Her er jeg med

fredag den 21. februar 2014

Tegn på forår

Heldigvis nærmer foråret sig mere og mere. Visse dage kan man faktisk bilde sig selv ind, at det allerede er forår.

Forleden var Husbonden ude på den lille, lokale havn for at hente stenbiderrogn, som jeg havde bestilt dagen i forvejen. I år har de temmelig meget.

En af kasserne med kvabsøer
Fyldte med rogn
Rognen er ikke renset. Det er ikke svært at rense den, det tager bare sin tid.

Urenset stenbiderrogn. Ca. halvdelen af det, vi købte
Efter rensningen puttede jeg rognen i poser af 100 gram. Derefter kom poserne i fryseren. Det er skønt at have på lager. Jeg plejer at servere den med blinis, creme fraiche, rødløg, citron og dild. Uhmm!
Andre tegn på forår kunne være de små spirer, knopper og udsprungne blomster, som man har ude som inde. Det er begrænset, hvad vi har af forårsblomster udenfor, men med megen blæst og dårlige læmuligheder samt sandjord kan vi vist ikke forvente mere!

Øverst til højre er der store knopper på japansk kvæde, nedenunder drejer det sig om krokusspirer, og resten giver vist sig selv
Jeg glæder mig til, at jeg ikke behøver at nøjes med armchair gardening!

Nyt indslag i indretningen. Andre ville sikkert brænde dem op, smide dem i skraldespanden eller lave dem om til måtter fx, men nu står de lige her et stykke tid. Husbonden (egernet!) mener åbenbart: Saml, hvad samles kan!

Månedens forbrug??

10 kommentarer:

  1. Det er dejligt med alle de forskellige forårsbebudere! Jeg havde nu ellers ønsket mig en "rigtig" vinter med masser af sne og frost først, men nu er der efterhånden så mange forårstegn, at det ville være synd og skam, hvis det pludselig blev vintervejr. Der er jo heldigvis heller ikke noget, der tyder på det.
    Rigtig god weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig skønt med alle de tegn på forår, som vi efterhånden ser over det hele. Jeg satser på, at vinteren er ovre for denne gang! Tak, og i lige måde!

      Slet
  2. Kvabsøer?! Ha, så blev jeg så klog :-) Det anede jeg ikke, at de hed. Er det rognen, man kan se igennem på maverne??

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, stenbiderhunnen hedder en kvabso. Ikke noget særligt flatterende navn! Nej, jeg tror ikke, at man kan se rognen. Det kan være, at du tænker på sugeskiverne, som de suger sig fast til sten og havbund med? Tak og god weekend!

      Slet
  3. Sikke et dejligt udtryk, armchair gardening! Ja, det spirer og gror som om, det er forår - hvor er det dejligt. Vi har lige gået tur i sommerjakker, mens fuglene sang.
    Rigtig god fredag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kunne heller ikke stå for det udtryk. Det er desværre ikke mit eget, men man må jo lade sig inspirere rundt omkring! Desværre har det ikke været så varmt her, at man kunne gå i sommerjakke, men jeg er sikker på, at det ikke varer længe! Fuglene er der i hvert fald og solen i glimt. Tak, og i lige måde.

      Slet
  4. Uhmmm, stenbiderrogn! Det er selvfølgelig nu - gad vide, om det kan betale sig at køre en tur på Køge havn? Røget stenbider er nu også en herlig spise!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, røget stenbider smager også skønt. Hvad angår Køge Havn, så ved jeg ikke, om det kan betale sig, men mon ikke? Hvis der er stenbiderrogn der, vil der garanteret være mange om buddet. God fangst og god weekend! Tak.

      Slet
  5. Jeg elsker rogn, men har aldrig selv købt fersk stenbiderrogn. Det er da vist en fejl.
    Her er foråret også rigtigt langt fremme - i haven, og i dag skinner solen, så det ER forår :-)
    Hvis det er månedens forbrug, har I vist haft et par fester i huset ;-)
    Jeg har set ideen på et eller andet slotsophold vi var på. Der var det en hel vintønde i kælderen, der var fyldt til mere end bristepunktet. Der har de selvfølgelig også større mulighed for hurtigt at få samlet en stor mængde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Stenbiderrogn-uhmm! Er der ikke et par små havne med et par fiskekuttere i nærheden af, hvor I bor? Foråret er over os! Det er skønt.
      Ideen med propperne har vi også set et eller andet sted, og ja, det ville være voldsomt, hvis det var en måneds forbrug! Mange tak, Pia, og god søndag!

      Slet