Vi var lidt spændte på vejret, men det viste sig fra sin pæne side, tørvejr, sol og kun lidt vind, så vi stævnede ud ved 19-tiden, velvidende, at bålene først ville blive tændt ved 21-21.30-tiden.
![]() |
Husbond leger skipper |
Det vippede dog en del på et tidspunkt, da vi kom ind i kølvandet på et par store færger, men ikke mere end at vi syntes, det var ok.
Cateringen var som altid i orden. Det rene sammenskudsgilde. Bedst som vi sad og nød maden, fik vi besøg!
Søpoliti om bagbord! |
Dagen efter kunne vi læse i avisen, at 7 både var blevet kontrolleret. En person var blevet anholdt (på mistanke om sprit), og to havde fået en bøde for manglende papirer.
Så har vi også prøvet kontrol til søs!
Langs kysterne begyndte bålene at blive tændt. Vi var for langt væk, til at vi kunne få nogle ordentlige billeder. Også i sommerhusområderne så vi bål. Det var først, da vi igen kom tæt på byen, at vi kunne se det største bål, som er byens officielle.
Flot bål, for megen røg |
Smuk solnedgang |
Den fem-tårnede kirke i baggrunden |
Det lyder da som en rigtig dejlig måde at tilbringe sankthansaften på! Det er altid flot med bål på stranden - det må ha' været noget helt særligt at se det fra vandsiden :-)
SvarSletDet var første gang, jeg oplevede sankthansbålene på denne måde, men forhåbentlig ikke sidste! Jeg har oplevet så mange bål på denne aften i min tid, så det var rart med en anderledes sankthansaften .-)! Mange tak, Randi, og rigtig god onsdag!
SletSikke en dejlig - og alternativ - måde at fejre Skt.Hans aften på :-)
SvarSletNemlig! Godt selskab, lækker mad, skønne omgivelser, fint vejr og bål i horisonten! Hvad kan man ønske sig mere?
SletMange tak, Frue, og god onsdag aften!
Det må være dejligt at opleve sankthansaften ude på havet og at kigge ind på land og de mange bål.
SvarSletUha, razzia til søs - godt at alt var i den skønneste orden :-)
Ja, det var godt, at alt var i orden. Det vidste vi jo godt på forhånd, så der var ingen, der hoppede i sæderne, da politiet nærmede sig. Jeg synes, det er fint med kontrol til søs. Lige så vigtigt som på landjorden.
SletDet virker forhåbentlig præventivt ?
Det var virkelig en skøn aften! Mange tak, Madame, og god onsdag aften!
ja, hvorfor ikke? Det er ikke noget, man lige tænker over nødvendigheden af, for "der er jo plads nok ude på vandet", men den holder jo ikke, hvis man sejler stangberuset rundt.
SvarSletDet må have været superdejligt at opleve en Skt. Hansaften fra vandsiden - det har jeg ofte tænkt på, når jeg har kastet misundelige blikke ud på alle sejlerne, når jeg har stået inde på stranden :-)
Mange tak, Ellen! Det er åbenbart nødvendigt også at kontrollere til søs. Vi har sikkert alle hørt om frygtelige ulykker på vandet, forårsaget af spiritus.
SletDet var bestemt rigtig dejligt at cruise rundt på fjorden. Vi fik fornøjelsen af bålet, men undgik røgen. Det kan kun anbefales! God onsdag aften!
Jeg er bekendt med at kontrol af sejlere eksisterer, og det er vist en rigtig god ide.
SvarSletVi gad simpelthen ikke tage nogen steder, det gør vi tit ikke, selvom der ikke er længere end vi kan gå til hvor der tændes bål ude på det store vand. 10 km herfra sejler en stribe både ind i havnen med tændte lanterner, mens der - måske - spilles musik fra en banjo på en af bådene. Mine forældre har tit kørt op og set det, men vi har aldrig oplevet det. Vi talte lidt om det i år, men det sker jo først når det er mørkt, så det orkede vi ikke. Det bliver frygteligt sent inden vi kommer hjem og det var jo arbejdsdag næste dag. En dag må vi altså se det.
Det er faktisk også længe siden, at vi har deltaget i noget som helst, der har med sankthans at gøre, så vi slog hurtigt til, da lejlighed for at kombinere tingene bød sig. Både sejle og se bål!
SvarSletJa, bålene bliver jo først tændt, når det næsten er mørkt, men så må I jo vente , til I bliver pensionister ligesom vi er det :-)! Mange tak, Pia, og rigtig god weekend!