over, at der findes meget tilbehør den. Vi er så heldige, at vores datter har den gamle Ballerup, og meget af hendes tilbehør passer til Ankarsrum. Så må vi prøve os frem. En stor fryser må være skøn at have:-)! Mange tak og rigtig god aften!

    SvarSlet
  7. Det er dejligt at få lidt aflastning i køkkenet af mændene og det er vist meget nemmere, når der er maskiner til hjælp.


    SvarSlet
  8. Ja, det har du ret i. Jeg tror dog, at i takt med, at der kom flere mænd i køkkenet, kom der også flere maskiner ;-)! Mange tak, Pia, og god torsdag!

    SvarSlet
  9. Ej, hvor er jeg misundelig! Jeg fik også sådan et kursus i fødselsdagsgave, men det er endnu ikke lykkedes mig at få mig meldt ind, inden der har været udsolgt. Hvordan bar din mand sig ad? Man skal sikkert huske at tjekke meget oftere end jeg gør - men det er selvfølgelig altid rart at have noget til gode.

    SvarSlet
  10. Husbonden havde en skøn dag. I skrivende stund er han i gang med en ny omgang rugbrød. Jeg tror, at han meldte sig ind nogle måneder, før kurset fandt sted. Det er nemlig altid rart at have noget godt til gode. Mange tak, Ellen, og god søndag!

    SvarSlet
  11. Hvor herligt med en bager-husbond. Og lækkert udstyr han har indkøbt. Står den så på nybagt morgenbrød på sengen hver morgen nu? Eller? ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen på bloggen, Liv. Jeg nyder også at have fået en bagermester i huset, men nybagt morgenbrød er det ikke blevet til endnu :-)! Men et stykke friskbagt Ølandshvedebrød til eftermiddagskaffen eller friskbagt rugbrød til frokosten er heller ikke så tosset ! Mange tak og god mandag!

      Slet