Mødestedet var denne gang syd for grænsen, nærmere betegnet i Harrislee. Der var torvedag. Frugt og grønt i rigelige mængder og god kvalitet trak mange mennesker til. Desuden var der naturligvis også planter, brød, tøj osv. Endelig kunne man få gratis smagsprøver i form af en tallerken salat. Det var denne dag borgmesteren, der gav. Salaten bestod af rucola, hvide asparges, skåret i små stykker og svitset på panden, jordbær, forårsløg, revet ost og balsamico. Det smagte fortræffeligt.
Vi drog hjem med et kilo hvide asparges, et kilo abrikoser, en kålrabi, en agurk og en "Kokardenblume", en staude, som er i kurveblomstfamilien. Hvad den hedder på dansk, ved jeg ikke.
Lækre, nordtyske asparges |
Inden vi forlod Harrislee, sagde vi lige farvel til nogle af de lokale:
Herlige figurer, som var med til at skabe markedsstemningen!
Vi kørte mod Frøslevlejren, hvor vi dels skulle se Amnesty Internationals udstilling, dels drikke kaffe.
Frøslevlejrens historie er vældig interessant, hvilket man kan overbevise sig om ved at besøge museet. I bygningerne er der i dag flere museer, samlinger, udstillinger, naturskole og en efterskole. Den udstilling, vi så, handlede om romaerne og romahad.
Kunstneren Jens Galschiøt havde bidraget med flere kunstværker, dels en del voksbøger, som er forarbejdet for bronzebøger. Det er meningen, at de små bronzebøger skal bygges op som 2,5 m høje bogstaver, der skal danne ordet FUNDAMENTALISM. Bøgerne er fra kristendommen, jødedommen og islam. Der skal ialt bruges 8.000 bøger. Skulpturen er færdig i 2014 og skal derefter på turné.
En af Jens Galschiøts masker på stedet |
Nu med hat! |
Sidste del af festen foregik i værtsparrets sommerhus. På vej dertil tog vi en afstikker til en grænsekiosk, hvor vi hurtigt fik købt ind, så depoterne kunne fyldes op. Videre og hurtigt til sommerhuset for ikke at gå glip af noget af dagens program!
Min søde kusine byder velkommen! |
Til gengæld fik Husbonden sin del af høsten:
Aftensmaden bestod af solæg bl.a.
Solæg, en sønderjysk specialitet. Uhm! |
Gode råd (mere uhm!) |
En dejlig dag var ved at være forbi. I løbet af aftenen hørte jeg om sangbogen: De grå synger. Jeg vidste ikke, at der findes en sådan. Den indeholder 46 schlagere fra 50´erne. Til dem knytter sig en masse minder for de fleste af deltagerne. Den må jeg have fat i.
1000 tak til alle for en rigtig dejlig dag, specielt til værtsparret!
Den skønneste aftenhimmel på vejen hjem |
Sikke en fantastisk dag, I havde, fuld af oplevelser og lækker mad. God idé at samles med fætre og kusiner og få fælles oplevelser som at gå på marked og besøge Frøslevlejren - jeg var slet ikke klar over, at bygningerne rummer museer, samlinger, udstillinger, naturskole og en efterskole. Smukke billeder og festligt med hattene :-)
SvarSletRigtig god sommerdag, Nonna!
Vi havde nemlig, som altid, en fantastisk dag. Vi glæder os allerede til næste år. Vi skiftes til at stå for dagen, som netop har flere faste programpunkter i sig. Normalt har vi dog selv mad med.
SletJa, hattene var et festligt indslag!
Mange tak, Madame, og også god dag til dig!
En perfekt fætter-kusine komsammen/fest!
SvarSletDe hvide asparges, UHM! Her kan man kun få de grønne, som jo også smager fortræffeligt, og engang imellem nogle sørgelige hvide nogen fra Peru. Vi har defor et lille aspargesbed, hvor jeg producerer lidt hvide asparges - og ellers må vi nøjes med dem, som kan købes på glas. De er forøvrigt fra Polen.
Det var netop en perfekt sammenkomst.
SletJa, de hvide asparges smager fantastisk, men de grønne er nu heller ikke at foragte. Skønt med sit eget lille aspargesbed. Nu spørger jeg dumt: Findes der frø, eller indforskriver du små planter fra DK?
Hvide asparges på glas er rigtige gode i suppe og i en kyllingestuvning, synes jeg.
Mange tak, Salix, og god mandag!
De grønne og de hvide asparges er fra den samme plante, blot med den forskel at de hvide ikke har fået lys. "I gamle dage" dyrkede man hvide asparges ved at lave en vold over dem, og så stikke dem under jorden (det gør man måske endnu på den måde). Jeg får dem hvide ved at lave et "telt" over dem med sort plastic. Det er meget nemmere, synes jeg, og hvis jeg af en eller anden grund ikke har tid til det pjat, så får vi bare grønne.
SvarSletVi kan købe både frø og rødder i dvale herovre også.
Tak for din forklaring. Jeg har været med til at stikke asparges (hvide), som voksede under en jordvold, men om der også havde været brugt sort dug over, ved jeg ikke.
SletDet er jo fint, at man både kan få grønne og hvide asparges alt efter lyst og tid:-)!
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletDet lyder som et herligt fætter/kusinetræf. I gør meget af det og har stolte traditioner.
SvarSletI min familie er vi for nogle få år siden begyndt at holde en årlig fætter/kusine-sommerfest. Vi er så heldige stadig at have vores ene morbror/farbror, han er hvert år æresgæst undtagen forrige år, hvor han insisterede på selv at lægge hus til arrangementet :-)
Randi
Ja, vi prøver at holde nogle traditioner i hævd. Det er også herligt at komme på besøg hos hinanden, og vi som er de eneste, der ikke bor i Sønderjylland, synes, at det er dejligt at komme "hjem" (mine forældre var begge sønderjyder, og vi har selv boet der i adskillige år) mindst en gang om året.
SletMange tak, Randi, og god mandag!
Det er skønt med sådanne familietraditioner - I gør nu også rigtig meget ud af det.
SvarSletHvide asparges er bare det bedste - kan næsten ikke få nok af dem i sæsonen.
En af vores miniferier skal gå til Sønderjylland, har vi besluttet, så tak for tip om Frøslevlejren :-)
Mange tak, Ellen. Det er nemlig skønt med sådan en familietradition. Vi har faste programpunkter, så det er nemt at tilrettelægge den.
SletJeg elsker også hvide asparges. Det er det rene guf.
Det er fint, hvis I kan bruge tippet om Frøslevlejren. Der er meget at se på. Sønderjylland er også et dejligt sted for en ferie:-)! God aften!
Vores fætter- kusinetræf er ikke så struktureret. Vi er ca 4 gange så mange, så vi mødes "bare" men det er nu også hyggeligt. Det mest spændende er altid hvor mang nye familiemedlemmer vi skal møde, måske for første gn i vores liv, selvom vi har holdt disse arrangementet i mere end 10 år.
SvarSletJeg har heller aldrig hørt om den sangbog, men til gengæld så og hørte jeg i tv om de Gode råd.
Om et par dage smutter jeg en tur til sønderjylland :-)
Vi er kun vores generation til fætter- og kusinetræffene. Så vi kan ikke blive så mange. Vi har også haft 10 års jubilæum. Man behøver jo ikke at have program på. Det er nemlig hyggeligt bare at mødes.
SletRigtig god tur til Sønderjylland, Pia, og mange tak!
Det lyder som en rigtig skøn dag. Familiefester er da hyggelige. Vi holder enten fætter/kusinefest en gang om året - eller også er det en dag for hele familien med fastre, tanter og onkler - det er også hyggeligt. Sidste år var familien i ree park. Det var hyggeligt.
SvarSletDet er også en rigtig god idé med en familiedag. Vores fastre, mostre, tanter og onkler lever desværre ikke mere. Nu er vi blevet "de gamle". Men man kunne selvfølgelig overveje at tage børnene og deres familier med.
SletRee Park kender jeg slet ikke?
Mange tak, Anette, og god aften!