Godt nytår!

Efter en laaaang pause håber jeg nu at være vendt tilbage. I skrivende stund har Husbonden og jeg ligget underdrejet i 14 dage med influenza (så meget for den vaccination)!
Lige nu kan vi heldigvis mærke, at det går den rette vej.
Vi var ganske vist 10 juleaften, men det var på ingen måde min fortjeneste, at det forløb godt. Børn og svigerbørn købte ind, lavede julemad, fældede juletræ, pyntede det, og hvad der ellers skal til.

Fældet på matriklen. Julen bæres ind.

Så blev der alligevel jul, selv om det for mit vedkommende var en meget stor opgave at skulle slippe kontrollen. Det er jeg bestemt ikke god til.

Juletræet pyntes

Vi havde i år i stedet for alle at give hinanden gaver, lavet om på konceptet, sådan at de voksne på forhånd havde trukket ét navn. Denne ene person skulle man så koncentrere sig om at finde en gave til. Børnene skulle selvfølgelig have gaver af alle, som de er vant til. Formålet skulle være, at der blev penge tilovers til at donere til et godgørende formål.
Det fungerede godt, synes jeg.



En skrantende julemand

Således oplevede vi endnu en dejlig jul med hele flokken.
Planen var oprindelig, at alle ville blive til 2. juledag, men grundet værtsparrets kondition rejste de videre/hjem allerede juledag. Ingen kan bebrejde dem det. Begge hold havde i tilgift 1-2 syge børn.

På falderebet var der frokost med julemarengs som afslutning, som sønnike havde lavet hjemme.

De smagte godt.

I aften er vi alene for første gang i jeg ved ikke, hvor mange år. Vi plejer at være sammen med venner i Jylland, og jeg tror, det er første gang, vi svigter selskabet i de 25-30 år, vi har fejret nytår sammen, men da vi stadig ikke er på toppen, har vi valgt at sige fra.
Som Husbonden siger, så har vi købt en nødhjælpspakke, så vi har noget at stå imod med, når nytåret er over os: Kammuslinger, hummer, oksemørbrad plus det løse og diverse vine samt champagne og kransekage! Velbekomme!
Og et skønt lykke- og helsebringende nytår til alle! Tak for kommentarer, tilkendegivelser og inspiration i 2012 ! Vi høres ved i 2013!

Den 12.12.12 kl.12.12

.....da sad jeg i toget på vej til hovedstaden. Lidt senere, da vi nærmede os Roskilde, og jeg gjorde klar til at tage en lille "mormor", lød det pludselig i højttaleren, at alle skulle forlade toget i Roskilde pga en bombetrussel på Hovedbanegården.
Nej, hvor irriterende!. Ingen vidste lige der, hvordan og hvornår vi kunne komme videre.
Ca. hvert 10. minut derefter blev vi informeret om, hvordan sagerne nu stod. DSB gjorde, hvad de kunne i så henseende.
Endelig efter en times tid kunne vi komme videre til Høje Tåstrup, Ørestaden og Lufthavnen. Jeg tog med til Ørestaden, tog metroen til Nørreport, mødtes med Øglemor og Varanen, og sammen drog vi videre til Ndr. Frihavnsgade, hvor vi blev samlet op af Øglen og Reptil-far. Så alt i alt tog turen dobbelt så lang tid, som den plejede.
Vi nåede ud til Den Nye By, som Reptilfamilien er flyttet til. Det var dejligt at se det nye hus og fornemme deres glæde ved at bo der. Øglen viste mig stolt børneværelserne, og vi skulle selvfølgelig lege og læse.
Næste dag skulle vi naturligvis udenfor, se haven, gå en tur osv.

Juleengel

Alt var dækket af sne, så deciderede havebilleder må vente til foråret.



Terrasse

På vej hen til centret mødte vi en speciel form for humor?

La dance macabre?

I centret fik vi varm kakao og lidt spiseligt. Centret er temmelig stort og smukt pyntet.

Stjerner ude og inde

Smukt pyntet var der også hjemme i Det Nye Hus. Jeg viser kun lidt af pynten, da en del billeder er af en meget dårlig kvalitet. Julestress? Derfor er der desværre ingen billeder af Varanen.

 

Julenissen er flyttet ind i garderoben

Den julenisse laver de særeste ting, når man sover. Ud over at komme med gaver, kan han også finde på at vende alle stole på hovedet, farve mælken lyseblå osv. Øglen synes det er en fest at komme op og se, hvad nissen nu har fundet på.

 

Peberkagehus, som Øglen har samlet og dekoreret hos farmor.
Sjovt nok har nissen også taget en lille bid og en chokoladeknap!
 

I den anden ende af stuen står en anden bygning, nemlig en stald med en julekrybbe. "Vi har fundet Jesus", siger Øglebarnet. Han var nemlig blevet væk i flytterodet!

 

Ostheimer-krybbe

Det var vældig rart at se familiens nye hjem og fornemme, at de trives så godt der. Helt fint bliver det, når Øglen og Varanen skal begynde i institution i Den Nye By, så de slipper for den lange tur ind til og ud af København.

Så var mit ophold der slut, og jeg blev hentet af sønnen. Jeg havde sagt ja til at være barnepige 2 aftener, da der stod julefrokost på deres program. Det ene barnebarn er 2, og det andet er lige fyldt 6. Det gik godt, synes jeg, men det var umådelig svært for dem at sige farvel til deres forældre om aftenen.

Vi læste, så DVD, julekalender, klippe-klistrede, spiste aftensmad og fik is.

 

Tusch-neglelak!

Multitasking med I-Pad og saks

Efter 4 dage i Den Nye By og i Staden med dejlige samvær kom jeg godt hjem uden bombetrusler og med Mayaernes dommedag aflyst. Hurraaaah! Så bliver det alligevel jul!!

En ny tradition er født

Det har været en ganske begivenhedsrig weekend. Den begyndte fredag aften, hvor der var inviteret til julefrokost på min gamle arbejdsplads.
Allerførst var der udlodning i Skolens Kunstforening. Når der har været en udstiller, er der som oftest købt et kunstværk, en bog eller andet, som har med den specifikke kunstner at gøre. Der er en hovedpræmie, som man kun kan vinde én gang. Dernæst er der gevinster (de indkøbte effekter), som kan vindes af alle fremmødte, og endelig er der gevinster, som kun kan gå til medlemmer.
Jeg var heldig at vinde en kunstbog denne gang: "Mine mange malermøder" af Poul Christensen, som har udstillet på skolen. Jeg glæder mig til at læse den.
Jeg har tidligere vundet hovedpræmien, et maleri af Mogens Balle, et mindre maleri og et foto, så jeg klager ikke.
Derefter var der buffet, sponsoreret af deltagerne. Alle skulle medbringe en ret til ca. 50,- kr. Jeg blev bedt om at tage en flaske snaps med. Det var en let opgave.
Lækre ting og sager blev stillet frem og fortæret. Ind imellem blev der sunget fra en lille samling julesange og budt på underholdning. Det var ganske udmærket.
Da vi var færdige med at spise, skulle vi spille om pakker. Alle skulle have en pakke med. Det gik, som det plejer. Til at begynde med, foregår det hele i god ro og orden. Efterhånden som alle pakker er delt ud, tager man selvfølgelig også fra hinanden og fra de andre borde. Senere endnu bliver vi som børn på ny og snyder i stor og højrøstet stil !
Konceptet er sådan, at den officielle julefrokost slutter kl. 22.00. Så hjælper alle hinanden med at rydde op.
Derefter kan de, der vil feste videre, gøre det. Oprydningen bliver så deres sag.
Vi var en stor flok, der forlod stedet, da den officielle del var slut. Det var hyggeligt, men der er ikke så mange tilbage af dem, som jeg arbejdede tæt sammen med. De er også holdt op, og det er langtfra alle, der har lyst  til at deltage.
Om lørdagen havde vi planlagt at mødes med vores naboer. Vi var blevet enige om at sætte en ny juletradition i søen.
Kl. ca. 15.00 troppede de op hos os. Husbonden havde bagt æbleskiver, og de blev sat til livs i magelige omgivelser sammen med gløgg og kaffe/te.
Derefter gik herrerne og hundene en tur, mens damerne kokkererede og i fællesskab lavede aftenens middag.
Forhistorien er den, at vi tidligere havde købt et rådyr og delt det.. Et dyr har som bekendt kun en ryg, og den skulle vi dele i lørdags. Jeg havde forberedt den, så den var næsten lige til at sætte i ovnen.

Jeg havde hældt rødvin i bradepanden og skåret forskellige rodfrugter i små tern og lagt ved. Til sidst blev ryggen dækket af bacon. Opskriften fandt jeg på nettet. Den hedder "Jægerkonens dyreryg". Jeg går aldrig/gik ikke slavisk til værks, men justerer altid hist eller her.
Nabokonen kreerede en rejecocktail, som smagte skønt, med flûtes til.

Aftenens forret

Samme nabokone havde taget desserten og Waldorfsalat med hjemmefra samt 2 flasker rødvin, så det kunne ikke gå helt galt.

Aftenens hovedret

Aftenens tallerken bestod således af: Dyreryg, hvide og sukkerbrunede kartofler, vildtsauce, bagte rodfrugter, Waldorfsalat og ribsgélé. Det smagte fortræffeligt, må jeg sige. Den opskrift kan anbefales.
Dertil hvidvin og rødvin.
Desserten var en tiramisukage, som vi indtog noget senere sammen med en kop kaffe/te, da vi havde brug for en lille pause.

Tiramisu

En dejlig aften lakkede mod enden. Den kalder bestemt på en gentagelse til næste jul. Vi må blot sørge for, at vores næste nabo, som er ham vi har købt rådyret af, sørger for, at vi kan købe et nyt i 2013.
Søndagen var helliget hjemlige sysler. Da vi ingen planer havde, kunne vi nyde at være inden døre i det voldsomme snevejr.
I sidste uge fik vi det første julekort: Et ark A4, foldet på midten som omslag for et trykt julebrev. En af mine kreative veninder har kreeret det. Dejligt julemylder!

Pensionister på museum

I denne uge har jeg været til julefrokost i Lærerkredsens pensionistafdeling. Der indledes altid med et kulturelt indslag.
Denne gang begyndte vi på museet, hvor vi overværede et yderst interessant foredrag, der handlede om vores by som korstogsby. I 1192 satte Esbern Snare, byens grundlægger, sig i spidsen for et korstog, som gik til Det hellige Land. Jerusalem var faldet i de vantros hænder og skulle nu befries. Hvordan det gik, fører for vidt at fortælle, men Esbern Snare kom hjem igen i god behold, i modsætning til mange af tilhængerne.

Byens museum

Efter foredraget var der tid til at kigge på udstillingerne.

Pyntet med gammel julepynt

Vi forlod museet og gik over på den anden side af gaden, hvor vi skulle spise frokost. Vi havde fået lov til at låne det gamle lokale i kælderen . Bygningen kaldes Bispegården, fordi der i meget gamle dage var bolig der for biskoppen og hans følge, når han kom på visitats.
Maden kom fra restauranten, som ligger ovenover.
I bygningen har byens kunstforening også til huse. Vi nåede lige at få et hurtigt glimt af den udstilling, der hænger og står for øjeblikket: Tekstilkunst og stentøj.

Bispegården

Kunstnerne er Kisse Tindal med tekstilkunst og Marianne Fossgren med stentøj.

Et eksempel fra udstillingen: "Østen for solen og vesten for månen" (tekstil) og "Min søster og mig" (stentøj)

Jeg kunne vældig godt lide stentøjet. Kunstneren havde valgt nogle meget sigende titler til sine værker, fx "Den langhalsede", "Næb", "Er jeg for tyk?" og "Samtale". De fleste ting var vaser, torsovaser, rosenvaser osv.
Så var det tid til at sætte sig og nyde bordets glæder, som også indbefatter hyggelig snak, historier og sang. Maden var traditionel julefrokostmad.

Det skønne, gamle lokale

Inden vi forlod stedet fik vi udleveret bogen til næste læsekreds-arrangement: "Dette burde skrives i nutid" af Helle Helle. Jeg har ikke læst noget af hende, så jeg er meget spændt på den.
Nu vil jeg iøvrigt glæde mig til weekendens udskejelser!

Bage-knasedag.

En skøn weekend er just overstået. Den blev tilbragt på Bryggen, hvor vores søn og hans familie bor. I vores familie har vi i mange år haft en tradition, gående ud på, at store og små mødes en weekend/en dag inden jul til bage-knase-hyggedag.
Det plejer at foregå hos os, men i år foregik det i København. Der er simpelthen ikke weekender nok i december! For samtidig med den årlige tradition skulle ældstebarnebarnets 6 års fødselsdag fejres, så vi nåede det hele på den halve tid.
Vi ankom til Bryggen lørdag formiddag, og efter en kop hurtig kaffe gik vi en tur. Det var rasende koldt. Vi gik ned til Bryggens vinterbad, hvor 2 bassiner er åbne for vinterbadning. Der var masser af mennesker, som stod i kø, enten til æbleskiver og gløgg eller til årskort til badet.

På billedet er der ikke så mange i vandet, men der var en del, der hoppede i, mens vi stod i vores vintertøj og frøs. Nogle svømmede rundt med nissehuer, andre i hel julemandsdragt, og atter andre i bikinier. Nogle benyttede sig af den mobile sauna, som var stillet op i dagens anledning. Bagefter gjorde det godt med gløgg og æbleskiver. Det gjorde det også, selv om man ikke havde været i vandet!

Vel hjemme og efter en god frokost gik bage-knasedagen i gang. Der blev produceret konfekt, pebernødder og Lucia-brød.

Starten går!
Læg mærke til det fine kalenderlys. Vores kreative svigerdatter har købt et hvidt lys og sat tallene på i farvet bivoks. Fantastisk dekorativt!

Der er gang i konfektværkstedet, samtidig med der bliver bagt i køkkenet, og de små har produceret slanger og fantasidyr af dekorationsler!
Det færdige resultat ses her.

De bittesmå konfektkugler i baggrunden er produceret af vores sirlige barnebarn: marcipankugler med chokoladeovertræk og hhv. kandiseret viol og en sølvkugle på toppen!
I køkkenet blev Luciabrødene også færdige.

Flere påstod, at de var alt for store. Det synes jeg så ikke. Så kan man jo nøjes med at tage én!!

Reptilfamilien plejer også at være med, men de havde desværre andre arrangementer i weekenden. De kom heldigvis forbi et par timer. Det var dejligt at se dem.

Så var det tid til lækker middag, og efter en dejlig dag og lidt TV-kiggeri gik de små og de ældre til ro.
De unge skulle gøre klar til en fødselsdagsmorgen, pakke gaver ind osv.
Endelig blev det søndag morgen for fødselsdagsbarnet. Hun havde ligget vågen længe og ventet på, at det skulle blive morgen nok til at stå op. Hun havde ønsket sig så meget, at det ville sne på hendes fødselsdag, og tænk, så lå der jo et tykt lag over det hele som en gave fra himlen, og der kom mere i løbet af dagen.

Utroligt, at vi nu har et barnebarn på 6 år! Her er hun i fuld sving med at pakke gaver op. Gaven fra forældrene var et fantastisk dukke hus med de skønneste dukker og møbler i "victoriansk" stil.

 

 

Mon ikke hun blev glad!
Af andre gaver fik hun Lego Friends, et smykkeskrin, Kim Fupz Åkessons samlede værker, aktivitetsbog, Monster High Barbie osv.
Ind imellem nåede familien også ud på en kælketur i vinterens første sne.
Der var meget, der skulle nås om formiddagen, da der var frokost kl.13.00, hvor familien fra Jylland også ville komme samt (tr)oldemor!
Igen lækker mad og hygge.
Inden vi var nødt til at køre hjem for at hente hunden i pensionen til rette tid, var der lige kaffe, lagkage, kagemand og fødselsdagssang!

En dejlig weekend var forbi. Vores tradition beviste endnu engang sit værd, uanset rammerne.

I morges her i huset.

Der var engang......2..

Ud over godset ejede hertuginden også en rhinborg: Burg Rheinstein. Sekretæren og jeg fik på et tidspunkt at vide, at hvis vi fandt en køber til borgen, så fik vi hver en bil ! Desværre kendte vi ikke nogen, der var så formuende.
I 1975 blev borgen solgt til en englænder.
I det tidligere DDR havde parret også besiddelser, bl.a. omkring Schwerin og Ludwigslust. I DDR-tiden overtog staten godserne og jordene. I bygningerne blev der indrettet museer. Hertugen var overhoved for slægten, som ejede flere godser og slotte.
Efter 2 . verdenskrig blev han taget til fange af russerne og sad i det berygtede Lubjanka-fængsel i Moskva. Han var blevet idømt 25 års fængsel for at tilhøre "en kaste, som altid havde planlagt og gennemført krige"? Heldigvis kom han hjem i 1953 ved Konrad Adenauers hjælp.
Hertuginden, som var tip-tip-oldebarn af Dronning Victoria, fortalte engang imellem hertugen, at godset var hendes!
I 1990, da vores børn var hhv. 14 og 12 år, mente Husbonden og jeg, at vi hellere måtte skynde os at komme til DDR og vise børnene et land, som snart ikke eksisterede længere. Den 3. okt. 1990 blev de to Tysklande til ét land. Vi kørte om sommeren. På vej til DDR slog vi lige et smut forbi godset. Det var hyggeligt, og vi fortalte, hvor vi agtede os hen. Så sagde hertuginden: " Hvis De hører om, at vi gerne vil have vores besiddelser tilbage, så passer det ikke. Det vil vi ikke".
Hvordan det ser ud med det i dag, ved jeg ikke, men jeg tror, at den ældste datter nu er chef for slægten, og hvordan hun ser på det, ved jeg ikke.

En af de små hertuginder forærede mig denne tegning. Den er vældig hyggelig, og jeg havde den hængende på min væg på værelset.
Min tid hos hertugfamilien gik godt, synes jeg. Jeg blev meget bedre til sproget, end jeg havde været. Det var naturligvis en fordel, når man var tysklærer bl.a.
Om formiddagen lavede jeg ikke noget, ingen pligter. Jeg gik som regel ned af mig selv for at høre, om der var noget jeg kunne hjælpe med. Det var der sjældent. Der var naturligvis flere tjenende ånder tilknyttet.
Når børnene kom fra skole ved 14.00-tiden, fik de noget at spise. Så havde de i princippet fri, men der skulle jo laves lektier, spilles klaver og rides. Jeg kunne/kan ikke ride, men jeg kunne naturligvis altid følge med ind i skoven. Lektier og klaverspil kunne jeg godt hjælpe dem med.
Ofte var de også på legeværelset, eller de sad og tegnede. Jeg følte, at det var noget af en balancegang, da de havde været overvåget i skolen også. Lidt frihed skulle de vel have?
Sådan gik dagene, stille og roligt.
Der var naturligvis forskellige højdepunkter i løbet af året. Jeg var fx med til jagten på godset som klapper, deltog i Lanternefest ("Laterne, Laterne, Sonne, Mond und Sterne....") på dette tidspunkt af året, (sidste år var Husbonden og jeg faktisk til Lanternefest hos førstebarnebarnet, da hun gik i en Steinerbørnehave), var til koncert i Kiel, var tilskuer til Kieler Woche (Regatta) og med på tur til "Grüne Woche" i Berlin sammen med godssekretæren og en del landboungdom fra egnen. Fordi jeg var med, måtte vi køre en stor omvej, over grænseovergangen ved Helmstedt i stedet for at benytte grænseovergangen i Nordtyskland. DDR!
Jeg var på forskellige ture med hertuginden rundt i området. Vi så skolen i Rendsburg, hvor børnene gik, vi var på café osv.
Hun var på mange måder meget principfast, men kunne også være ret excentrisk. Børnene måtte fx ikke  se aviser og ugeblade. Den yngste var 7, og de 2 andre var 11 og 12 år gamle. De skulle ikke læse sladderhistorier i ugebladene om familien.
Det er svært at få beskrevet et helt år på forholdsvis kort plads, men Århundredets Fest får lige sit eget afsnit.
Alt, hvad der kunne krybe og gå af honoratiores i nærheden samt ejerne af de omkringliggende godser og dele af familien blev inviteret. Sekretæren og jeg var også inviteret. Vi skulle holde fri. Vi havde været ude at investere i nyt outfit. Jeg husker, at jeg købte en harlekinternet, kort kjole i lurex og guldsko til. Skulle der være fest!??
Buffeten kom fra Danmark (Sønderhav) tæt på grænsen.
Jeg var ikke vant til at blive kysset på hånden. Jeg syntes, det var spændende at være sammen med så mange adelige, og heldigvis var der også nogle yngre imellem, så sekretæren og jeg ikke kedede os alt for meget. Det var en anden verden.
Et par gange fik jeg besøg hjemmefra. Jeg kan huske engang mine forældre var på besøg. Min far, som den akademiker han var, skulle have styr på ordene, grammatikken osv., inden han åbnede munden, og så var det naturligvis korrekt. Min mor derimod, hun snakkede udenlandsk, blev vi enige om. Hun blandede engelsk og tysk og dansk, men det var hende, der fik snakket mest og fik svar på sine spørgsmål.
Inden jeg forlod stedet fik jeg nogle gaver. Jeg fik bl.a. et par guldøreclips, som jeg passer godt på.

Skulle jeg komme i tanker om mere, så kommer der et PS. Det må være nok for nu.

Der var engang.....(1)...

Nej, der er ikke noget om prinser, hvide heste og frøer, der skal kysses! Men  prinsesser er der dog. Nemlig fruen i huset og en lille kusine.

For mange, mange år siden drog en fattig lærerinde fra det lille land højt mod nord mod syd til det store naboland, hvor hun skulle tilbringe ét år på et hertugeligt gods.

Jeg tror desværre ikke, at jeg kan gennemføre eventyrstilen, så jeg fortsætter på min sædvanlige facon!

Da jeg havde været lærer i 4-5 år, følte jeg, at der skulle ske noget. Jeg havde ingen forpligtelser ud over jobbet, og da det kunne lade sig gøre at få orlov, lå mulighederne åbne. Som tidligere fortalt fik jeg et "arbejde" som Erzieherin (en slags guvernante) gennem Amalienborg. Fysisk foregik det på et gods i Nordtyskland.
Jeg husker tydeligt, at en af mine kolleger kørte mig dertil med alt mit habengut, og det efter en afskedsfest, som  kollegerne havde holdt for mig aftenen før, og som fortsatte til den lyse morgen. Dengang kunne man holde til noget mere!
Godset ejedes af et hertugpar. De er begge døde nu. Fruen var også prinsesse af Preussen og barnebarn af den sidste tyske kejsers bror. Herren i huset tilhørte huset Mecklenburg-Schwerin og skulle tiltales "Königliche Hoheit". Hertuginden kunne vi nøjes med at kalde "Hoheit". Jeg undgik så vidt muligt at bruge titlerne!
De historiske kendsgerninger omkring hertugparrets familier, hvem der var søn/datter af hvem, hvordan de forskellige var i familie med hinanden, bedsteforældre, besiddelser her og i udlandet har jeg meget lidt styr på.
Dog ved jeg, at hertugen var kong Frederiks fætter. Desuden var der 3 børn på godset. De to var hertugparrets egne, den tredje var prinsesse fra Glücksburg. Hendes mor var søster til hertugen.

På billedet ses den væsentligste del af Hovedhuset (das Herrenhaus) bygget i engelsk landstil. Det hele havde tilhørt den sidste tyske kejsers bror, hvis mor var engelsk prinsesse, derfor cottage-stilen. Han havde revet det oprindelige hus ned og bygget nyt. Hertuginden havde så siden arvet det hele. Hun sværmede også for alt engelsk og skandinavisk.
Hovedhuset har ført en omskiftelig tilværelse. Hertugfamilien boede nemlig ikke der.
Under 2. verdenskrig havde British Air Force beslaglagt huset, senere brugte Røde Kors det, og da jeg var der, var hovedhuset overtaget af Johanniterordenen, som havde oprettet et internat for drenge og piger, som gik i skole i den nærliggende by.
Hertuginden var ofte verbalt efter de unge mennesker, som boede på internatet. Enten ødelagde de omgivelserne, eller de råbte ude i gården. De opførte sig i hvert fald ikke ordentligt efter hendes mening. Jeg var kun inde i hovedhuset en enkelt gang.

For at komme ind på gårdspladsen, som de forskellige bygninger ligger rundt om, måtte man køre gennem porthuset. Lige efter, at man har passeret igennem porten, ligger/ lå? til højre og venstre de gamle lader. Det er de oprindelige lader. Hvor længe de har eksisteret, ved jeg ikke.

Man hører første gang om godset i 1500-tallet. Mit indtryk er, at op igennem årene er der blevet bygget arbejderboliger, mejeri, mølle og andre bygninger, som tilsammen udgør landsbyen af samme navn.
De tre børn på godset er alle flyttet tilbage efter år i andre byer og i udlandet.

Når man står med ryggen mod døren ind til Hovedhuset og kigger til højre, ser man dette kavalerhus, også kaldet Victoriahuset. Her boede familien. Nederst ligger bl.a. hallen, salonerne, køkkenet, spisestuen, bryggers, vaskerum, forrådsrum samt anegalleriet.
På 2. sal ligger alle børneværelser, gæsteværelser, badeværelser og hertugparrets private lejlighed.
Øverst oppe havde "tyendet" værelser. Vi boede kun 2 deroppe, den kvindelige godssekretær og jeg. Hun havde været på godset i 5 år og kendte det hele ud og ind. Når hun var færdig på godskontoret, var jeg også færdig. Vi spiste alle måltider sammen med herskabet, men efter aftensmaden kunne vi gøre, hvad vi ville. Vi kunne også låne bilen, og det benyttede vi os selvsagt af.

På en af markerne ligger et mausoleum. Der ligger hertugindens bedsteforældre begravet og en farbror, som omkom som ganske ung.
Til selve godset hører 500 ha, som både er marker, skove og en stor sø. Ved søen ligger en campingplads.
Billederne har desværre en del år på bagen, og kvaliteten lade noget tilbage at ønske!

"Tænk på mig som en fugl..."

I går kunne min mor være blevet 100 år.
På grund af den runde dag havde jeg, som tidligere fortalt, inviteret til 100 års fødselsdag. Gæsterne kom kl. 13.00, og vi var 21, hvoraf halvdelen var børn. 3 generationer var samlede.
Jeg havde bestilt en frokostbuffet udefra.  Det var jeg glad for, at jeg gjorde.
Efter at vi havde spist, fortalte så de gæster, der kunne huske min mor, og som overhovedet havde mødt hende, en lille personlig historie.
Jeg lagde for med en historie fra 3. klasse. Vi boede i en stor præstegård, som var nærmeste nabo til byens hotel. På et tidspunkt kom en danseskole til byen og gav timer på hotellet. Mine klassekammerater i 3. var godt klar over, at der skulle noget særligt til, for at jeg kunne få lov til at komme med. De skrev et brev til min mor om tilladelse på mine vegne (jeg havde selv spurgt!), men fik svaret nej tilbage: Hanne har andre ting at tage sig til! Sådan.
Min mor var en usædvanlig kvinde. Der stod stor respekt om hende i det store sogn, hvor også kongeparret havde sin gang. De kongelige var af og til i Jagthytten i Trend og kom i kirke til højtiderne, hvor min far prædikede. Med sig havde de så mange af de ansatte som muligt. Resten af præstens familie var som regel også med ved disse lejligheder.
Sådan gik det til, at jeg på et tidspunkt, da jeg var i tyverne befandt mig på et gods i Nordtyskland, som ejedes af komgens fætter (Herzog Christian-Ludwig zu Mecklenburg-Schwerin).
Min mor havde simpelthen ringet til Amalienborg og fået det klaret, da jeg havde ytret ønske om at komme til udlandet!
I det år jeg tilbragte der, er der stof nok til mange indlæg!

Jeg kunne naturligvis fortsætte med at berette, men min niece, som var 10 år, da hendes mormor døde, kunne huske følgende:
Mine forældre var flyttet til et hus i Sønderjylland med en kælder, som godt kunne virke ret uhyggelig på børn. Min mor bad vores niece gå med sig ned i kælderen, hvor der stod en gammel kommode, som nu står hos min svoger. I en skuffe fandt hun den lille emaljerede fuglebroche, som ses ovenover. Den skulle niecen have. Ved samme lejlighed havde min mor sagt til hende, at hun skulle tænke på hende som en fugl!
Vi talte om i søndags, at min mor måske allerede på det tidspunkt vidste, at det ikke kunne vare så længe, før hun ville dø. Hun var syg, da de flyttede til Sønderjylland. Hun døde selvfølgelig alt for tidligt.
En nevø, som kun var 5 år, da hun døde, huskede, at de havde haft en lille dialog om en humlebi, de havde fundet på vejen, engang de var ude at gå.
En anden nevø, som bor i Prag, kunne ikke være tilstede, men fortalte i en mail, at han husker hende som varm, omfavnende og altid meget nærværende.
Mine børn husker ikke så meget. Den yngste, Øglemor, var knap 2, da min mor døde. Hun husker svagt, at mormor sang den samme sang for hende i telefonen: Maj, vi har, lys og klar.....
Husbonden siger, at hun var en mild dame, men med kant! En meget god beskrivelse. Han husker flere ting, som han også fortalte, men lagde dog mest vægt på en verselinie i sangen til vores bryllup: Manden ved du, det er hjemmets chef......!!!??? Citeret utallige gange i de mange år, vi har været gift.
Ja, det var andre tider den gang!
Min svoger, som oprindelig kommer fra Tyskland, fortalte om, da han en gang var med hjemme i præstegården. Han var ved at få influenza, og han sagde, at min mor straks beordrede ham i sennepsbad. Et badekar fyldt med meget varmt vand og en del sennepspulver. Der skulle han så ligge og svede 10-15 minutter, derefter op og tørres og så lige lukt i seng! Næste morgen var han frisk som en havørn. Han beskriver overordnet sin svigermor som et blødt væsen med megen energi.
Eftermiddagen forløb i en let, lys, lystig og livgivende stemning. Alle gav udtryk for, at det havde været hyggeligt, og de helt unge fik lært deres mormor/oldemor bedre at kende.

Det var som om, at mormor var stået op for en stund som en anden fugl Fønix!
Vi vinkede til hende gennem ovenlysvinduet.

I et tidligere indlæg er der et billede af min mor :Pandoras æske eller noget

Lørdagskølle

For første gang skulle jeg prøve at tilberede en rådyrkølle. Vi skulle have gæster til middag i går, så det meste af dagen gik op i madlavning og tilrigning.
Med både rengøringsfeens manglende besøg pga sygdom og mit hosteri ugen igennem (det er heldigvis blevet markant bedre) var der nok at se til. Helt bortset fra, at jeg arbejder bedst under pres!

Selve køllen skulle langtidssteges, havde jeg tænkt mig: Dækket med pancetta kom den først ca. 7 timer i ovnen på 90 grader, så 1 time ud at hvile, derefter ca. 3/4 time i ovnen på 225 grader, og tilsidst skulle den hvile i 1-2 timer. I bunden af bradepanden lå forskellige ituskårne rodfrugter, som skulle give smag til sovsen. Der blev tilsat dyrefond, og så passede køllen ellers sig selv.

Den blev serveret med små, kogte kartofler, vildtsauce, Waldorfsalat og tyttebær. Gæsterne sagde, at den smagte virkelig godt. Da også Husbonden sagde det samme, blev jeg glad, fordi han vil sige det, hvis det ikke var tilfældet. Jeg var bange for, at den måske kunne gå hen og blive en kende tør, men på ingen måde. Dertil en rødvin, Kantanala Creek fra Australien.
Det var første del af det rådyr, som vi i fællesskab med naboens havde købt hos vores næste nabo, og delt.
Naboens og vi har fælles ryg, dyreryg, som jeg har lovet at tilberede, når vi finder en dato, hvor alle kan.
Som forret fik vi en god, gammel salat fra 80´erne med flûtes: Grapefrugtsalat med rejer og avocado.
Dertil en hvidvin, Côtes de Saint Mont, Frankrig.
Og til efterret  Gorgonzola med friske pærer, kiks og syltede figner. Dertil en Vintage Port fra 1995.
Desværre fik jeg ikke taget billeder af forret og efterret.

Senere til kaffen fik vi sæsonens første hjemmelavede æbleskiver med hjemmelavet brombærsyltetøj til. Det er Husbonden, der står for æbleskiverne her i huset efter en af min mors gamle opskrifter. I forgårs købte han sig en ny æbleskivepande af støbejern, le Creuset. Vi er nemlig gået over til induktion, og stort set alle gryder og pander skulle skiftes ud.
Det trængte de så også til!. Husbondens æbleskiver smagte heldigvis lige så godt, som de plejer.

Gæsterne havde medbragt en meget smuk buket.

Weekend med benspænd

I denne weekend har jeg måttet pleje min tiltagende forkølelse. Skønt vejret har været så flot, så har meget af weekenden måttet foregå indendøre for mit vedkommende, hvor jeg har plejet min forkølelse med alskens lækre sager. Ikke, at det har hjulpet noget på forkølelsen, men måske på den mentale tilstand!
Lørdag aften gik med Matador (som vi nu ser, for jeg ved ikke hvilken gang), men genudsendelser er efterhånden blevet DR´s varemærke! Plus Maestro, som samme kanal trods alt sender med nye deltagere.
Nostalgien i Matador er til at tage og føle på. Hver gang man ser serien bliver man fanget af nye detaljer. Og i Maestro må man forundres over, hvor meget de uøvede dirigenter udvikler sig fra gang til gang.

Søndag morgen forlod vi vores skønne udsigt og gik over til naboens, som har nøjagtig den samme udsigt som vi minus fyrretræerne i forgrunden. De hører ikke med til vores grund, så derfor er de ikke fældet!

Vi var inviteret til morgenmad. Jeg synes nærmere, det var brunch med laks, peberrodssalat, rejer, æg, pølser,  diverse oste og marmelader, frugtsalat og forskelligt brød i rigelige mængder. Ingen gik sultne fra det bord.
Senere på formiddagen skulle Husbonden på messe. I weekenden har der været Erhvervsmesse i hallerne med ca. 170 stande. Firmaets stand skulle naturligvis bemandes, og Husbonden gav en hånd med.
Vi andre drog også afsted for at opleve messen som forbrugere. Vejret var jo skønt, og vel ankommet kunne vi se, at der var mange stande på torvet uden for hallerne.

Bageri, Bolchekogeri, Hjemmeværn, Spejderforeninger, Dyrehøj Vingård, Køkkenfirma osv. havde taget opstilling udenfor. Desuden kunne man få en rundtur i Den gamle By i hestevogn.

Messen var velbesøgt. Vi gik indenfor og kiggede lidt på de forskellige stande, som reklamerede for alt mellen himmel og jord: Store installationer til hjemmet, biler, lamper, tøj, aviser, briller etc. etc.
På næste billede prøver jeg at få det store overblik i hal 2.

Husbonden gemmer sig under den sorte baldakin.

Messetilbud! En god idé, hvis man fornemmer, at det virkeligt er et tilbud. At sætte en ting ned med 5 kr. kan ikke kaldes tilbud efter min mening. Der skal større beløb til.
I kælderen holdt en hel flok forskellige foreninger til. Alle sukkede efter nye medlemmer. Jeg lod mig dog ikke hverve!
Der var alt i alt noget for alle sanser.
Undervejs var der meget forskelligartet underholdning fra scenen. Vi overværede kun Dario Campeotto, som sang nogle af vort hjemlands vemodige sange, fx I Danmark er jeg født og Angelique! Ak ja. Han har en god stemme, det kan ingen tage fra ham!
Så var der børnekor, børnecirkus, Sivertsens Serveringsteater og gøglere.
Således opfyldt af søndagens "kulturelle" inputs drog vi hjem igen. Husbonden sluttede sin arbejdsdag kl. 16.00., da messen lukkede.
Resten af dagen plejede jeg min forkølelse under et tæppe ved brændeovnen og med en god rom i glasset.

Pandoras æske eller noget

For et stykke tid siden investerede jeg i en æske, som skal bruges til smykker. Pandoras, selvfølgelig.
Jeg tror, at jeg kan have de fleste af de smykker, jeg ofte bruger,  i æsken. Jeg er ikke helt færdig med at sortere, men æsken ser sådan ud.

Blomster broderet på lærred. Jeg kan godt lide både farverne og formerne. Når man lukker den op, ser den sådan ud:

Med spejl i låget og masser af plads i selve æsken, ser det ud til. Lad os nu se, når jeg er færdig!

I æsken har jeg lagt nogle af min mors smykker: Granater, en kamé, perlekæde osv.
I midten af november kunne min mor være blevet 100 år. Fantastisk at tænke sig.
I den anledning har jeg inviteret hendes efterkommere til en erindringsfest her hos os. Heldigvis har de næsten alle sagt ja til at komme.
Jeg har en nevø i Prag, og måske kommer han ikke, og han er lovlig undskyldt, synes jeg. Hvis alle kommer, bliver vi godt 20. Nu må vi se.
Jeg har bedt alle medbringe en anekdote, et erindringsglimt, et minde osv. om mor, bedstemor, oldemor. Det er ikke alle, der har kendt hende, da hun døde i 1980, og da var vores egne børn kun 2 og 4 år. Selvfølgelig er det begræset, hvad de kan huske.
Det gør ikke så meget. Jeg er sikker på, at vi får en hyggelig dag.

Min mor