Smag på foråret

I lørdags kom Husbonden hjem med 2 kg urenset stenbiderrogn. Ude på "vores" halvø har vi en lille havn, hvor vi om lørdagen kan være heldige at købe fisk og om foråret stenbiderrogn.
Udover rognen havde han også 4 sprællevende skrubber med.
Hvem brugte så lige et par timer i køkkenet? Det var dog tiden værd. Nu har vi mange små poser med stenbiderrogn i fryseren. Fantastisk. Ligeså ligger der også 2 skrubber. De er ikke flåede, men i folie sammen med en klat smør, masser af citronsaft, salt og peber og diverse krydderurter og så et kvarters tid i ovnen, så er man kommet ud over det problem. Og smagen fejler ikke noget.
Lørdag aften havde vi gode venner på besøg, og forretten skulle selvfølgelig indeholde stenbiderrogn. Det blev til en meget enkel og velsmagende ret.
Man tager græsk yoghurt og Philadelphia smøreost (naturel) og rører det sammen, putter det i bunden af et glas (glas til portvin har en passende størrelse), lægger en ordentlig skefuld stenbiderrogn ovenpå, derefter masser af citronsaft og på toppen hakket rødløg og hakket purløg. Dertil serverede jeg ristet pumpernickel. Nammenam!
Søndag kom Husbonden hjem med en ny forårshøst. Denne gang var det spæde ramsløgsblade, som han fandt i en nærliggende skov. Skøn duft! Vi fik en salat til aften, hvor bladene var en vigtig ingrediens, og desuden bagte vi nogle skønne brød med parmesan, skinke og fintsnittet ramsløg.
I dag tror jeg, at jeg vil lave ramsløgspesto, ramsløgssalt eller andre fantastiske ting med denne skønne krydderurt.
Foråret er over os, og alle vore sanser oplever det.

Rendemaskerne

I aften har vi vores 3. møde i Rendemaskeklubben. Det er enormt hyggeligt, og snakken går lystigt. Ind imellem får vi også strikket!
Jeg er i gang med en lille produktion af tehætter, strikket i uld efter en opskrift fundet i Femina. Opskriften er meget let at gå til, glatstrik og perlestrik. Tehætten er lavet til en Kähler tekande, men kan bestemt bruges til andre tykmavede tekander.
Nu er jeg desværre stødt ind i et problem. En fra klubben har bestilt en hætte i citrongult uldgarn. Det er meget svært at finde den rigtige farve garn og i den ønskede tykkelse (til pind 9). Jeg har søgt mange steder på nettet og fundet meget gult garn, men det har været en eller anden nuance inden for sennep eller karry, absolut ikke citroner.
På et tidspunkt troede jeg, at jeg havde fundet det rigtige, nemlig hos garnguruen Tante Grøn i Odense. Da vi kort tid efter skulle til Odense, ville jeg naturligvis ind og se, om det også var citrongult i virkeligheden. Det var det ikke.
Så var jeg lige vidt. Hvis der er nogen derude, som ved, hvor man kan købe citrongult uldgarn til pind 9, så sig endelig til!

Når enden er god, .....

Slutningen på sidste uges ferie var ligeså god som dens begyndelse.
I 2010 vandt jeg et gavekort på et weekendophold på én af Lærerforeningens kursusejendomme. Der er 6 at vælge imellem. Sygdom m.m. havde gjort, at gavekortet først blev brugt nu.
Vi tog afsted om lørdagen, og målet var den gamle herregård Gl. Avernæs på Sydfyn. Undervejs blev der tid til svinkeærinder, såsom besøg i Assens og bryggeriet i Refsvindinge.
Velankommet til målet blev vi installeret i hovedbygningen i et stort, lyst værelse med den skønneste udsigt, gamle møbler og kobberstik.

Jeg har faktisk været på kursus der flere gange, da jeg var lærer, men aldrig boet i hovedbygningen. Alligevel har jeg altid syntes, at det er et dejligt sted. Og derfor vendte vi (jeg) tilbage. Husbonden havde ikke været der før.
Vi gik ture, snakkede, sad i biblioteket og læste, strikkede (dog ikke Husbonden!) og slappede i den grad af. Undervejs blev der stillet kaffe og kage frem. Der manglede ikke noget.
Der var en del mennesker, da vi kom. Par, der som os, var på weekendophold og kursister. Sidstnævnte tog hjem sidst på eftermiddagen.
De fleste kurser varer typisk fra fredag til lørdag, husker jeg, så der også lige bliver lidt tid til afslapning sammen med familien.
Middagen bestod af 3 retter og smagte fortræffeligt.
Til forret fik vi stenbiderrogn, laksetatar, havtorne- og rødbedeglacé, pyntet med små, friske rødbedeblade, og med kuvertbrød til.

Til hovedret fik vi langtidsstegt kalvefilet ( ved 55 grader i 6 timer). På den måde kunne den bevare sin røde farve. Dertil fik vi pastinakpuré, og kartoffelmos, portionsanrettet og grillet med juliennestrimlet kartoffel ovenpå. Ydermere hørte der revet gulerod, kinaradise, rødbedetern og en let sauce til. Både forret og hovedret smagte fortræffeligt.

Til retterne blev der serveret hvidvin og rødvin. Hvidvinen var økologisk. Efter min mening var den lidt tynd, til gengæld var rødvinen rigtig god. Jeg fik ikke noteret, hvad den hedder, men den kommer fra Languedoc.

Desserten var en velsmagende isanretning.

Udsigten er ud over Helnæsbugten og over mod Brunshuse.

Vi tog veludhvilede hjem, klar til en ny uge. Tak til fagbladet Folkeskolen, som gjorde det muligt at vinde et gavekort af denne kaliber.

Godt begyndt....

I denne uge har Husbond ferie. Vi har droppet udlandsturen nu og venter til maj. Det gør os ingenting. Ugen er begyndt vældig godt. Fortsætter den sådan, skal vi ikke klage.
Søndag aften var vi i biografen for at se The iron Lady. Hold da op, et formidabelt spil Meryl Streep leverer. At være hovedpersonen og skulle portrættere en så kendt person som Margaret Thatcher må virkelig kræve meget. Mange gange går hun meget tæt på Thatcher, men det virker fuldt ud troværdigt efter min mening. Ikke så sært at Meryl Streep fik en Oscar netop for den præstation.
Mandag var vi inviteret til kandidatgilde. Vores niece skulle forsvare sin hovedopgave om rekruttering af erhvervslivets topledere. Hun fik et flot 10-tal. Det er virkelig godt gået. Det skulle naturligvis fejres, så vi mødtes på LêLê på Vesterbrogade. Restauranten er en videreudvikling af det vietnamesiske gadekøkken. Nu foregår det i store lokaler indrettet i autentisk fransk caféstil. Indehaverne er søskende. Et familieforetagende simpelthen. Anh Lê er i front. For tiden kan vi følge hende om søndagen på DR2 i programmet "Spis Vietnam". Det er spændende sager, der trylles frem, og det giver én lyst til at besøge Vietnam.
Maden er naturligvis asiatisk, godt og specielt krydret. Mandag aften fik vi bl.a. en prøve på flere forskellige småretter, såsom friske forårsruller med forskellige dips, tigerrejer, wonton, krabber, grøntsager, La Lot ruller med oksekød og vilde betelblade.
Til hovedret fik en af gæsterne kammuslinger, en anden fik glaseret svinekød i cocotte med ris til, atter andre fik strimlet oksekød med masser af grøntsager, krydret sauce og brød, og en fik en vegetarret med karry, ris og grønt.
Cola, vand og Riesling passede fortræffeligt til.
Desværre havde jeg glemt mit kamera, så jeg fik ikke taget billeder af alle herlighederne. Men jeg kunne godt tænke mig at vende tilbage.

Omtalte niece havde i julegave givet os et gavekort til Brdr. Prices restaurant i Rosenborggade. Det fik ben at gå på tirsdag aften. Vi var vist kommet ind i en lille stime! Denne gang huskede jeg kameraet.

Vi havde naturligvis bestilt bord. Det måtte nødvendigvis blive tirsdag, hvis vi ikke ville vente med at spise til kl. 21.30. Da vi har ca. halvanden times kørsel hver vej, syntes vi, at det ville blive for sent. På denne måde var vi hjemme ved 23-tiden.
Lokalerne egner sig fortræffeligt til restaurant. Spisekøkken i den ene ende, spisestue i den anden, og køkkenet og disken midt i.
På væggene hang der mange gode malerier og mange tegninger. Det var desværre ikke muligt at stille sig, sådan at man kunne betragte billederne som på en kunstudstilling, idet man så ville ånde de øvrige gæster i nakken.
Der var en hyggelig, varm og intens stemning og rigtig god betjening på stedet.

Husbond fik kammuslinger med grønt på en meget varm tallerken med groft salt, og jeg fik stenbiderrogn, rørt med græsk yoghurt og meget finthakket løg, og salat til. Til det hele fik vi et fantastisk godt brød (et lille formbrød med meget sprød skorpe) og smør med Fleur de sel i en lille speciallavet bøtte med indehavernes navn på.

Til maden drak vi postevand og øl/vin. Der stod ikke postevand på kortet, men der var ingen problemer med at få det. Husbond fik en Jacobsen fad, og jeg fik et glas Grüner Veltliner. Rent guf!

Vi fik forskellige hovedretter. Min mand valgte en ret med rørt tartar, og jeg valgte lammenavarin, henholdsvis med pommes frites og med kartoffelmos. Ligesom forretterne var hovedretterne også meget velsmagende.

Til dessert valgte vi en kop stempelkaffe og et stykke citron-marengstærte til deling. Vi ville gerne slutte af med noget sødt, men et helt stykke hver kunne vi ikke have. Vi var meget mætte. Portionerne var i det hele taget af en størrelse, så man sagtens kunne blive mæt. Jeg kunne fx ikke spise min hovedret op.

Vi kan kun anbefale restauranten, og endnu engang tak til niecen(og hendes far)for middag såvel mandag som tirsdag aften!