Leben und Stillleben

På en dejlig gåtur rundt om spidsen på Næsset, spottede jeg forskellige scenarier, som jeg ville prøve at forevige. Mange forskellige former og tilstande, som kan hensætte en i en rolig stemning og bidrage til, at gåturen bliver anderledes end normalt. Denne gang havde jeg fokus på det levende og det ubevægelige(døde).
Undervejs så jeg bl.a. et gevir af en kæmpeelg(her er det nødvendigt med fantasien!), rundede sten (de havde fået slebet kanterne af!), hunden og vintergækkene, levende, midt i alt det ubevægelige med det stille vand og den dybe grund som baggrund. Mange skulpturelle motiver efter min mening i denne levende og døde natur. Og selv om tingene synes døde, efterlader de alligevel et skær af livfuldhed.

Legetøj

Husbonden har fået nyt legetøj: En Ipad 2. Spændende, synes han. Nu forestår der timer med at få programmer lagt ind og finde ud af alt, hvad sådan en lille maskine kan. Den er meget handy, lille og let. Den kan tages med overalt. Både en fordel og en ulempe, vil jeg sige. En tidrøver, men sådan er det jo med et godt stykke legetøj. Man skal glæde sig over at komme i gang med at lege med det og øve sig i at bruge det.

Jeg har været på loppemarked. Jeg kom, lige før det lukkede. Det foregik i hallen og bestod af mange stande og kræmmere. Pudsigt, at nogle mennesker er fantastiske til at spotte "genbrugsguldet", mens vi andre leder og kigger, vender og drejer, og ikke kan se noget særligt i lige det glas eller den vase! Udenfor snakkede jeg med en bekendt, som hører til den førstnævnte slags. Hun syntes som forventet, at der havde været mange rigtig gode ting! Men jeg spottede dog en enkelt ting, som det vist fremgår af billedet ovenfor. Et Lundby-dukkehus med nogle få møbler. Dukkehuset hedder et Smålandhus.
Jeg har selv nogle flere møbler, og efterhånden får vi bygget et helt miljø op. Forhåbentlig kan børnebørnene glæde sig over det og få megen god tid til at gå med at lege med det og hinanden.

Koncert i stalden.

I går var vi til koncert i en stald. Billetten incl. spisning havde jeg foræret min mand, eller rettere 2 billetter! Gaver, som man også selv har noget ud af, holder!
Vi skulle høre Julie Bertelsen med band. Det foregik som sagt i en stald, en meget nydelig en. Den hører til godset, som ligger få km fra, hvor vi bor. Vi har været til arrangementer der før, så vi kendte lokaliteterne. Nu var der bare det ved det, at en stald sædvanligvis er et langt rum, og således også her. Med orkestret i den ene ende og gæsterne tæt på eller langt fra.
Da jeg købte billetterne fik jeg at vide, at man ville blive placeret ved borde à 10, tilfældigt. Fint nok, så behøver vi ikke at komme når dørene åbnes, tænkte vi. Men da vi kom, var der kun de nederste pladser tilbage. Det var der ikke noget at gøre ved. Man kunne have bestilt bord, men det var der ingen der havde oplyst os om.
Vi hyggede os dog der, hvor vi sad og nød den gode mad.
Allerede ved aftenens begyndelse var der blevet budt velkommen, og der fandt vi ud af, at vi var kommet til personalefest. Et stort firma med filialer her og der havde inviteret alle deres ansatte til at være med til denne for os andre 50+ at se , forsinkede julefrokost.
I første omgang tænkte vi, at det var en god idé. Senere blev vi MEGET trætte af det koncept. Vi var kommet for at høre Julie synge sine smukke grønlandske og danske sange sammen med sit fremragende band, men underlægningsstøj fra de julefrokost- fejrende unge mennesker ødelagde totalt oplevelsen. Alle disse unge mennesker kunne simpelthen ikke holde mund. Så konceptet personalefest i forbindelse med en koncert synes jeg ikke holder. Vi overvejede at gå hjem i pausen, men det var godt, at vi ikke gjorde det.
I anden del af koncerten blev de, der ikke havde lyst til at høre på sangerinden, bedt om at gå i baren, og vi som havde følt os vældig generet i første del , kunne nu pludselig rykke frem til forreste række og nyde musikken og synet af de optrædende i fulde drag: En meget dygtig og naturlig sangerinde og et fremragende band, hvor guitaristen især gjorde indtryk. "De sidste skal blive de første".
Næste gang jeg køber billet, må jeg huske at spørge, om der følger en personalefest med oven i hatten, for så takker jeg nej.
Tilbage står dog indtrykket af en god og gedigen musikalsk oplevelse.

Weekend.

Min weekend slutter først i dag, mandag. Den begyndte, som weekends jo gør, i fredags, hvor vi var et lille smut i Odense. Vi besøgte bl.a. bazarfyn, som er en stor sydlandsk markedsplads. Jeg havde aldrig været der før, så jeg syntes, at det var spændende. Især deres grøntsags- og frugtmarked lever tilfulde op til dem, man har set syd på. Desuden kan man naturligvis købe andre ting, mad, tøj osv. ligesom der er en del restauranter der. Vi besøgte en græsk do., hvor vi fik græske kartofler, calamares, tzatziki, salat og kylling. Det smagte dejligt.

Lørdag skulle vi have gæster, så jeg måtte i gang med at kokkerere og gøre klar. Til forret fik vi figner med chèvre omviklet med parmaskinke. De skulle så lige have 7 min. i ovnen og blev serveret på salatbund med flutes og smør til.

Til hovedret fik vi lammekølle med tzatziki, græsk salat (jeg blev faktisk vældig inspireret om fredagen, lader det til), ovnkartofler og fyldte portobellosvampe.
Til dessert fik vi citronis med friske jordbær. Vand og diverse vine indgik naturligvis også i serveringen. Alle udtrykte stor tilfredshed med menuen! 4-5 frugter/grøntsager var købt i bazarfyn.

Søndag lå jeg ak og brak. Derfor slutter min weekend først i dag. Et flot punktum, da en veninde kom forbi med en masse erantis og vintergækker i store potter til udplantning. Dejligt. Vi har ikke selv så mange, så de var kærkomne. Lige nu står de og lyser på terrassen, inden jeg planter dem om.
Herefter tror jeg, at jeg vil satse på en 4-dages arbejdsuge!

Glæde!

Der er heldigvis mange ting, der kan gøre én glad. I dag så jeg fx de første erantis og vintergækker i haven. Det kan godt være, at det er senere end alle andre steder, men alligevel. Små farveklatter midt i alt det brune og sorte.
Forleden så jeg den smukkeste og mest orangerøde solnedgang, jeg har set i lang tid. Hele fjorden var på det nærmeste oplyst af denne meget flotte farve, og midt i det hele lå store skibe og ventede på at komme i havn eller på at bunkre. Det ved jeg ikke, men synet var bare enestående.
Den største glæde i denne tid er dog visheden om, at vi skal være bedsteforældre igen. I dag er det officielt. Selvfølgelig har vi vidst det et stykke tid, men scanningerne skulle først være gennemført med et godt resultat, før venner og bekendte skulle vide det. Lille Øgle får en lillebror/-søster. Spændende at opleve, hvad hun siger til det. Øglemormor og Øglemorfar her er meget glade. Nummer 4 barnebarn er på vej. Fantastisk.
I skrivende stund er det begyndt at hagle. Solen var ellers fremme lige før med små strejf på en ellers grå dag. Og jeg som troede, at foråret var på vej! Men vi må nok indstille os på skiftende vejrtyper, indtil foråret rigtigt brager igennem.

Forandring fryder.

I går sluttede så den proces, som jeg startede ud med sidste år i marts. Et helt år er der gået, siden jeg skrev til Bo Bedre og satte gang i ændring af vores pejsestue, så den i dag er totalt anderledes. Vores store tunge chesterfield- møbler og et dominerende chatol er væk. De har også tjent os godt i mange år og var blevet trætte!
Ind er rykket en kæmpeflyder af en sofa med chaiselongue-del, en fladskærm, radiatorskjulere (den ene udformet som en bænk), diverse puffer, puder og tæpper. Desuden er der nymalet i hvidt som tidligere men med 2 store felter i antracitgrå omkring fjernsynet og brændeovnen. En farve, som går igen i hele huset på bjælker, vinduesrammer og yderdøre.
Vi har selv bidraget med sofabord og safaristole.
Farverne er naturfarver, og rummet er blevet totalt trendy.

Vi nyder det dagligt og glæder os til at vise det frem. Jeg kan desværre ikke vise billeder, da aftalen er, at artiklen og diverse fotos først skal have været i Bo Bedre.