Hanne-mad

Jeg elsker at prøve noget "nyt" i køkkenet. Noget, som er nyt for mig. Jeg ser en del madprogrammer, og indimellem bliver jeg vældig inspireret, som nu forleden, hvor Anne Hjernøe og Anders Agger besøgte Dragsholm Slot, som i parentes bemærket ikke ligger så langt fra os.
Der var utrolig meget at blive inspireret af.
I første omgang af strandkålssalat. Da Husbonden alligevel skulle ud at gå med hunden, gik han på stranden i håb om at finde føromtalte urt. Det lykkedes også. Han kom hjem med både store og små blade. De store smed jeg ud, de små og frøstandene beholdt jeg. De blev skyllet og blancheret og dryppet med en dressing bestående af olie, citron, hvidløg, salt og peber.
Frøstandene og de helt små blade smagte bedst. De lidt større blade havde en bitter eftersmag, synes jeg.
Jeg lagde strandkålen oven på skivede tomater, og det fremmede både salatens udseende og dens smag.
Ved siden af i det lille glas er mit første forsøg på at lave ramsløgskapers. Det er afblomstrede blomsterknopper fra ramsløgene, der bruges her. Husbonden måtte afsted igen, ned i Kystskoven. Han forener det nyttige med det behagelige. Det er nyttigt at gå tur med hunden, og det er behageligt at være samler som i oldtiden! Eller også er det omvendt. Der var desværre ikke så meget at få fat på, da underskoven var groet til med brændenælder o.lign.
Jeg har brugt Meyers opskrift. Knopperne skal først skylles, derefter dryppes godt af og saltes, og tilsidst skal de puttes i kold, indkogt lage og stå køligt en uge. Af samme grund har jeg ikke smagt dem. Smagen vender jeg tilbage til senere.

En gang imellem vil billedet bare ikke, som jeg vil. Drej computeren 90 grader t.v.!

Mens jeg arbejdede i køkkenet, spillede jeg også Mikado, som I kan se. Grrrr!

Sommer, sommer og sol

.........Havet og blæsten og duft af kaprifol.
Sommer, sommer og sol.
En himmel så blå som viol.

Vi havde besøg af øglefamilien. Det var som altid hyggeligt. Her er de små på tur med Øglefar og Øglemorfar.
Bortset fra at vores kaprifolium ikke er sprunget ud endnu, så passer beskrivelsen fra sangen meget godt på vores lørdag. At man så kunne have ønsket sig lidt flere varmegrader, får være. De kommer nok!

En yndig blomsterpige

........og hendes lige så skønne lillebror

Forhåbentlig kommer der mange flere, sådanne dage.

Vi må vist have indkaldt til en arbejdsweekend! Øglemor foreslog nemlig, at vi malede legehuset hvidt indvendigt og indrettede det, så det også er hyggeligt at være i for de små, når det er mindre godt vejr. En rigtig god idé, synes jeg.

PS: Jeg forsøger at opdatere bloggen, men jeg er ikke det store computergeni, så jeg skal have  hjælp. Jeg er sikker på, at det ender med at lykkes.

Mere Mallorca

Der er så meget at vise fra Mallorca, så det er nærmest en umulig opgave. Her kommer alligevel det næste indlæg fra vores ferie.
Ovenstående billede viser udsigten fra vores balkon, når vi kiggede til venstre. Når vi kiggede til højre og ligefrem, kunne vi se poolen og andre af hotellets bygninger. Hvide huse, stort hotel og skinnende rent. Et dejligt sted. Det fremgår ikke helt af billedet, men det gik lodret ned til vandet. Man skulle være en virkelig god svømmer og decideret vandhund for at bade der, og det er ingen af os. Men vi kunne under alle omstændigheder nyde denne smukke udsigt morgen, middag og aften.

Så kunne man blot gå igennem hotellets område, over på den anden side af vejen og ned af nogle trapper, så var man ved den fineste lille sandstrand i Emeralda-bugten.

På vores biltur så vi naturligvis meget forskelligt, specielt dag 2.
Vi var bl.a. i Valldemossa, hvor vi fik en kop kaffe og gik en tur op til kirken og klosteret med have. Byen ligger i Tramuntanabjergene og er Mallorcas højest beliggende by. Den er bl.a. kendt for , at komponisten Chopin og hans kvindelige ledsager, forfatterinden George Sand, boede der i et år. George Sand brød sig ikke om mallorcinerne, så det var grunden til, at de flyttede. Men hun holdt meget af byen og naturen. Jeg må hellere få læst hendes bog "En vinter på Mallorca".
Desuden kommer øens eneste helgeninde derfra: Catalina Tomás. Hun var en fattig bondepige, som blev nonne i Palma og kendt for sin ydmyghed og fromhed. Mange steder i Valldemossa ser man tegn på, at hun ingenlunde er glemt. Hun blev helgenkåret i 1935. Hvert år fejres hun ved en Catalina-festival.

Fra Valldemossa kørte vi videre ind og op i bjergene til en yndig bjergby, Fornalutx. Som jeg vist har skrevet tidligere, har den ry for at være Mallorcas smukkeste bjergby og et yndet mål for vandrere og andre turister. I bjergene findes der et utal af vandrestier og mange muligheder for overnatning. I denne lille by tog jeg billedet her af en rød bougainvilla. Jeg synes ellers, de plejer at være lilla. De lilla var der også mange af, men denne er speciel på grund af sin farve, synes jeg.

Vi kørte videre ind i bjergene, ca. 50 km, og nåede frem til klosteret i Lluc, Mallorcas helligste sted. Det besøges hvert år af ca. 50.000 pilgrimme, som kommer for at  tilbede Den sorte Madonna. Der var ikke mange på stedet, da vi var der, og jeg er overbevist om, at maj måned er et godt tidspunkt at besøge øen i. Ikke for varmt og endnu ikke fuldstændig overrendt af turister.

Myten siger, at for over 700 år siden fandt en lille hyrdedreng en sort figur i en klippegrotte. Han tog den med hjem til sin kirke, og den blev anbragt der. Kort tid efter var den forsvundet, og det viste sig, at den lå på nøjagtig samme sted som før, nemlig i klippegrotten. Drengen tog den igen med tilbage, og endnu engang forsvandt den. Præsten var nu overbevist om, at det var meningen, at der skulle bygges et kapel, hvor figuren blev fundet. Det blev gjort, og i dag er det vokset til et kæmpestort kloster med skole og hjem for et drengekor, overnatningsmuligheder for vandrere og andre turister, restauranter og museum. Santuari de Lluc ligger i ensom majestæt langt inde i bjergene i et landskab, der hører til de mest øde på øen. Det var en stor oplevelse at være der.

Dagen efter tog vi kun på en lille tur. Den gik til Manacor, som er kendt for de berømte Majorica-perler. Det er verdens tredjefineste perle, efter natur- og kulturperlerne. Vi besøgte "hovedkvarteret " med værkstederne, som viser tilblivelsen af perlerne, og salgsafdelingen. Sidste år fik jeg et halssmykke, og i år valgte jeg et armbånd. Det er ikke det på billedet.

Ved siden af "perlestedet" ligger der en olivenforretning, således at forstå, at de laver alskens nyttige og unyttige ting af oliventræ til høje priser. Som blikfang har de dette gamle træ.

Jeg håber ikke, at jeg har trættet jer? Til sidst vil jeg dog lige vise et billede af, hvordan et nedløbsrør også kan se ud. Sådan så de ud på hotellet og også på andre huse i byen. Måske er det lovbestemt i området? Smukt, sammenlignet med de rør vi kender.

Strikketaske

I går ankom den så med posten, strikketasken. Den er fantastisk flot. Jeg er meget glad for den. Farver, design, størrelse og udseende kunne simpelthen ikke være bedre. Jeg havde ønsket mig den i blå, grønne og turkise farver, og som kreative Lene skriver, så passer farverne rigtig godt, både til mig og til området jeg bor i/på: Røsnæs med vand og fyr, og idet hele taget med naturen tæt på.
Tusind tak for det store arbejde, du har lagt i den, Lene ( med bloggen filihunkat )!
Jeg glæder mig til at tage den i brug, og jeg er sikker på, at de andre i strikkeklubben bliver vildt misundelige, når de ser den :-)!
Grundmønsteret er taget fra bogen Flower Power Patchwork, men ændret undervejs, så at tasken fremstår endnu mere praktisk med plads til alt, man måtte få brug for til strikke-/hækletøj.
Selve tasken er syet i hør, og applikationerne er i forskellige farver bomuldsstof.
Desuden er der også et "penalhus" til alle småtingene, så der er tænkt på det hele.


Alle sider på tasken er fuldt udnyttet.



Der er plads til rigtig meget strikkekit.



Læg mærke til detaljerne, fx de indvendige hjørner. Der er gjort noget ud af det hele.

Mallorca-mad

Lige hjemkommet fra en uge på Mallorca er der nok at fortælle om. Bare rolig, jeg skal nok prøve at begrænse mig, selvom det bliver svært.
Vi var en uge på den sydøstlige del af kysten, nærmere betegnet Cala d´Or. Et naturmæssigt, meget skønt sted, men selvfølgelig også med mange turister. Jeg tror dog, der bliver flere, når vi kommer hen i juli-august. Maj måned er perfekt. Indimellem havde vi 30 grader, det er rigeligt til mig!
Sidste år i maj, var vi jo også på Mallorca, men da så jeg ingenting, idet jeg lå 3 uger på hospital. Denne gang ville jeg se og opleve, og det gik efter planen!
Vi så kirker og klostre, hav og bjerge, restauranter og strande, butikker og hoteller osv. Mere om noget af det i et senere indlæg.
Vi spiste ude hver aften undtagen én. Den aften lavede vi salat, som vi indtog på balkonen med den skønneste udsigt.

Man kan ganske vist ikke se udsigten på billedet, men den viser jeg i et senere indlæg.
En enkelt ting på billedet vil jeg fremhæve: Vi fik de skønneste oliven, med sten. Vi gik og spiste af dem, som var det slik, og man skal absolut ikke sammenligne med dem vi kan købe herhjemme, måske Kalamati-oliven, men jeg foretrækker de mallorcinske, og vi tog da også flere dåser med hjem.

Skinker! Uhm. Denne gang nøjedes vi med at kigge. Sidste år fragtede vi én med hjem. I år havde vi helt enkelt for meget at slæbe på, men godt ser de ud, som de hænger der.

"Lidt" til den søde tand. Is-anretning og is-kaffe. Lækre sager på en café midt i Cala d´Or.

Her en opstilling fra en restaurant/café i Fornalutx, en yndig bjergby på Vestmallorca. En by, vi så en af de dage vi havde lejet bil. Måske kom citronerne fra træet lige ovenover?

Citrontræet stod uden for byens kirke. Lidt længere henne på samme niveau stod et appelsintræ.

Udover de viste ingredienser stod menuen også på kaniner, sardiner, muslinger, tapas, lammeretter, blæksprutteringe, salater, små chorizopølser. You name it! Skønt både for øjet og ganen!