"Tænk på mig som en fugl..."

I går kunne min mor være blevet 100 år.
På grund af den runde dag havde jeg, som tidligere fortalt, inviteret til 100 års fødselsdag. Gæsterne kom kl. 13.00, og vi var 21, hvoraf halvdelen var børn. 3 generationer var samlede.
Jeg havde bestilt en frokostbuffet udefra.  Det var jeg glad for, at jeg gjorde.
Efter at vi havde spist, fortalte så de gæster, der kunne huske min mor, og som overhovedet havde mødt hende, en lille personlig historie.
Jeg lagde for med en historie fra 3. klasse. Vi boede i en stor præstegård, som var nærmeste nabo til byens hotel. På et tidspunkt kom en danseskole til byen og gav timer på hotellet. Mine klassekammerater i 3. var godt klar over, at der skulle noget særligt til, for at jeg kunne få lov til at komme med. De skrev et brev til min mor om tilladelse på mine vegne (jeg havde selv spurgt!), men fik svaret nej tilbage: Hanne har andre ting at tage sig til! Sådan.
Min mor var en usædvanlig kvinde. Der stod stor respekt om hende i det store sogn, hvor også kongeparret havde sin gang. De kongelige var af og til i Jagthytten i Trend og kom i kirke til højtiderne, hvor min far prædikede. Med sig havde de så mange af de ansatte som muligt. Resten af præstens familie var som regel også med ved disse lejligheder.
Sådan gik det til, at jeg på et tidspunkt, da jeg var i tyverne befandt mig på et gods i Nordtyskland, som ejedes af komgens fætter (Herzog Christian-Ludwig zu Mecklenburg-Schwerin).
Min mor havde simpelthen ringet til Amalienborg og fået det klaret, da jeg havde ytret ønske om at komme til udlandet!
I det år jeg tilbragte der, er der stof nok til mange indlæg!

Jeg kunne naturligvis fortsætte med at berette, men min niece, som var 10 år, da hendes mormor døde, kunne huske følgende:
Mine forældre var flyttet til et hus i Sønderjylland med en kælder, som godt kunne virke ret uhyggelig på børn. Min mor bad vores niece gå med sig ned i kælderen, hvor der stod en gammel kommode, som nu står hos min svoger. I en skuffe fandt hun den lille emaljerede fuglebroche, som ses ovenover. Den skulle niecen have. Ved samme lejlighed havde min mor sagt til hende, at hun skulle tænke på hende som en fugl!
Vi talte om i søndags, at min mor måske allerede på det tidspunkt vidste, at det ikke kunne vare så længe, før hun ville dø. Hun var syg, da de flyttede til Sønderjylland. Hun døde selvfølgelig alt for tidligt.
En nevø, som kun var 5 år, da hun døde, huskede, at de havde haft en lille dialog om en humlebi, de havde fundet på vejen, engang de var ude at gå.
En anden nevø, som bor i Prag, kunne ikke være tilstede, men fortalte i en mail, at han husker hende som varm, omfavnende og altid meget nærværende.
Mine børn husker ikke så meget. Den yngste, Øglemor, var knap 2, da min mor døde. Hun husker svagt, at mormor sang den samme sang for hende i telefonen: Maj, vi har, lys og klar.....
Husbonden siger, at hun var en mild dame, men med kant! En meget god beskrivelse. Han husker flere ting, som han også fortalte, men lagde dog mest vægt på en verselinie i sangen til vores bryllup: Manden ved du, det er hjemmets chef......!!!??? Citeret utallige gange i de mange år, vi har været gift.
Ja, det var andre tider den gang!
Min svoger, som oprindelig kommer fra Tyskland, fortalte om, da han en gang var med hjemme i præstegården. Han var ved at få influenza, og han sagde, at min mor straks beordrede ham i sennepsbad. Et badekar fyldt med meget varmt vand og en del sennepspulver. Der skulle han så ligge og svede 10-15 minutter, derefter op og tørres og så lige lukt i seng! Næste morgen var han frisk som en havørn. Han beskriver overordnet sin svigermor som et blødt væsen med megen energi.
Eftermiddagen forløb i en let, lys, lystig og livgivende stemning. Alle gav udtryk for, at det havde været hyggeligt, og de helt unge fik lært deres mormor/oldemor bedre at kende.

Det var som om, at mormor var stået op for en stund som en anden fugl Fønix!
Vi vinkede til hende gennem ovenlysvinduet.

I et tidligere indlæg er der et billede af min mor :Pandoras æske eller noget