Prokrastinering eller Min barndoms jul

Det er nostalgiens skyld, at fokus forrykkes. En eller anden årsag må jeg jo finde, til at jeg konstant udsætter det, der er vigtigt, for at få tid til det sjove. I dette tilfælde blogskrivning fremfor opvask!

Mit hjem gennem næsten 25 år. Hovedindgangen og bagindgangen. Den sidste store fest i den 100 år gamle præstegård. Den er for længst revet ned og erstattet af en ny.

Juleaftensdag forløb på en ganske bestemt måde. Julen er en meget travl højtid for en præst, og det var min far. Med stort P!
Det var en meget travl dag, Vi havde heldigvis ung pige, for ellers var det hele brændt sammen. Selvfølgelig var dagen fuld af forventning og hygge lige fra morgenstunden.
Min far havde et stramt program. Han havde 3 gudstjenester, inden han kunne holde juleaften sammen med os og med prædikeskrivning til næste dags gudstjenester. Da han senere fik en hjælpepræst, var der mere luft at hente.

Min barndoms jul

Barn­dom­mens jul i 50'­erne og 60´erne

i en gam­mel præ­stegård og jule­guds­tjene­sterne med kon­ge­fami­lien

For mange menne­sker står barn­dom­me­ns jul i et sær­ligt skær. Såle­des også for mig.

I 50'er­ne og 60'erne var min far præst i Stra­ndby-Farsø Pastorat i Himmer­land. Vi boede i en rum­me­lig, gam­mel præstegård med stor have. En dejlig plet i en lille by.

Julen er selvsagt højsæson for præ­ster. Sæ­sonen be­gyndte med ad­ven­ts­­festerne i de to missions­huse og di­verse fore­ninger. Så kom selve julen med alle jule­gudstje­nesterne og ju­letræs­fe­sterne. Præsten, og helst også hans kone, skulle na­turligvis være med til det hele!

 

De private juleforberedelser blev delt ud på mange hæn­der. Jule­ma­den stod min mor og vores unge pige for. Små­kagerne tog en flok hjælp­somme damer sig af på skift. Tidligere endnu var det bageren. Min søster og jeg tog os af kon­fekten, med hjælp natur­ligvis. Marcipanen bestod af en opbag­ning tilsat flor­melis og man­deles­sens. Men vi syn­tes, det smagte fan­tastisk! Desuden lavede vi figen­brød, kvæde­brød, fondant osv. Det bedste ved alle disse læk­kerier var i øvrigt, at nok blev de gemt af vejen, når de var færdige, men det var ikke forbudt at smage...

De sidste fire dage inden jul stille­de vi børn vores sko i vindu­et - en tysk skik, som via mine søn­der­jyske for­æld­re også blev prakti­seret hos os. I nattens løb kom jule­man­den - troede vi - og lagde noget spiseligt i dem. Men det smagte for det me­ste af sæk, syntes vi!

 

Juleaftensdag om formidda­gen tog jeg ofte med far på jule-rundtur. På menigheds­rådets vegne bragte vi kurve med al­skens lækre ting i ud til dem, der havde behov derfor. Jeg husker disse besøg som noget meget positivt. Ved middagstid var fro­ko­sten klar der­hjemme. Et solidt måltid med et fast punkt på pro­gram­met: skoldhed hvidtøl med citronskiver og lidt suk­ker. Vi havde julen over en tønde hvidtøl stående i kæl­deren.

 

Far havde hvert år tre juleaf­tens­guds­tjene­ster. Derfor holdt vi na­tur­ligvis jul hjem­me, og vi havde også meget sjældent gæ­ster. De tre gu­ds­tjenester var i Farsø Kirke, på Farsø Sygehus og i Strandby Kirke Altid i nævnte rækkefølge. Det har der na­turlig­vis været flere grunde til, men en meget væsentlig årsag var den, at konge­par­ret, de tre prinsesser, hof­damer og chauffører deltog i guds­tjenesten i Strand­by. Den kon­gelige familie til­brag­te for det meste julen i »Jagt­huset« i Trend, som ligger i Strandby Sogn, og kongen foretrak, at juleaf­tens­gudstje­ne­sten i Strand­by lå til sidst. Det ønske blev altid efter­kom­met. 

Vi børn deltog som regel i guds­tje­ne­sterne på sygehuset og i Strand­by. Gudstjenesten på sy­ge­huset var umå­delig festlig og et kapitel for sig. I hall'en stod et meget stort juletræ, ens pyntet fra år til år, hvidt med sølv­kugler. Pati­enter i køresto­le, i senge, oppegående, på­røren­de, per­so­nale osv. samledes til en meget festlig stund. Efter gudstje­nesten ønskede vi hinanden glædelig jul på over­lægens kontor. Far fik en »sy­gehuskop« som gave, en kaffe­kop fra Bing & Grøn­dahl med inskrip­tio­nen FS og årstal, fyldt med kon­fekt, og til børnene var der en god­tepose. Jeg har nu halv­delen af sy­gehuskop­perne hj­emme som et kært minde.

 

 

FS betyder naturligvis Farsø Sygehus, men er også forbogstaverne på Husbondens og mit efternavn



 

Derefter gik turen til Strandby Kirke, hvor vi havde en ikke min­dre festlig stund. Kongen  valgte hver jul sal­merne og en af dem, vi altid sang, var »Det kimer nu til julefest«. Kon­gen ringede på for­hånd til far med sine salme­øn­sker. En gang tog jeg telefo­nen. »Det er Fre­derik«, lød det. En­kelt og lige­fremt. Efter guds­tjene­sten hilste vi på konge­par­ret og prin­sesserne og øn­skede dem glæde­lig jul. Som årene gik, kom sviger­søn­nerne med, og mens kong Fre­derik leve­de, bevaredes juletradi­tio­nen i Strandby. Efter gudstjenesten kørte vi til første­læ­rerens hjem for også at ønske dem en glæ­delig jul på be­hørig vis. Jeg mener at kunne huske, at far en sådan juleaften fik overrakt Ridderkorset ude i våbenhuset, da han tog afsked med kongefamilien.

 

Inden vi nåede hjem til præste­går­den, kunne klokken nemt være ble­vet mellem 18.30 og 19.00. Så kun­ne mor kon­centrere sig fuldt og helt om julemidda­gen, juletræ­et, gaverne osv. Spisestuen havde været aflåst den sidste uges tid inden juleaf­ten. Ingen fik lov at se juletræet og nis­se­land­skabet, før midda­gen var spist og træet stod tændt.

Julemiddagen bestod som regel af gås og risala­mande med vin til. Senere på aftenen fik vi kaffe og nybagte æble­skiver. I dag­ligstuen stod godte­bordet med frugt og kon­fekt. Vores juletræ nåede loftet og var tilsvarende stort i omfang, så min lillesø­ster klædte dukkerne fint på. De sku­lle være med, når vi gik rundt om træet; ellers kunne vi ikke nå!

Vi børn syntes, at det varede længe, inden vi nåede til gaver­ne. Vi skulle naturligvis synge nogle julesalmer, og far læste julee­vangeliet. Men ende­lig kun­ne gaveudde­lingen be­gynde. Vi fik én gave ad gangen, og alle så på, mens den blev pakket ud. Først så fik den næste sin. Så­dan fortsætter tradi­tionen i øvrigt i mit hjem den dag i dag. Efter en dejlig aften, og efter at have læst jule­kort og -breve fra nær og fjern, gik far ind i sit stu­dere­værelse for at finpudse prædike­nen til jule­dag. Vi børn havde denne aften lov til at blive oppe, så længe vi ville. Rekor­den var vist klok­ken fire.

Juledagene gik med gudstjene­ster, gæster, leg med gaver osv. Juletræet blev altid stående til efter Helligtre­konger, en god juletradition, som jeg sammen med mange andre fra min barn­dom har overført til mit eget hjem. Minderne står bl.a. derfor sær­lig stærkt om julen. 

Kongefamilien færdedes hjemmevant i Farsø og besøgte især en købmandsfamilie. De havde chaufføren med, men bodyguards og andre beskyttere, bortset fra The Guardian Angels, var der ikke tale om.

Undskyld det teksttunge indlæg, og de forskellige skrifttyper. Computeren ville ikke, som jeg ville.

 

      

 

---