Her er jeg med

søndag den 20. februar 2011

Den gode dreng


For nylig besøgte vi min svigermor. Hun er en frisk dame på 81 år og ikke som folk er flest. Som journalist og tidligere modeskribent har hun fortsat fingeren på pulsen.
Hun har desuden mod og mandshjerte til at sige præcist, hvad hun mener uden smålig skelen til den ene og den andens følelser. En ældre dames privilegium! Vi hyggede os gevaldigt, da hun samtidig er meget fornøjelig at være sammen med. Da vi skulle til at gå, skulle vi have gaver. Min mand fik ovenstående kop fra hendes raritetskabinet, og jeg fik et par korte, sorte skindstøvler, helt nye og i den rette størrelse. Skønt!
Husbonden og jeg har spekuleret meget på, om koppen var ærligt, kærligt og/eller ironisk ment? Jeg er dog kommet til den overbevisning, at gaven først og fremmest var kærlig ment.

2 kommentarer:

  1. Årja, den er grim, den kop! :-) Hvor mange flere ting kan der være i det raritetskabinet?! Har selv skufferne fulde efterhånden. Er dog slet ikke i tvivl om, at hun mener det kærligt, når hun giver gaver. Tror (næh, VED) bare, at hun nogle gange overvurderer modtagerens glæde. Således har jeg netop skilt mig af med den pyjamas i str. helt forkert, som jeg fik, sidst jeg var på besøg :-)

    Skal i øvrigt have ringet til hende snart...

    SvarSlet
  2. @Øglemor: Selvfølgelig er det kærligt ment. Jeg er efterhånden også ved at opbygge mit eget raritetskabinet, så beware!

    SvarSlet