Her er jeg med

tirsdag den 16. oktober 2012

Efterårsferie på stand-by

Efterårsferien begyndte, som de fleste nok ved, i fredags. Jeg har jo ferie hele tiden, men det har Husbonden ikke, så han glædede sig til nogle fridage.
Vi havde talt en del om at rejse sydpå, tage til Sverige eller noget helt tredje, men ingenting blev til noget, og det skulle senere vise sig at være meget godt.
Vi indledte efterårsferien med at være til en afholdt eks-kollegas afskedsreception. Han er tilfældigvis også vores nabo. Vi tilbragte et par hyggelige timer der, inden vi tog hjem for at være klar til at tage imod Øglefamilien.
Der blev talt om mangt og meget i weekenden. Selvfølgelig også om huset, som Reptilfamilien har købt og snart skal flytte ind i. Nu åbner der sig en helt ny verden for de unge mennesker: Postkasse, udendørslampe, drivhus, skur?? Ja, der er nok at tage stilling til.
Vi måtte en tur i Byggemarked for at kigge.

Og kigget blev der, med nyerhvervet rive i hånden
Varanen nød blot den megen plads til at kravle på
Efter besøget her gik vi over i "handlebutikken", som Øglen siger om supermarkeder. Det var vores udflugt. Vejret indbød mere til indendørs sysler.

Senere på dagen kunne vi dog komme ud i haven og få noget frisk luft. Øglen var klar til at løbe om kap. "Jeg løber om kap med mig selv!" sagde hun, inden hun stak af rundt om huset. "Hvem vandt?" spurgte hendes far, da hun kom tilbage. "Det gjorde jeg!" Selvfølgelig gælder det om at vinde i hendes alder!

Hun har en plastikfisk i lommen, og den må jo ikke gå tabt!

Ind imellem var der åbent i Græskarmandens værksted. Øglemor havde medbragt forskelligt  til at lave Halloween-ting af.

Græskarmandens værksted
Desværre nåede vi ikke at udhule et græskarhoved, som jeg havde indkøbt til formålet. De fik det med hjem i stedet for.
I løbet af dagen opdagede Varanen glæden ved at spise makrelsalat og risifrutti, hvilket resulterede i et karbad!

Uhm...risifrutti
På et tidspunkt spillede Øglen klaver. Varanen, som nu kan rejse sig op ved hvad som helst, kom på højkant ved klaveret og dristede sig til at klimpre lidt på de allerhøjeste toner. Øglen bad ham om at lade være, men det hjalp ikke. Selvfølgelig syntes Varanen, at det var sjovt, at der kom lyde. Til sidst blev det for meget for Øglen, som proklamerede som en anden diva:"Nu går jeg fra scenen!" De siger godt nok mange sjove ting!
Desværre sluttede en rigtig hyggelig weekend noget brat søndag morgen, da jeg efter at have sat morgenmad på bordet, måtte gå i seng igen, og lidt senere kom Husbonden også. Hvad der er tilstødt os, og hvor det er kommet fra (out of the blue, I guess), ved vi ikke, men vi sendte nærmest Øglefamilien på flugt hjemad. De har nemlig haft en omgang og havde bestemt ikke lyst til en ny.

I skrivende stund må jeg konstatere, at vi heldigvis vistnok har fået light-udgaven af "ondet", men nok til at vi synes, at det er godt, at vi ikke sidder et eller andet sted i Sydeuropa og hellere ville have været hjemme. Derfor ikke noget udhulet græskar i denne omgang!




6 kommentarer:

  1. Ha ha -jamen, jeg kan da godt forstå, at Øglen forlod scenen, når hun ikke kunne få rampelyset for sig selv :-) Skøn bemærkning hun der kom med!
    Godt, at I "kun" fik en forholdsvis let omgang af den der sygdom, der sendte jer til sengs - det har sikkert været slemt nok endda. Håber, at I er helt friske igen, så I kan nyde resten af ferien!

    Randi

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Randi. Ja, vi føler os ganske vist ikke helt ovenpå, men nok til, at vi planlægger en tur til Lousiana i morgen. Ja, de er sjove, de unger!

      Slet
  2. Åh, sikke noget at I er blevet syge - rigtig god bedring! Men ellers har I hygget jer dejligt, kan man læse ud af dine sjove beretning om besøget af reptilerne :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Madame. Ja, øv, men vi håber, at "ondet" forsvinder ud i det blå igen snarest, tak! Vi hyggede os godt, og de er rigtig dejlige og sjove, de små. Det bliver ekstra spændende, når Varanen også begynder at kunne snakke.

      Slet
  3. Elsker bare de ungers skønne bemærkninger :-D
    Risifrutti er er stort hit hos mine børnebørn - især drengen er vild med det. Det er nok ikke det sundeste mad, men de få dage, de er her om året, er det i orden - også fra moderens side.
    Jeg troede ellers det mest var drenge, der var konkurrenceorienterede - Aubrey stikker tit i løb, og når vi andre når frem, siger han stolt: "I won!"
    Anna siger: "I didn't know we had a competition!"

    God bedring til jer ... men I er sikkert helt på mærkerne igen på nuværende tidspunkt. Underligt, at
    det dukker op som af ingenting.

    SvarSlet
  4. Mange tak, Ellen! Ja, de kommer med nogle skønne bemærkninger, ligesom dine små :-)! Risifrutti hører helt sikkert ikke til i den sunde ende af madpyramiden, men det går nok! Vi er på benene igen og var et smut på Louisiana i dag.

    SvarSlet